Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Aftaler giver bedre forhold for privatansatte

  • Jeanette Ulnitz  [ TEKST ] Henrik Frydkjær  [ FOTO ]
    Jeanette Ulnitz [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]

Andelen af privatansatte medlemmer i Kost & Ernæringsforbundet stiger og udgør i dag omkring 700 af forbundets godt 8.000 medlemmer. Hovedbestyrelsen er derfor optaget af at indgå eller forny overenskomster og tiltrædelsesaftaler med de private arbejdsgivere, så medlemmerne sikres gode rammer for deres arbejdsliv. Overenskomster og tiltrædelsesaftaler er samtidig med til at bane vej for en god dialog med arbejdsgiveren om løn- og ansættelsesvilkår.

Bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår 

Nogle af de senest fornyede aftaler er overenskomsten på Mariehjemmene og i Kræftens Bekæmpelse samt aftalen med Det Danske Madhus, som er den største på det private overenskomstområde. Nogle af de konkrete forbedringer for kost- og ernæringsfaglige medlemmer i Kræftens Bekæmpelse er en forhøjelse af pensionssatsen. Sammenlignet med de øvrige faggrupper lå den i forvejen som en af de højeste med sine 18 procent, men er nu steget til 18,1 procent. Fornyelsen har også betydet, at Kræftens Bekæmpelse ansætter kost- og ernæringsfaglige som områdekonsulenter eller konsulenter generelt, da de er omfattet af konsulentaftalen.

Overenskomsten på Mariehjemmene er en fordel for såvel medarbejdere som ledere. Medlemmer med lederfunktion er med i lederoverenskomsten og omfattet af arbejdstidsbestemmelserne. Det betyder, at de får løn for overarbejde og har ret til at blive varslet ved overarbejde, forklarer forhandlingschef i forbundet Malene Hjørnet.

Overenskomsten kan bane vej for nye job

− Når vi indgår aftaler og overenskomster, tager vi afsæt i resultatet på det offentlige område og selvfølgelig også det private. Og vi interesserer os ikke kun for at lave aftaler med arbejdspladser med mange medlemmer. Får vi øje på nogle gode jobmuligheder for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige, henvender vi os − også selv om der kun er få eller ingen medlemmer ansat.

Et eksempel er AIDS-Fondet, der i øjeblikket ikke har en eneste kostfaglig ansat. 

− I AIDS-Fondet ser vi gode muligheder for job f.eks. i rådgivende funktioner, for professionsbachelorer og kliniske diætister, så da vi erfarede, at Dansk Sygeplejeråd skulle forny deres overenskomst med AIDS-Fondet, meldte vi os under fanen. Man kan sige, at vi gennem arbejdet med at indgå overenskomster og aftaler samtidig gør arbejdspladserne bevidste om, hvilke kompetencer vores medlemmer har. Det kan også gøre andre medlemmer opmærksomme på jobmuligheder, som de ikke før har tænkt på.

Fordele for både medlemmer og arbejdsplads

Overenskomstforhandlingerne er ofte et langt, sejt træk, men det er en af forbundets kerneopgaver, og den prioriteres højt, forklarer Malene Hjørnet.

− Vi ser arbejdet med at indgå og forny overenskomster som en investering i fremtiden. Overenskomster betyder, at løn- og ansættelsesvilkår er lagt fast. Det er en fordel for det enkelte medlem, der ikke skal begynde på bar bund ved ansættelsen. Det kan samtidig være med til at give ro på arbejdspladsen for ansatte såvel som for ledelsen, der i stedet kan koncentrere sig om arbejdets indhold.

Er medlemmerne klar over de konkrete fordele?

− Ofte er de ikke. Mange synes måske, at deres forhold er gode nok, og gør sig ikke overvejelser over, om de kunne være bedre. De fleste er glade for at have en tillidsrepræsentant, og at de har seks ugers ferie i stedet for fem og er sikret lønreguleringer, men tænker ikke over, at det er på grund af overenskomsten. Det er vores opgave at sikre, at deres arbejdstid, ferie, barsel, seniordage, opsigelsesvarsler, omsorgsdage, pension, frokostpause, løn under sygdom, barns første sygedag osv. ligger tæt op ad forholdene for det øvrige overenskomstdækkede område.

Hvad skal der til for, at en arbejdsplads er villig til at indgå overenskomst?

− Mange er som udgangspunkt ikke så motiverede, så der ligger en stor opgave i at præsentere ledelsen for de fordele, som en overenskomst byder på. Vi kontakter dem og fortæller om vores medlemmers kompetencer og tydeliggør i dialogen, at det også vil give arbejdspladsen bedre kort på hånden i konkurrencen om medarbejdere. Overenskomster og aftaler er et positivt signal at sende og viser, at arbejdspladsen værdsætter medarbejderne ved at have skabt klare rammer for ansættelsen. Det kan give grobund for et godt samarbejdsklima. Konkret kan overenskomsten også give rammer for at etablere et samarbejdsudvalg og mulighed for at vælge en tillidsrepræsentant, der også kan fungere som sparringspartner for ledelsen.

Det er i øvrigt et godt afsæt for at forhandle overenskomst, hvis medlemmerne selv har tilskyndet deres ledelse til at indgå en aftale med forbundet. Så er der på forhånd en god stemning og gode mulighederne for, at det lykkes, så det anbefaler jeg medlemmerne at gøre, siger Malene Hjørnet.

GUIDE TIL OVERENSKOMST

En overenskomst er den aftale, der fastlægger den overordnede ramme for din løn og dine ansættelsesvilkår.

Et OK-forbund

Overenskomsten indgås mellem ‘et overenskomstbærende forbund’ som Kost & Ernæringsforbundet og arbejdsgiverne i stat, region og kommune − og på det private arbejdsmarked.

I modsætning til de overenskomstbærende fagforbund kan ‘de gule foreninger’, ikke forhandle med en arbejdsgiver, der har indgået en overenskomst med f.eks. Kost & Ernæringsforbundet.

En OK-fagforening vil altid kæmpe for bedst mulige løn- og arbejdsvilkår for medlemmerne.

Hvad er en overenskomst

•  Kost & Ernæringsforbundet forhandler gennem Forhandlingsfællesskabet, Sundhedskartellet og CO10 med arbejdsgiverne i KL, Danske Regioner eller i staten.

•  Forbundet forhandler selv − eller sammen med andre af Sundhedskartellets organisationer − overenskomster med private arbejdsgivere − som f.eks. dem, der er nævnt i artiklen side 14-17.

•  En overenskomst dækker typisk:

   Løn og pension, arbejdstid, overarbejde og betaling af tillæg, ferie og barsel, tillidsrepræsentation, seniorordninger mv.

•  Kost & Ernæringsforbundet har indgået en række tiltrædelsesaftaler, hvor løn- og ansættelsesvilkårene er fastlagt, inden man starter i jobbet.

Kontakt:

Hvis din arbejdsplads ikke er dækket af en overenskomst eller tiltrædelsesaftale med Kost & Ernæringsforbundet, kan du foreslå din arbejdsgiver at indgå en aftale. Du kan også selv kontakte forbundet og få hjælp til at aftale dine arbejdsvilkår.

Forhandlingsafdelingen

31 63 66 00

post@kost.dk

 

Alle har fået noget godt ud af aftalen

 

Kost, ernæring & sundhed har spurgt et par af medarbejderne og en arbejdsgiver, hvad overenskomsten betyder for dem.

 

Anne Kos, lønkonsulent i sekretariatet på Mariehjemmene
− I Mariehjemmene har vi siden 2003 haft overenskomst med Sundhedskartellet, som Kost & Ernæringsforbundet er en del af. Før det havde hver fagforening sine egne arbejdstidsaftaler, så der kunne være flere forskellige aftaler at administrere på hver institution. Der lå selvfølgelig et ret uoverskueligt arbejde i at holde styr på, hvilke medarbejdere, der havde ret til en halv fridag nytårsaftensdag eller hel fridag grundlovsdag, og hvilke der ikke havde. Derfor tog vi selv initiativ til at gå i forhandlinger med FOA og SL, DSR, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen samt Kost & Ernæringsforbundet.

 − Udover at arbejdstidsaftalen blev fælles, blev der forhandlet fælles overenskomst for Sundhedskartellets faggrupper, så vi i dag kan nøjes med at læse i en enkelt overenskomst i stedet for fem. Den største fordel for os er, at vi kun skal administrere en enkelt arbejdstidsaftale for vores mange faggrupper, men det betyder også meget, at dialogen til de forskellige fagforeninger glider meget lettere. Ved forhandlingerne tog vi udgangspunkt i den fra vores synspunkt beregnede ‘dyreste’ arbejdstidsaftale, så alle fik noget ud af det. Det var en lettelse og på alle måder godt for Mariehjemmene som arbejdsplads og for medarbejderne at blive en del af Sundhedskartellets overenskomst.

 

Dorte Hansen, ernæringsassistent, ansat i kantinen i Kræftens Bekæmpelse
− Jeg er glad for, at der er en overenskomst på min arbejdsplads, men jeg er ikke inde i, hvad den betyder, ud over at den giver nogle retningslinjer i forhold til løn og arbejdstid. For mig betyder det meget, at jeg får løn under fridage, f.eks. var der jo mange fridage i påsken, så her kunne lønningsposen have været meget slunken, hvis jeg ikke havde været overenskomstansat.

− Jeg vidste ikke, at forbundet netop har forhandlet en højere pensionssats til kostfaglige på min arbejdsplads − det er da en dejlig, konkret nyhed.     

 

Pia Thomsen, ernæringsassistent, ansat i køkkenet på Louise Mariehjemmet i Brønshøj
− Det betyder meget for mig, at jeg ikke selv har skullet forhandle løn og arbejdsvilkår, da jeg blev ansat. Det kan være enormt svært at stå alene over for en ledelse, der har kassen lukket godt i. I mit tilfælde var jeg ved at gå glip af et kvalifikationstillæg, men jeg fik det med forbundets hjælp. Det skal ikke være gratis for arbejdspladsen at få medarbejdere med ekstra kvalifikationer, eller at medarbejdere påtager sig ekstra opgaver, f.eks. som praktikvejleder.

− Jeg er tryg ved, at forbundet klarer denne opgave, så jeg kan koncentrere mig om mit arbejde, men jeg følger godt med på sidelinjen. At være medlem betyder forhåbentlig, at jeg får den rette løn og på sigt mere i løn. Ernæringsassistenter er jo ikke ligefrem toplønnede, så jeg har da fokus på, om jeg får det, jeg skal have.