Processing time: 1337811241.3866 secs

Hold jer orienteret

Sidst revideret 6. jan 2007
- Det er nu, I skal markere jer, hvis I vil have indflydelse på jeres arbejdsforhold både nu og i de nye kommuner og regioner.
Derfor skal I holde jer orienterede om, hvad der foregår i de nye tværgående samarbejdsudvalg, som er nedsat i forbindelse med strukturreformen.
Sådan lyder budskabet fra faglig sekretær Mette Bjerring Ellegård fra Kost & Ernæringsforbundet til forbundets medlemmer.
For at sikre medarbejdernes indflydelse under strukturreformen har Sundhedskartellet og de kommunale arbejdsgivere lavet en aftale om, at der dannes midlertidige tværgående samarbejdsudvalg i de kommuner og amter, som lægges sammen til større enheder.
De tværgående SU skal drøfte reformens betydning for arbejds- personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold.
Udvalgene skal blandt andet tage stilling til planer for, hvordan og hvornår personalet flyttes, hvor medarbejderne placeres fysisk, og om de skal have nye jobfunktioner.
Men det midlertidige SU tager også hul på diskussionen om tiden efter den 31. december 2006, altså når reformen er trådt i kraft.
På dagsordenen er retningslinierne for fremtidens kompetenceudvikling, sammenlægning af arbejdspladskulturer, og harmonisering af personalepolitikker.
I enkelte kommuner har Kost & Ernæringsforbundet en repræsentant på medarbejdersiden i SU. Ellers er det en repræsentant fra FTF, som skal varetage medlemmernes interesser i de nye tværgående samarbejdsudvalg.
FTF’s lokale amtskreds kan informere om, hvem repræsentanten er. Ellers kan medlemmerne henvende sig til en tillidsrepræsentant fra et af de større forbund på arbejdspladsen, for eksempel fra Dansk Sygeplejeråd, for at finde ud af hvad der sker.
- Og husk: Stil altid op til de møder om reformen, som I bliver inviteret til. Ellers mister I indflydelse, siger Mette Bjerring Ellegård.

Strukturreform
Hold jer orienteret
Køkkenerne og kommunalreformen
Konsulentbistand
Sundhedscentre

arrow Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse
arrow Aftale om midlertidige tværgående samarbejdsudvalg
arrow FTF’s orientering om aftalen
arrow Fælleserklæring om dialogfora og midlertidige tværgående samarbejsudvalg

Processing time: 0.1727 secs