Skolemad er atter i vælten. Og ved det seneste folketingsvalg konkurrerede partierne om at give det bedste bud. Alle er enige om, at skolemad er en god ide, men uenige om, hvorvidt den skal være gratis eller forældrebetalt.
I år har debatten fået en ekstra dimension. Flere undersøgelser af skolemad har nemlig vist, at maden er for dårlig, så nu stilles der krav til maden. Den skal leve op til de ernæringsmæssige anbefalinger, men den skal også give børnen madglæde og madkultur. Og maden skal være en brik i forebyggelse af overvægt hos børn og unge.
Stadig flere leverandører står på spring med forskellige løsninger. Men det er de færreste, der opfylder kravene til sund skolemad. Fødevareministeriet har derfor bevilget 22 millioner kroner til skolemad.
Nogle af pengene skal gå til foskning. Andre til forsøgsordninger, der kan hjælpe kommunerne i gang med maden. Forskningen skal blandt andet vise, om børnene bliver både gladere og klogere af sund skolemad.
I dag tilbyder kun hver fjerde skole 'rigtig mad', det vil sige varme og kolde retter. Mens mange skoler sælger f.eks. sandwich, frugt og drikkevarer.
Links: