Processing time: 1337814841.4531 secs

Ferieregler

Sidst revideret 12. feb 2009

Elever og ferie

Ernæringsassistentelever og køkkenassistentelever har særlige ferieregler.
Helt generelt siger ferieloven bl.a., at elever med en uddannelsesaftale har ret til betalt ferie i 25 dage i det første og i det andet hele ferieår, efter at de er begyndt som elever.
Et ferieår går fra den 1. maj og til den 30 april året efter. På arbejdsmarkedet optjener man ret til ferie fra den 1. januar og til den 31. december. Når det bliver 1. maj, kan man altså begynde at holde den ferie, man har optjent i kalenderåret før.
Arbejdsgiveren skal betale elevens løn under ferien, selv om eleven ikke endnu har optjent ret til løn under ferie.
Er en elev begyndt inden den 1. juli i et ferieår, har eleven ret til betalt ferie i 25 dage i det ferieår. Blev eleven ansat den 1. juli eller senere, har eleven ret til 5 dages betalt ferie i forbindelse med, at virksomheden har ferielukket mellem den 1. oktober og den 30. april i det ferieår.

Privatansatte

Alle elever med en uddannelsesaftale, der er ansat i en privat virksomhed, følger Ferielovens regler.
De elever, der er i praktik i en privat virksomhed, som har overenskomst, har måske ret til 5 feriefridage mere. Det står så i overenskomsten.

Elever i staten

Elever, der er ansat i staten, har de 25 dages ferie, som Ferieloven giver ret til.
Plus ret til den 6. ferieuge, som gælder i staten, hvis eleverne har optjent retten til den.

Elever i kommuner og regioner

Ferieaftalen i kommuner og regioner giver elever ret 30 feriedage, fordi den 6. uge allerede er indført her.
Overenskomsten er bedre end de 25 dage, Ferieloven sikrer elever, derfor gælder den bedre aftale om de 30 dage.

Eksempel 1:

En elev blev ansat den 15. august 2005. Derfor har eleven ikke ret til ferie i det ferieår, der begyndte den 1. maj 2005 og slutter den 30. april 2006.
Så eleven kan kun holde ferie, hvis hun eller han har optjent ret til ferie fra job før elevtiden. Når det næste ferieår starter den 1. maj 2006 har eleven ret til ferie med løn.

Eksempel 2:

En elev blev ansat den 15. maj 2005. Den elev har ret til ferie med løn i de dage, det er beskrevet ovenover, i ferieåret fra den 1. maj 2005 og til den 30. april 2006.
Også i resten af elevtiden har eleven ret til ferie med fuld løn.

Kontakt om Elev-spørgsmål:
 Gerda K. Thomassen
Kontakt om Ferie:
 Lykke Palmberg
 Christina Wilken

Klar til elever
Artikler i Køkkenliv:
Køkkenkunst på slap line
Er der job til kostfaglige i fremtiden?
Skarp konkurrence om de unge
Eleverne skal holde kæft og gøre hvad der bliver sagt
Pil et løg og mix en salat
Flere artikler i temaet

Netnyt:
Flere elever i staten
Elever kan blive medlem fra dag ét
Stort tilskud til elevlønnen skal give flere praktikpladser
60 procent færre elevpladser i Region Hovedstaden
Ansæt en elev og få en præmie
Flere netnyt i temaet


Processing time: 0.1797 secs