Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Ældre skal have den hjælp, de har brug for

  • Mette Jensen  [ tekst ] |  Scanpix  [ foto ]
    Mette Jensen [ tekst ] | Scanpix [ foto ]

Regeringsskiftet i sommer bød på en ny venstreregering, der i sit regeringsgrundlag ‘Sammen for fremtiden’ skriver, at den vil ‘understøtte arbejdet med at skabe rammerne for mere sammenhængende indsatser i forhold til forebyggelses-, rehabiliterings- og plejeområdet’. En udmelding, som formanden for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry, hilser velkommen. Det samme gælder regeringens beslutning om at samle to ministerier i ét Sundheds- og ældreministerium.

Forventningen er, at sundhed i højere grad vil blive tænkt ind i velfærdsydelserne for ældre − og dermed matche de anbefalinger for ældres mad, måltider og trivsel, som forbundet har udgivet.

− Forbundets anbefalinger er ikke kun tænkt som et inspirations- og handlingskatalog til kommunerne. Det er også en opfordring og et håb om, at danske politikere vil tænke større og mere nuanceret på måltidet som en sundhedsydelse i stedet for en serviceydelse, siger Ghita Parry. 

Sundheds-minister Sophie Løhde (V) synspunkt:


Ældre genindlægges ofte, fordi der ikke er hjælp til at sørge for mad og drikke, når de udskrives fra sygehuset. Hvordan vil du bidrage til, at ældre ikke tabes i overgangen fra sygehus til kommunal pleje?

− Ældre skal have den hjælp, de har brug for, når de kommer hjem fra sygehusene. Og i regeringen er vi meget optaget af netop at skabe bedre sammenhæng mellem sygehusene, de kommunale sundhedstilbud og de praktiserende læger og udbygge det nære sundhedsvæsen, så ældre får den pleje og behandling, de fortjener.

− Det er blandt andet derfor, at vi har oprettet et Sundheds- og Ældreministerium, og at vi for nylig som led i økonomiaftalerne har aftalt med KL og Danske Regioner, at der skal udarbejdes en samlet plan for udbygning af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

− I flere kommuner har man haft stor gavn af diætister, der har besøgt de ældre, efter at de er blevet udskrevet, og givet dem og personalet gode kostråd. Det har betydet færre genindlæggelser, og er et godt eksempel på, hvordan man kan tage hånd om de ældre, efter at de er blevet udskrevet fra sygehuset.


Op mod 60 procent af de ældre på plejehjem eller i hjemmeplejen er i risiko for at blive underernæret. Har du et bud på, hvordan vi kommer underernæring til livs?

− Det er vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på, at mange ældre er småtspisende og dermed i risiko for at blive underernærede. Det kan gøres helt lavpraktisk ved at tale med de ældre om mad og ernæring, men også ved at klæde hjemmeplejen bedre på omkring det gode måltid og kostråd, som de kan arbejde videre med sammen med de ældre.

− Kommunerne bør som en del af deres sundhedspolitik have en måltidspolitik, der kan være med til at forebygge underernæring hos ældre og opspore dem, der er underernærede.

I nogle kommuner tilbyder man ernæringsterapi til de ældre, der har tabt sig meget eller mangler appetit, og erfaringerne er positive: godt syv ud af ti ældre i Københavns Kommune, tager på eller stabiliserer deres vægt.


Længst mulig i eget liv’ kunne også handle om at have indflydelse på mad og måltider, når man ikke længere kan tilberede dem selv. Hvordan tænker du, at det kan lade sig gøre?

− Madglæde skabes i høj grad ved at have indflydelse på den mad, man spiser. Men lysten til at spise handler også om, at have nogen at dele madoplevelsen med. Derfor er det en glimrende ide at lave madfællesskaber, hvor flere ældre samles om maden. Eller at gøre brug af madbesøgsvenner, der spiser sammen med dem. På den måde bliver mad sat ind i nogle hyggelige rammer og er ikke bare noget, der skal overstås.


God ernæring er afgørende, hvis rehabilitering og genoptræning skal have effekt. Vil du sættes fokus på mad og måltider i den sammenhæng?

− Det er vigtigt, at man ude i kommunerne har fokus på sund kost sideløbende med rehabilitering og genoptræning. Det handler først og fremmest om information, at personalet husker at tale med de ældre om, hvor vigtigt det er, at de får en sund og nærende kost, men også så vidt muligt bakker op om de ældres egne ønsker til maden.

− Vi politikere kan sætte nogle rammer for, hvordan kommunerne kan arbejde mere effektivt med kost og ernæring og støtte dem i arbejdet. Det er også derfor, at partierne bag satspuljeforliget for 2015 blev enige om at sætte 11 millioner kroner af over de kommende tre år til at forbedre rammerne for de ældres måltider.

− Det er dog først og fremmest kommunerne, der har ansvaret for, at ældre, som ikke selv kan lave mad, får serveret gode og appetitlige måltider. Og selvom det er mit indtryk, at kommunerne er blevet bedre til at opspore og hjælpe underernærede ældre, så kan indsatsen blive bedre.