Afdelingsdiætist: Vær pågående og tilbageholdende

Af Marie Preisler

At fungere som afdelingsdiætist på et sygehus er lidt af en balanceakt. Det kræver mod til at tage nogle kampe, men man skal samtidig være lydhør og klar til at bøje af, hvis timingen ikke er rigtig. Det vurderer Lene Marie Moritzen, afdelingsdiætist på Svendborg Sygehus siden 2008.

- At diætisten blivee del af en afdelings liv sker ikke af sig selv, det kan kræve nogle kampe, men man skal også stikke en finger i jorden og være ydmyg uden at være underdanig – eksempelvis er jeg nogle gange nødt til at lægge ideer og forslag lidt på hylden, hvis afdelingen i en periode spæner rundt og ikke har tid til mine projekter, siger hun.

Som afdelingsdiætist gælder det om at gøre sig uundværlig for personalet, og det kan afdelingsdiætisten gøre ved at understøtte bedre arbejdsgange i en hverdag med rigtig meget tryk på, vurderer hun.

- Der er rigtig meget tryk på i hverdagen på et sygehus, så der er ikke altid stor åbenhed for nye arbejdsgange – med mindre personalet kan se, at det, jeg kommer med, rent faktisk bidrager til en bedre eller lettere opgaveløsning.

Selv er Lene Marie Moritzen tilknyttet to afdelinger – ortopædkirurgisk afdeling og to medicinske afsnit, hvor hun med egne ord er involveret i alt det, der har at gøre med få patienternes ernæringsbehov dækket. Hun ser sin egen rolle som en slags tovholder og katalysator.

Arbejdsopgaverne er mange. En vigtig opgave er at understøtte, at ernæringsindsatsen sker – at personalet foretager ernæringsscreening og får iværksat en ernæringsplan, og Lene Marie Moritzen underviser personalet i det og sikrer, at den rigtige mad og sondeernæring er til rådighed. Hun yder også individuel vejledning til patienter og beregner sondeernæring og parenteral ernæring. Hun prioriterer desuden højt at deltage i afdelingernes personalemøder, både for at være del af medarbejdergruppen og for at forstå, hvad der sker i afdelingen.

Et ønskejob

For 37-årige Lene Marie Moritzen er det et ønskejob at være afdelingsdiætist, og hun bruger flere gange ordet ’heldig’ i beskrivelsen af sin vej til jobbet. Efter endt uddannelse i 2004 fik hun et vikariat som klinisk diætist på Kolding Sygehus, hvortil hun pendlede fra Svendborg, hvor hun boede og stadig bor. I 2005 søgte og fik hun et halvandet års vikariat på Svendborg Sygehus, og efter det vikariat gik hun på barsel med sit første barn. Under sin barsel blev hun spurgt, om hun ville tilbage i en fast stilling som afdelingsdiætist og var ikke et sekund i tvivl.

- Jeg sagde straks ja og følte mig meget heldig, for det er ikke ualmindeligt som relativt nyuddannet diætist at være nødt til at flytte en del rundt i landet efter job, før man finder noget, der passer til én, og det gør det her job.

Oprindeligt drømte hun ikke om at blive diætist. Hendes ide var at læse til pædagog efter sin studentereksamen, for hun kunne godt lide børn og havde haft job som barnepige, siden hun var teenager. Men en venindes mor forslog hende at blive diætist, fordi Lene Marie Moritzen også var interesseret i madlavning og eksperimenterede derhjemme i køkkenet.

- Jeg anede ikke, hvad det indebar at arbejde som diætist, men jeg læste mere om faget, og fandt det meget spændende. Og jeg opdagede, at der var en genvej til at blive diætist via økonomauddannelsen, så den valgte jeg.

Efter endt økonomauddannelse fik hun job som økonoma på Odense Universitetshospital, hvor hun arbejde i halvandet år, før hun tog den overbygning på økonomauddannelsen, som dengang førte til at blive diætist. At have arbejdet professionelt med madlavning ser hun i dag som en vigtig ballast i diætistjobbet.

- Det var en meget nyttig grunduddannelse, for dér lærte jeg for alvor at lave mad, og det er vigtig viden, når jeg som diætist rådgiver om kost. Mine patienter har brug for svar på meget konkrete spørgsmål om, hvordan de skal tilberede mad, der passer til deres behov. De spørger, hvordan de gør en sovs fed eller fedtfattig. Ikke hvor mange kulhydrater der er i.

I dag har diætister ikke nødvendigvis en køkkenfaglig uddannelse, og det er en udfordring, vurderer hun. Hendes råd til hospitalets diætiststuderende uden madlavningskompetencer er at erhverve madlavningsfærdigheder, blandt andet ved at studere kogebøger, så de i en vejledningssituation, kan svare på mere praktiske spørgsmål om madlavningen.

- Nogle studerende ved meget om madlavning og øver sig derhjemme, men der er også nogle der slet ikke ved, hvordan man laver mad, og det er de nødt til at lære for at blive gode til at diætvejlede.

Interessen for madlavning har Lene Marie Moritzen endnu, og hun kan godt finde på at eksperimentere hjemme i køkkenet, når en patient spørger om noget konkret vedrørende madlavning, som hun er usikker på. Og hun kan også rigtig godt lidt at lave mad til sig selv og familien, der foruden hende selv tæller mand og to børn på tre og syv år.

Behov for sparring og kurser

Lene Marie Moritzen er en af i alt fire afdelingsdiætister på Svendborg Sygehus, og hun og hendes diætistkollegaer mødes og sparrer løbende med hinanden. Lene Marie Moritzen holder også sin viden ajour ved at tage på kurser i den nyeste viden inden for ernæringsområdet. Kurserne er samtidig en anledning til at høre, hvordan andre sygehuse arbejder med ernæringsbehandlingen, og det er vigtigt, understreger hun.

- Vi kan synes, at vi har fundet den rigtige vej, men der kan være andre, der har fundet på noget, der virker godt, og det er vigtigt løbende at blive orienteret om, for man bliver meget farvet af det, man selv går i hver eneste dag.

Lene Marie Moritzen oplever, at der i de senere år er skabt en markant øget forståelse overalt på sygehuset for ernæringens betydning for behandling og helbredelse og for, at diætisten spiller en vigtig rolle. Den udvikling glæder hende:

- Der er et godt samarbejde, og jeg føler mig velkommen. Efterhånden bliver diætisten set som en vigtig del af teamet, hvor vores rolle historisk var at komme ud på tilsyn fra køkkenet, når en afdeling ringede. Selv blandt lægerne er der meget mere fokus på ernæring end tidligere. De er interesserede og lydhøre og ser os som samarbejdspartnere.

Lene Marie Moritzens råd til studerende

  • Vær fremsynet, når du vælger emne for din bachelor – måske emnet kan være en indgang til et job, skriv ikke om det samme som andre. Lur i praktikken, om der er noget ude på sygehuset, der kunne graves mere i.
  • Vær åben for job, der måske ikke ligner dit drømmejob. Det vigtigste er at komme i gang.
  • Stå frem og sig din mening, men vær også parat til at tilsidesætte dig selv lidt, når det kræves - og vær ydmyg over for plejepersonalet uden at være underdanig.

 

CV

Lene Marie Moritzen

Afdelingsdiætist på Svendborg Sygehus siden 2008

Klinisk diætist vikariat på Svendborg sygehus 2005-2007

Klinisk diætist på Kolding sygehus 2004 -2005

Uddannet klinisk diætist 2004

Økonoma på Odense Universitetshospital 2002-2003

Uddannet økonoma 2002