Processing time: 1337810213.0256 secs

Bente Schiødt, Assisterende cheføkonoma ved Århus Universitetshospital Centralkøkkenet Risskov

Sidst revideret 8. mar 2010

forbundsvalg 2010 - optillede - hb


Jeg er uddannet økonoma og klinisk diætist og efteruddannet indenfor pædagogik, kommunikation, formidling og organisationanalyse.
Da jeg gennem mit faglige virke har arbejdet med kost og ernæring på en lang række områder og fortsat har lysten til at indgå i et fællesskab, hvor dagsordenen er – at styrke et fag i bevægelse, genopstiller jeg til hovedbestyrelsen.
”Da vi lavede det hele selv” … var der først og fremmest tale om at udøve et håndværk. I dag handler det fortsat om at lave mad til mange, men også om, at den gode leder skal forstå at sætte dagsordenen for moderne mad- og måltidsorganisering. Det er derfor vigtigt at styrke det gode lederskab og organisere den tætte sammenhæng, der er mellem maden og måltidet. På hvilken måde kan det gode lederskab være med til at skabe respekt og anerkendelse om den offentlige forplejning? Det vil jeg gerne være med til at fremme.
Det traditionelle arbejdsmarked for Kost & Ernæringsforbundets medlemmer har udvidet sig i takt med, at der er kommet nye ernærings- og sundhedsuddannelser. Professionsuddannelserne har allerede givet beskæftigelse til en lang række professionsudøvere, og de søger nu at finde dét faglige fællesskab, som passer dem bedst. Her ser jeg det som en stor udfordring for forbundet at byde alle nyuddannede velkomne – ikke blot til vores fællesskab, også til deres fællesskab. Vi har samme mål: at fremme borgernes sundhed.
Hvordan kan forbundet fortsat varetage nuværende og fremtidige medlemmers interesser? Og få dem til at opleve, at det gør en forskel at tilhøre et fagligt forbund? Det vil jeg gerne lade mit kandidatur udfordre af.

Forbundsvalg 2010
Artikler i Køkkenliv:
Valg på menuen

Netnyt:
Ingen elev i hovedbestyrelsen
Sidste frist for elev til hb
Elev til hovedbestyrelsen
Ny hovedbestyrelse på plads
Valg i Kost & Ernæringsforbundet


Andre temaer

Processing time: 0.2288 secs