Valdemarsdag den 15. juni er traditionen tro den dag, hvor vi starter på at spise nye kartofler. Valdemarsdag er også den dag, hvor Dannebrog, det danske flag, ifølge myten faldt ned fra himlen i Estland, hvor den danske konge Valdemar Sejr i 1219 kæmpede sammen med venderne mod esterne.
På plejecentrene rundt om i landet er der tradition for at fejre Valdemarsdag. Måske ved at hejse flaget, men også ved at servere nye kartofler med en snaps eller to til.
Kartoffeltraditionen er stiftet af Dansk Kartoffelråd, og ideen er at markere, at det nu er tid til at nyde nye, danske kartofler.
Og det skal selvfølgelig ikke kun være på plejecentrene.
Kost & Ernæringsforbundet opfordrer alle, der laver mad til unge som gamle at følge traditionen. Du kan hente inspiration til en udsædvanlig kartoffelmad, en menu til børn, et middagsmåltid og en anretning med nye kartofler i opskrifterne.
Opskrifter
[643.7 Kb]
Bestil dækkeservietter til børnemenuen