Adipositas

Ernæringsproblematik

Patienter med svær overvægt lider ofte af metabolisk syndrom, og hermed langsigtet øget morbiditet (Alberti et al.2009). Et relativt lille vægttab på 5-10%  vil give en mærkbar metabolisk forbedring, som hvis vægttabet bibeholdes kan være forebyggende (Lander Svendsen et al. 2006, Tsigos et al. 2008).

Behandling under sygdom

En kalorie restriktion på 15-30% af energien fra den vanlige kost er tilstrækkelig. En diæt intervention på baggrund af dette bør tage udgangspunkt i den enkeltes behov og vaner herunder også niveau af fysisk aktivitet (Tsigos et al. 2008). Det anbefales, at patientens diæt læner sig op af de officielle anbefalinger, men at kulhydrat indtaget for den største del udgøres af kerner, cerialier, frugt og grønt. (ibid)
Hertil er der belæg for at favorisere et højere protein indtag sammenlignet med energifordelingen i en almindelig hypokaliorisk diæt for at opnå større succes med vægttab sandsynligvis givet af øget mæthed(Astrup 2005).
Nyere undersøgelser har tillige vist, at en kost med højt proteinindhold kan begrænse vægtøgningen efter et vægttab. Det samme er gældende for en kost med lavt GI uafhængig af øvrig næringsstoffordeling (Larsen et al. 2010)Ydermere ses det, at en ad libitum kost med lavt fedt indhold kan føre til vægttab (Astrup et al. 2000).

Patientperspektiv

Fysisk aktivitet giver udover et øget energi forbrug bedre regulering af krops homeostasen ved at øge sensitiviten for bl.a. hormoner, der udover energibalancen, også ses at påvirke appetit og fedtdeponeringen i gunstig retning (Tremblay 2009). Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, underbygges af et stort studie af overvægtige hvor den største metaboliske effekt ses på baggrund af varigheden af moderat fysisk aktivitet og ikke intensiteten, 170 min /uge.  (Johnson et al. 2007)

Behandling under rehabilitering

Når morbid overvægtige patienter gennemgår bariatriske indgreb, ses en påvirkning af hormoner gennem ”gut-brain aksen” og herved fødeindtag og adfærd. Dette indgreb er i øvrigt den mest effektive behandling mht. varigt vægttab (Ashrafian, le Roux 2009). Denne effekt på hormoner er tilsigtet i nyere forskning med henblik på medicinsk behandling af svær overvægt (Halford et al. 2010).

LCD diæter,800-1200Kcal, kan ligesom VLCD<800Kcal anvendes i kortere perioder eller som supplement til nogle af måltiderne for at motivere patienten. Ved diæter <1200Kcal skal der dog tages højde for eventuel mikronæringsstof insufficiens og den langsigtede effekt er minimal (Tsigos et al. 2008)