Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Af med skraldet på den pæne måde

  • Marie Preisler [ t e k s t ] │ Polfoto [ f o t o ]

Det var en upopulær køkkentjans at smide madrester ud, husker arbejdsmiljørepræsentant Hanne Kirsten Bach i Koncern Service på Slagelse Sygehus. Men det var før Slagelse Sygehus investerede i en affaldskværn.

− Det var mildest talt ulækkert, og det var hårdt arbejde. Stanken kunne være rædselsfuld, og vi skulle være to personer om at løfte en grisevogn fuld af madaffald halvanden meter op i luften og vippe indholdet ud i en container. Og når man spildte, var det ekstra klamt, gyser hun.

I dag kan opgaven løses af en enkelt køkkenmedarbejder uden et eneste tungt løft. Når patienternes levninger kommer tilbage til køkkenet fra afdelingerne i små beholdere, bliver det skrabet direkte ned i køkkenets affaldskværn. Så trykker medarbejderen på en knap, kværnen kværner, og så dumper skraldet helt automatisk ned i en tank, der tømmes af en slamsuger, og affaldet køres til det lokale biogasanlæg.

Affaldskværnen er på størrelse med en almindelig opvaskemaskine, den står i køkkenet og har en arbejdshøjde, der er ergonomisk rigtig, så nu er det slut med tunge løft.

Et bedre arbejdsmiljø

Den nye måde at håndtere madaffaldet har derfor forbedret arbejdsmiljøet i køkkenet markant. Det vurderer Hanne Kirsten Bach.

− Kværnen sparer os for en masse tunge løft, der belastede ryg, skuldre og arme. En fuld grisevogn kunne let veje 20-25 kilo, så det er en forskel, vi virkelig kan mærke i det daglige. Medarbejderne siger også, at det er rart at være sluppet af med lugtgenerne, der kunne være slemme om sommeren.

Nyt syn på madaffald

Kværnen gavner ikke alene arbejdsmiljøet, men også økonomien og miljøet. Tidligere betalte sygehuset for at komme af med madaffaldet, i dag er det en indtægtskilde. Det bliver købt af det lokale biogasanlæg, som omdanner madaffaldet til biomasse, samtidig med at det nedbringer den samlede CO2-udledningen.

Hanne Kirsten Bach og hendes kollegaer er glade for, at madaffaldet bliver brugt på en mere miljørigtig måde end tidligere

− Det er altid kedeligt at smide mad ud. Vi arbejder derfor løbende på at reducere madspildet, og det skal vi blive ved med. Men det har ændret vores opfattelse af madspildet, at det nu bliver brugt på en fornuftig måde. Jeg kunne godt tænke mig at komme ud og se, hvad der sker med affaldet, når det forlader sygehuset, siger hun.

Først til at kværne

Slagelse Sygehus var et af de første i branchen, der installerede en affaldskværn, og der var nogle problemer i starten, husker Hanne Kirsten Bach. Sygehuset har nu brugt kværnen i godt et år og i dag kører anlægget stort set fejlfrit, vurderer hun.

Siden har også Holbæk Sygehus taget kværnen i brug, det samme gælder Odense Universitetshospital og restauranter som D’Angleterre, Burger King og Radisson.

Affaldskværnen er udviklet af en lille fynsk virksomhed, Biotrans Nordic.

FAKTA
 

Fra mad til energi

• Alle former for madaffald kan smides direkte i kværnen. Affald bliver til biomasse, samles op og køres til biogasanlægget, hvor biomassen omdannes til energi.
• Madaffald brugt til biogas er et bæredygtigt alternativ til at bruge friske afgrøder som f.eks. majs.
• Biogas er gevinst for klimaet, da den begrænser mængden af drivhusgasser. Restproduktet bliver til gødning og sender fosfor og nitrogen fra madresterne tilbage i jorden.
• Der produceres ca. dobbelt så meget strøm, når madaffaldet biogasses, end når det sendes til forbrænding.
• Investering i en affaldskværn er typisk betalt tilbage efter tre-fire år på sygehuse og i større virksomheder.

Masser af spild

Der spildes omkring 40 procent i de danske storkøkkener. I alt  ca. 140.000 ton om året svarende til 26 procent af det totale madspild. Det anslås at spildet i storkøkkenerne kan begrænses til 10 procent om året.

Kilde: Nordisk Ministerråd ‘Prevention of food waste in restaurants, hotels, canteens and catering’ samt AgroTech − tal fra 2012

www.norden.org – søg på titlen
www.stopspildafmad.dk

Køkken- og madaffald må i dag

• Bortskaffes med dagrenovationen med efterfølgende forbrænding.
• Anvendes i biogasanlæg eller komposteringsanlæg.
• Bruges til fremstilling af pelsdyrfoder.
• Forarbejdes i forarbejdningsanlæg og kan efterfølgende bruges til biodiesel, gødning og jordforbedring.

KILDE: FØDEVARESTYRELSEN