Processing time: 1337813089.0420 secs

Menuplanlægning

Sidst revideret 4. mar 2010

mad i daginstitutioner


Menuplanen er summen af både faglighed og aktiviteter: ernæring, økonomi, arbejdsplanlægning, pædagogik, husets aktiviteter samt institutionens mad- og måltidspolitik.
Når du laver menuplanen, skal du sikre dig, at den lever op til de ernæringsmæssige anbefalinger. De fremgår af www.altomkost.dkAnbefalingerne for den danske institutionskost og www.altomkost.dkDet fælles frokostmåltid
Børnene skal som et gennemsnit have den rigtige mængde energi, fordelt på de rigtige næringsstoffer. Og du skal tænke de vanskelige vitaminer og mineraler, f.eks. D- vitamin, kalk og jern, ind i menuen. Det gør du ved at servere en varieret kost med årstidens frugt, grønt, fede og magre fisk, kød, magre mejeriprodukter og fuldkornscerealier.

Tid og økonomi skal holde

Du skal også sikre dig, at din økonomi holder. F.eks. er kød og fisk dyrt, men skal indgå i menuplanen af hensyn til protein, D- vitamin og jern og vigtige mineraler. Så her gælder det om at købe billige udskæringer og typer, f.eks. indmad, som er både billigt og har en høj næringsværdi. Samtidig gælder det om at være præcis i beregningerne af, hvor meget der skal bruges. 
Madrester skal så vidt muligt bruges, så vær kreativ og www.stopspildafmad.dkfå inspiration.
Din arbejdsplanlægning skal også holde. Hvis du skal nå det hele, skal der være ”lette” maddage, så der er tid til planlægning, indkøb og ekstra rengøring ved siden af.
Hvis institutionen tilbyder fuld forplejning, dvs. morgenmad, mellemmåltider og frokost, kan du udnytte, at dagens måltider supplerer hinanden, f.eks. at et let frokostmåltid efterfølges af et solidt eftermiddagsmåltid, frugt er ikke nok (se afsnittet om mellemmåltider).

Frokosten er hovedmåltidet

Frokosten er hovedmåltidet i daginstitutionerne. Det skal dække 25 procent af dagskosten og indeholde ca. 1.490 kj. Det er i frokostmåltidet, at institutionerne bedst kan udfordre, inspirere og påvirke børns kostvaner. Når man planlægger menuplan er det derfor en god idé, at:
Bruge årstidernes råvarer. Det er både ernæringsmæssigst, økonomisk og miljømæssigst bedst.
Bruge fuldkorns produkter - brune ris, fuldkornspasta, fuldkornsmel.
Bruge fisk en-to gange om ugen, evt. en fiskeret og en fiskepålæg.
Sammensætte og servere maden, så at børnene kan se, hvad de spiser. De skal kunne overskue måltidet og de forskellige råvarer.
Servere vand til frokosten. Gem mælken til mellemmåltiderne, men drop den ikke helt.
Gentage nye retter, også selv om de ikke faldt i god smag første gang. Børn skal se nye ting lidt an.
Mange forældre oplever, at deres børn ikke vil spise den samme mad derhjemme, som de vil i børnehaven. Forklaringen er, at børn ofte spiser med andre følelser hjemme hos mor og far, end de gør i institutionen. Derfor er det tit nemmere at lære børnene nye spisevaner i institutionen.

Forslag til menuplaner

Se et www.okobarn.dkeksempel på en menuplan
eller i www.altomkost.dkFødevarestyrelsens publikation
 Eksempel på en fire ugers menuplan [36.4 Kb]

Mad til børn i daginstitutioner
Artikler i Køkkenliv:
Maden i kommunene
Til kamp for ældremaden
Visse, vasse: Server de gode historier
Mor siger, at jeg ikke ka’ li’ fisk
Uigennemtænkt og tilfældig lov om børnemad
Flere artikler i temaet

Netnyt:
God mad til børn
Børnemadsvalg 2012
Ny regering ny madordning
Plads til forbedring af madordninger
Video - Køkkenroser
Flere netnyt i temaet


Processing time: 0.3131 secs