Næringsberegning

At næringsberegne maden sender et signal om din faglighed som kostfagligt uddannet: At du kan næringsberegne maden, at du kender råvarerne og deres næringsindhold, og at du lever op til de officielle anbefalinger for madens næringsindhold og sammensætning.
Derfor er det vigtigt, at du får formidlet til forældre og pædagoger, at næringsberegning kræver faglighed, og at næringsberegningen er en måde at sikre kvaliteten af maden, både i forhold til ernæringen (energi, vitaminer og mineraler) og i forhold til måltidsfordelingen, som sikrer, at børnenes blodsukker er stabilt. Der er flere måder at dokumentere, at den mad, du serverer, lever op til anbefalingerne:

•	Du kan næringsberegne alle opskrifter, som er samlet i en database og derefter lave en samlet beregning pr. dag, uge eller måned. Det giver et overblik over dagen og over de enkelte måltider.
•	Du kan samle hele dit forbrug af varer, f.eks. for en måned og næringsberegne det. Det giver dig et samlet overblik over madens sammensætning, men ikke fordelt på de enkelte dage og måltider.
•	Du kan lave stikprøver på dine menuplaner, f.eks. to dage om ugen.

---

Det kræver en computer

Hvis du skal kunne udføre dit dokumentationsarbejde godt og detaljeret, er du nødt til at have det nødvendige udstyr: Det kræver adgang til en computer med et næringsberegningsprogram, og det skal du gøre din leder opmærksom på. Der findes forskellige næringsberegningsprogrammer, f.eks. Winfood, Dankost og Master Data. Du kan også næringsberegne manuelt, men det er tidskrævende og kan kun udføres som en overordnet beregning (model 2 eller 3). Når du vurderer den næringsberegnede mad på energiprocentfordelingen og på udvalgte vitaminer og mineraler, så husk, at vurderingen skal baseres på gennemsnittet over en periode, f.eks. en måned, og ikke på det enkelte måltid. Dog skal energiindholdet i den enkelte dagskost også stemme nogenlunde med anbefalingerne.