Afprøvning af kliniske retningslinjer

  • Foto: Colourbox. Det er den tværprofessionelle tankegang, der skal løfte samfundet.

Af Camilla Blicher Lærke

Kost & Ernæringsforbundet har deltaget i udarbejdelsen af kliniske retningslinjer i kommunerne inden for apopleksi, hverdagsrehablilitering, kommunal udredning og palliation. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne mellem Sundhedskartellet og KL, blev der forhandlet en pulje til udarbejdelsen af de kliniske retningslinjer. Formand Ghita Parry fortæller: ”Kost & Ernæringsforbundet er dén organisation i Sundhedskartellet, som repræsenterer kost,- ernærings- og sundhedsfaglige. Vi har gennem vores indflydelse arbejdet hårdt for at få forhandlet puljen hjem. Underernæring, fejlernæring, og manglende kommunikation mellem sektorer, manglende retningslinjer for udredning, opfølgning og behandling er udfordringer, som vores medlemmer oplever hver dag. Derfor har det været vigtigt for os at få igangsat arbejdet med retningslinjerne og dermed få synliggjort vores medlemmers samfundsmæssige betydning.”

Nyt og banebrydende

Målet med de kliniske retningslinjer er at skabe præcedens for, hvordan kommunerne i fremtiden kan arbejde med tværfaglige retningslinjer. Kost & Ernæringsforbundets kliniske diætist Mie Lauwersen, der er tovholder på retningslinjen apopleksi udtaler: ”Det er velkomment, at man arbejder så systematisk med kliniske retningslinjer i KL. Håbet med de kliniske retningslinjer er at vi i fremtiden kan arbejde mere evidensbaseret i kommunerne, og dermed skabe ensartet kvalitet på tværs af landet og at der ansættes de rette ernæringsfaglige kompetencer til at løse opgaverne.

Tværfaglighed er vejen frem

Anbefalingen i hver af de kliniske retningslinjer er udmøntet i en kortfattet, konkret og handlingsorienteret instruks. Arbejdets næste fase går nu i gang med at afprøve instrukserne ude i den kommunale sundheds- og ældrepleje og alle kommuner blev sidst i maj inviteret til at deltage. Sundhedskartellet og KL opfordrer i invitationen til kommunerne: ”Kommunerne står i denne tid i en økonomisk virkelighed med krav om større effektivitet i indsatserne; de rigtige borgere skal have de rigtige løsninger, der skal være sikkerhed for kvaliteten af indsatserne, der skal være målrettede og effektive. Ressourcer skal ikke bruges unødigt. Den evidensbaserede tilgang til opgaveløsningen er et paradigmeskifte, der fordrer et opgør med den erfaringsbaserede tilgang og ”hos os plejer vi” for i stedet at vælge at gøre det, der er evidens for virker. Kliniske retningslinjer er et væsentligt værktøj til at udvikle kvaliteten i opgavevaretagelsen og understøtter kompetenceudviklingen af medarbejderne.”

Mie Lauwersen supplerer: ”Der er brug for at tænke på denne måde i fremtiden, Kost & Ernæringsforbundet har været glade for at være en del af arbejdet og det tætte samarbejde med Center for Kliniske Retningslinjer. Vi afventer med spænding, hvordan retningslinjerne får liv i kommunerne. Det unikke ved projektet er, at vi arbejder tværfagligt og det er netop den tværprofessionelle tankegang, der skal løfte samfundet.”

Til august afholdes der kickoff for de deltagende kommuner og senest 1. november 2013 skal de have påbegyndt implementeringen af instrukserne.

Hvad er en klinisk retningslinje?

En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. Det systematiske henfører til, at retningslinjens indhold, anbefalinger og indikatorer baserer sig på den bedst tilgængelige viden (evidens). Kvaliteten af den kliniske retningslinje har derfor direkte betydning for den kvalitet, patienten tilbydes. Læs mere.

Hvad er Sundhedskartellet?

Sundhedskartellet er en sundhedsfaglig forhandlings- og samarbejdsorganisation for over 100.000 beskæftigede i sundheds- og socialsektoren. Sundhedskartellet har til formål at sikre medlemmerne i de 11 faglige organisationer størst mulig indflydelse på forhandlingsforhold til gavn for medlemmerne i social- og sundhedssektoren - specielt på områder, hvor de 11 organisationer har fælles interesser samt på områder, hvor de tilsluttede organisationer har generelle fælles interesser. Læs mere om Sundhedskartellet.