Masteruddannelserne svarer til en kandidatuddannelse og er på LVU-niveau (Lang Videregående Uddannelse). Masteruddannelserne indeholder 4 moduler, hvoraf det sidste består i at udarbejde en masterafhandling/speciale.
Masteruddannelserne gennemføres typisk på Universiteter og Handelshøjskoler. Uddannelserne er typisk tilrettelagt som deltidsstudium, men nogle kan gennemføres som fuldtidsstudium.
Del af masteruddannelse
Man kan vælge at gennemføre et eller flere enkeltmoduler på en masteruddannelse. Et modul strækker sig over et semester og er typisk tilrettelagt som et halvtidsstudium. I mange tilfælde kan man vælge at bruge længere tid på studiet, fordi betalingen omfatter en eksamen, som du for eksempel kan vælge at lægge et halvt år efter, at semesteret er afsluttet.
Så du har 6 måneder mere til at fordybe dig i stoffet.
Universiteter og Handelshøjskoler udbyder også dele af de ordinære kandidatuddannelser som enkeltfag eller tompladsordninger.