Når maden bliver fjenden

Siden er ikke længere aktiv.

anoreksi

Flere og flere bliver ramt af en spiseforstyrrelse og flygter ind i en fantasiverden, hvor mad er fjenden, og målet er at få kroppen til at svinde ind til ingenting.

Spiseforstyrrelser handler ikke om mad. Maden er bare et symptom. Alligevel bliver maden under sygdommen det, det hele drejer sig om. Den mad som man for alt i verden vil undgå. Og derfor kommer behandlingen også til at handle om mad.

Det er især unge og især kvinder, der rammes af en spiseforstyrrelse. Og der findes flere varianter. Men de har det til fælles, at de spiseforstyrrede uafbrudt fokuserer på mad, vægt og udseende.

De har behov for psykoterapi, men det går ikke uden mad. Når man er 170 cm høj og vejer 40 kg eller endnu mindre, så er man så afmagret, at kroppen har lidt skade. Der er rod i hormonerne, forstyrrelser på nervesystemet, og stofskiftet er faretruende lavt. Og holdningen er, at det skal der styr på, før man kan få styr på det psykiske. Derfor bliver tvangsfodring ofte en del af behandlingen. Men kun når sygdommen er allersværest. Senere går behandlingen ud på at normalisere forholdet til mad. Og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at de spiseforstyrrede både under og efter indlæggelsen går til kostvejledning hos en diætist.

Sult

•	Tal på · Spiseforstyrrelser forekommer stadig oftere blandt unge i rige lande. Men det er svært at gøre op, hvor mange der er syge. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser siger 75.000. Og Sundhedsstyrelsen anslår, at 3-400 unge med anoreksi (og 2-300 med bulimi) årligt kommer i behandling.
•	Især kvinder · og især i aldersgruppen 13-20 år. Men drenge (10 procent) og andre aldersklasser kan også blive syge. Undersøgelser har vist, at 25 procent af unge mellem 14-29 er i risiko for at få en spiseforstyrrelse.
•	Kludder med maden · Spiseforstyrrelser har eksisteret i hundreder af år, men det er først i de senere år, man har interesseret sig for problemet. Der er tale om: Anorexia Nervosa – nervøs spisevægring Bulimia Nervosa – nervøs overspisning Atypiske former blandt andet Binge-Eating Disorder – tvangsspisning eller overspisning
•	Hvad sker der · Den spiseforstyrrede fokuserer totalt på mad, vægt og udseende, vægrer sig mod at spise almindelig mad, er angst for at stige i vægt – og benægter pure, at der er noget galt.
•	Umoden og uglad · Sulten hæmmer væksten og giver hormonelle forstyrrelser, nedsat kønsdrift, nedsat knoglemineralisering og lavt stofskifte. Stærk afmagring vil give varige skader på hjerte, muskler og hjerne. Depression, irritabilitet og social isolation følger også med sygdommen.
•	Slankekure · Kroppens regulering af sult og mæthed bliver sat ud af kraft ved hurtigt vægttab. Derfor kan slankekure og dramatiske vægttab f.eks. i forbindelse med sygdom måske spille en rolle for udvikling af spiseforstyrrelse. Stress kan også forstyrre vægt- og appetitregulering. Tvillingeundersøgelse tyder på, at generne kan spille en rolle.
•	Der skal handles hurtigt · Man kan ikke pege på én behandling som den bedste. Det afhænger af den enkelte. Men man ved, at det gælder om at komme i behandling hurtigst muligt, og at det er vigtigt, at nære pårørende støtter og er med i behandlingen.
•	Altid to spor · Der skal både arbejdes med maden og med de grundlæggende psykiske problemer. Spiseforstyrrede er ofte ængstelige og tvangsprægede.
•	Op i vægt · Ved stærk afmagring skal vægten op hurtigt og helst med ½-1 kg om ugen for at hindre varige skader på krop og sjæl.
•	Rask igen · Det kan tage lang tid at blive rask. Undersøgelser viser, at 33 procent af anoreksipatienterne er raske efter 4 år, efter 4-10 år er 47 procent raske og efter 10 år er 73 procent raske. 15-25 procent er kronisk syge.
•	Man kan dø af det · En opfølgning efter ti år viste at 7 procent af spiseforstyrrede med anoreksi var døde. Anoreksi er den hyppigste dødsårsag blandt 14-29 årige piger, skriver Landsforeningen for spiseforstyrrelser.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Statens institut for folkesundhed