Der bliver uddannet katastrofalt få ernæringsassistenter.
Allerede i dag har arbejdspladserne svært ved at få den faglærte arbejdskraft, de har brug for. Og der er ikke udsigt til, at det vil blive bedre i fremtiden. Tværtimod.
De delegerede tog derfor fat på at debattere såvel manglen på tilgang af elever til skolerne, som mangel på praktikpladser. En debat, der samtidig udløste kritik af eleverne, som er blevet dårligere, af praktikpladser, der er uvillige til at tage elever, og af dem, der ikke tager sig ordentligt af de elever, de har.
Forbundet må opsøge eleverne
’Kan man ikke blive andet, kan man altid blive ernæringsassistent’. Sådan lyder rygtet. Og den holdning finder elev og medlem af bestyrelsen i Region Syd, Helene Grube i sin egen klasse.
- Men det er for dårligt, sagde hun og fik støtte af regionsformand i Hovedstaden, Alice Linning.
- Enhver kan ikke blive ernæringsassistent. Det er en fagligt tung uddannelse. Og hvis vi skal gøre os håb om at få flere elever, skal vi rette fokus på gymnasieeleverne. Der er nogle her, der ikke tragter efter en meget lang uddannelse, mener hun.
Esther Midgley, studerende og medlem af bestyrelsen i Region Sjælland foreslog samtidig tættere kontakt til folkeskolen.
- Vi skal ud på skolerne, så eleverne i folkeskolen kender os, når de går ud af niende klasse. Vi kunne f.eks. undervise i hjemkundskab, sagde hun.
Arbejdspladserne orker ikke elever
Manglen på arbejdskraft skyldes ikke kun mangel på elever.
- Køkkener er godkendt til at tage elever, men de gør det ikke. Hvorfor? Spurgte tr-repræsentant i Region Midt, Sonja Snogdal. Ved de ikke, at de findes?
Men det er ikke forklaringen, mente andre kongresdelegerede.
- Jeg kan godt forstå, at arbejdsgiverne ikke gider elever, for de er ikke gode nok. Man har ikke tid til at tage sig af folk, der skal uddannes, når de kommer på praktikpladsen. Eleverne har for dårlig baggrund, sagde Bente Kjær, regionsformand på Færøerne.
- Vi må tro på os selv og vores eget fag, snakke positivt om det, ellers bliver det, som vi siger, sagde lederrepræsentant i Region Syd, Birgitte Lund. Hvorfor tager økonomaerne f.eks. ikke længere eleverne med til faglige arrangementer. Jeg tror det er os selv, der skal i arbejdstøjet, opfordrede hun!
Eleverne orker ikke arbejdspladserne
Det er ikke kun arbejdspladserne, der ikke orker. Eleverne vælger også praktikpladserne fra.
I Region Hovedstaden er der i øjeblikket omkring ti elevpladser ledige, og ingen søger dem, fortalte Alice Linning.
- Jeg kontaktede eleverne på Hamlet og opfordrede dem til at søge. Men jeg fik rigtigt mange forklaringer på, hvorfor de ikke liiiige synes, at elevpladserne var de rigtige: der var for langt, arbejdspladsen for stor osv.
Og så er der det med pengene.
- Jeg kan godt forstå, at det er svært at skaffe elever, for lønnen under uddannelse er for lav. Der er 2.000 kroners forskel op til en tjenerelevløn! Det gør vi noget ved til næste overenskomst, ikke? Opfordrede formand for Region Syd, Ulla Rosenfeldt.
Eget ansvar
- ’Før kunne man vælge og vrage, nu kan man vælge mellem vragene’, sådan hørte jeg problemet udlagt for et stykke tid siden, opsummerede formand Ghita Parry. Men det går ikke, vi ser sådan på det. Vi skal stille kvalitetskrav til eleverne. Og kræve engagement! Og hvis vi siger, at vi ikke har tid til uddannelse, så bliver vi vores egen værste fjende.
Til de delegerede, der havde efterlyst forbundets holdning (og handling) overfor arbejdspladser, der ikke tager elever, sagde hun:
- I vil gerne have dygtig faglig arbejdskraft, så må I også selv være med til at uddanne den!
