– en naturlig del af livet i institutionen
Som kostfaglig ved du, at god mad i daginstitutionen handler om meget mere end bare at blive mæt og sikre børnene den rigtige ernæring.
Maden er et vigtigt omdrejningspunkt for alle, og køkkenet skal være et naturligt – og hyggeligt - sted at færdes. Her ser børnene, at maden forvandler sig fra råvarer til dejlige måltider, og det pirrer både deres nysgerrighed og mod til at smage nyt.
Har du tid og plads, er der stor motorisk udvikling for børnene i at være med til at lave mad. Bare det at skrælle en gulerod og rive den på rivejernet …
Børnene kan også være med til at dække bord, skænke vand op, sende maden rundt ved bordet, rydde op og sætte i opvaskemaskinen. Det gavner både deres motoriske udvikling og fremmer selvværdet: De har pligter og opgaver, som de løser og får anerkendelse for. Det elsker alle børn!
Ved at sidde sammen om bordet i et trygt og hyggeligt fællesskab lærer børnene også manerer og madkultur. Hvis du præsenterer maden, inden den spises, kan børnene hyggesnakke videre sammen med pædagogerne om råvarerne og maden. Og det smitter, når sidekammeraten tør smage noget nyt.
Sæt maden på dagsordenen
Hvad kan du gøre for at maden og måltidet får en central placering i institutionens hverdag?
| • | Sæt maden på dagsordenen: Gør dig selv og dit arbejde synligt ved at insistere på at deltage i personalemøder, møder med bestyrelsen og forældrene. Tilbyd din ekspertise - også gerne uden opfordring – til arbejdsgrupper, også i kommunalt regi. |
| • | Inviter f.eks. Fødevarestyrelsens Rejsehold til at holde oplæg – de er en autoritet, som pædagoger og forældre lytter til. Det kan f.eks. handle om økologi, maddannelse, kræsenhed og hygiejne. Brug dit netværk og din regionsformand til at finde emner og oplægsholdere – måske endda for alle kommunens daginstitutioner i fællesskab. |
| • | Lav temaer, som inddrager både børn, pædagoger og køkken, f.eks. et æble-tema, hvor børnene plukker æbler i en plantage, smager på de forskellige sorter og laver forskellig mad af dem bagefter. |
| • | Sørg for, at pædagogerne oplever succes med maden og måltiderne – f.eks. ved at indføre regler og rutiner, som gør måltidet til en god oplevelse. Det kan være, at børnene skal blive siddende ved bordet, så længe der spises, og at de rækker hånden i vejret, hvis de vil have mere at spise. Eller at børnene gerne må tale sammen og hyggesnakke, men ikke råbe og skrige under måltidet. Og at børnene lærer at hjælpe hinanden og sende maden rundt. |
| • | Via madordningen er ansvaret for børnenes mad og ernæring flyttet fra forældrene til institutionen. Derfor er det vigtigt at skabe tiltro hos forældrene til, at pædagoger og køkkenpersonale løser opgaven med ansvar. Det kan en god dialog med forældrene bane vejen for - gennem synlige menuplaner, evt. opskrifter, sjove historier om deres børn osv. |
