Efteruddannelse er betegnelsen for alle andre typer af uddannelse end videregående uddannelse.
Efteruddannelse defineres ikke som en kompetencegivende uddannelse – uanset kvaliteten af disse uddannelser eller kurser – og uanset, at man øger sin realkompetence ved at gennemføre disse uddannelser eller kurser.
Efteruddannelse kan fx være lederuddannelse, som er gennemført i offentlige eller privat regi.
Det kan være temadage og konferencer, som Kost & Ernæringsforbundet, uddannelsesinstitutioner eller private virksomheder arrangerer om vidt forskellige emner.
Via Internettet og diverse skriftlige materialer, som kommer ind ad døren, findes masser af inspiration til forskellige former for efteruddannelse.