Mellemmåltiderne i institutionen er lige så vigtige som frokosten, blandt andet fordi de er med til at give børnene et stabilt blodsukker. Et ustabilt blodsukker påvirker bl.a. koncentrationsevnen, humøret og indlæringsevnen. Derfor er mellemmåltiderne i sig selv, men også sammensætningen af måltidet vigtigt.
Der vil ofte være tale om et formiddagsmåltid, et eftermiddagsmåltid og evt. et sent eftermiddagsmåltid, som udgør henholdsvis 5, 15 og 5 procent af dagens energi. Mellemmåltiderne kan bruges til at udligne dagens energiindtag med, så hvis frokosten f.eks. er vegetarisk, får børnene noget animalsk om eftermiddagen.
Eftermiddagsmåltidet bliver også kaldt ”den lille frokost”, fordi det udgør ca. 15 procent af dagens energiindtag. Det skal måltidet indeholde forskellige elementer, som samtidig holder børnene mætte. Det er ikke nok med et stykke frugt, lidt frugtgrød eller tallerken koldskål. Måltidet skal rumme både stivelse og fibre (brød med mindst 6 procent fibre), som gør, at børnenes blodsukker stiger og falder langsomt. Koldskålen bør derfor suppleres med f.eks. ristede rugbrødstern. Det kan også være en idé at servere den daglige mælk til mellemmåltiderne, så de ikke tager appetit fra hovedmåltidet.
Forskellige madmodeller
Der er forskellige modeller for madordningerne i daginstitutioner. Nogle steder laver kostfagligt personale al maden fra bunden. Her er mellemmåltiderne som regel tænkt ind i kostplanlægningen.
I nogle institutioner er der lavet en ordning, hvor forældrene på skift kommer med frugt og brød til børnene. Her skal institutionen have klare retningslinjer for, hvad der er tilladt at have med, så man sikrer sunde og energimæssigt forsvarlige mellemmåltid. Samme model kan man lave med en forældrebetalt ordning, hvor man får leveret frugt til institutionen.
Læs mere i
www.altomkost.dk
Det fælles frokostmåltid
Du kan få
www.altomkost.dkinspiration til mellemmåltider på Alt om kost
