Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen
Pia Melander Guilbert  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Sundhed skal serveres anderledes
Sussi Boberg Bæch  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Skygger solråd for optagelse af D-vitamin
Tina Juul Rasmussen   [ TEKST ] Peter Sørensen  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Vi løser opgaverne i fællesskab

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Altid på deltid har konsekvenser

  • Frokostpause hos Madservice Kalundborg, hvor mange er på deltid. Henrik Staneck  [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]
    Frokostpause hos Madservice Kalundborg, hvor mange er på deltid. Henrik Staneck [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]

En deltidsansættelse giver øget personlig frihed, men har konsekvenser for pensionen og kan desuden have betydning for dagpengesatsen, hvis man bliver ledig. For arbejdspladsen kan mange deltidsan-sættelser have betydning for arbejdsmiljøet. Kost, ernæring & sundhed har spurgt en leder og en medarbejder på Sygehus Lillebælt og Madservice Kalundborg om deres holdning til fuld tid kontra deltid, hvad der fungerer bedst for dem personligt, og hvilken betydning det har for tilrettelæggelsen af arbejdet.
 

FAKTA
 

Fuld tid – deltid
 

Hver fjerde dansker er på deltid. Det er en stigning fra 20 procent i 2015 til 25 procent i 2017.

Kilde: Ugebrevet A4

Kost- og ernæringsfaglige på deltid
•  52 procent er på deltid. Det gælder:
•  66 procent af de kommunalt ansatte
•  33 procent af de regionalt ansatte

Kilde: Kommuners og regioners lønstatistik, 2016

Frivilligt eller modvilligt
Blandt de deltidsansatte medlemmer ønskede
•  25 procent at komme på fuld tid, uden at have mulighed for det
•  75 procent var på deltid efter eget ønske

Kilde: Kost & Ernæringsforbundet 2012

Aftale om arbejdstid
En aftale med henholdsvis KL og DR giver arbejdsgiver pligt til at tilbyder ledige timer til deltidsansatte medarbejdere, som ønsker en permanent forøgelse af arbejdstiden.

www.kost.dk – søg: Deltidsansattes adgang til et højere timetal

 

Deltid giver tid til at genopfinde sig selv

 

Langt de fleste arbejder på fuld tid i køkkenet på Sygehus Lillebælt, men driftschefen accepterer ønsker om deltid. Det benytter ernæringsassistent Johanne Wolff sig af. Hun er gået ned i tid og kalder det for sin bedste beslutning i lang tid.

Johanne Wolff hører til blandt de få i køkkenet på Sygehus Lillebælt, som ‘trodser’ sin driftschef og arbejder på nedsat tid. Chefen foretrækker, at medarbejderne er på fuld tid, og det var den 66-årige ernæringsassistent også indtil nytår. Nu nøjes hun med 28 timer om ugen.

− Det er den bedste beslutning, jeg har taget i lang tid. Jeg er blevet så gammel, at det er på tide at drosle ned, siger Johanne Wolff.

Hendes timer er samlet i hele dage. De falder på forskellige ugedage alt efter vagtplanen, som også omfatter weekender. Fridagene bruger hun til at gøre rent, hjælpe sin datter og svigerdatter og tage til læge. Og så nyder hun at cykle ture.

− Det er slet ikke mig at skulle involvere mig i frivilligt arbejde, hvor jeg ville være afhængig af et klokkeslæt. Jeg laver det, jeg har lyst til, siger Johanne Wolff.

Jeg regnede ikke på økonomien
Hun mistede sin mand for to et halvt år siden efter et længere sygdomsforløb. I fem år passede hun både ham, sin mor og sit fuldtidsarbejde, så hun synes, hun fortjener den øgede fritid.

− Min mand var transportchauffør, så da børnene var små, havde jeg ikke tid til fritidsinteresser. Da de så flyttede hjemmefra, blev han syg, og jeg måtte passe ham. Nu har jeg tid til at genopfinde mig selv og til at afvikle mit arbejdsliv, og jeg kan være der for mine børnebørn.

Johanne Wolff har dog ikke lyst til at gå helt fra.

− Jeg nyder at gå på arbejde, og mit engagement er det samme, som da jeg var på fuld tid. Når jeg har været væk i nogle dage, spørger jeg mine kolleger, om noget er ændret. Ellers kender jeg rutinerne, og selvom de andre indimellem kalder mig for fredagsgæsten, føler jeg mig værdsat, for det er kærligt ment.

Økonomisk har Johanne Wolff det samme til rådighed som tidligere, da folkepensionen opvejer den tabte løn. Opsparingen til pension har heller ikke indgået i hendes overvejelser.

− Jeg regnede ikke på økonomien, inden jeg besluttede mig. Det vigtigste er, at jeg har det godt med mig selv, og her spiller det sociale ved at gå på arbejde ind, siger ernæringsassistenten.

Fuld tid styrker fællesskabet
Som offentlig virksomhed skal køkkenet på Sygehus Lillebælt overholde en normering, og det er nemmere at styre, når medarbejderne er på fuld tid, mener driftschef Bibi Betak. Derfor prioriterer hun fuldtidsansatte.

− En fuldtidsstilling giver 400 aktive arbejdsminutter om dagen, og det får vi til at gå op med, hvor lang tid de forskellige arbejdsopgaver varer. Derfor samler vi også de få deltidsstillinger, vi har, i hele arbejdsdage, for hvis nogle kun var på arbejde i tre eller fem timer ad gangen, skulle vi korrigere for det i planlægningen, siger Bibi Betak, som har cirka 80 ansatte.

Det er dog ikke kun på grund af planlægningen, at Bibi Betak primært søger medarbejdere, som vil arbejde 37 timer om ugen, når hun slår stillinger op.

− Mange timer giver en tæt tilknytning til arbejdspladsen, og medarbejderne oplever ofte større sammenhæng i arbejdet, når de kan følge med i beslutningerne. Vi får også et bedre flow i planlægningen af produktionen, indkøb af varer og opfølgning på madspild, hvor vi har delegeret ansvaret ud til forskellige medarbejdere, siger Bibi Betak.

Fordelen for medarbejderne er, at de får mere i løn som fuldtidsansatte. Det smitter også af på engagementet, at alle er på arbejde i hele dage.

− Vi har ikke nogen, som går, netop som vi skal til at gøre rent, eller som ikke ved, hvad der foregår, fordi de møder en time senere. Det giver en god fællesskabsfølelse. Det handler om at skabe så god en arbejdsplads, at folk har lyst til at være her på fuld tid. Det har de, når de har det godt med hinanden, laver håndværket fra bunden, har indflydelse og føler, at de gør en forskel for patienterne, oplever driftschefen.

Deltid er eget valg
Mens deltidsansættelser ikke giver en mere fleksibel planlægning i køkkenet på Sygehus Lillebælt, kan det gøre det i medarbejdernes privatliv. Derfor lytter driftschefen til individuelle ønsker.

− Vores deltidsansatte har selv valgt det. Det kan der være mange grunde til. Nogle har valgt at arbejde ud over pensionsalderen, men kan ikke holde til 37 timer. Andre ønsker en ugentlig fridag, fordi de har råd til det i hjemmet, eller fordi familien har mange børn. Nogle har brug for en fridag i en periode af deres liv og ønsker så at komme op i tid igen. Det kan vi ikke garantere på forhånd, for vi vil ikke fyre nogen for, at en anden kan komme på fuld tid, men hvis en deltidsansat siger op, tilgodeser vi de medarbejdere, vi har i forvejen, siger Bibi Betak.

 

Fuld tid giver ro på arbejdspladsen

 

Ernæringsassistent Tina Friis Nielsen havde længe ønsket sig fuld tid og slog til, da Kalundborg Madservice skulle opgradere en stilling. Hun var ene om buddet, for ingen af de andre deltidsansatte ville undvære deres ugentlige fridag.

Efter et par års ansættelse i vikariater trådte Tina Friis Nielsen ind i en fast stilling på 32 timer hos Kalundborg Madservice 1. januar i år. Fire måneder senere kom hun på fuld tid.

− Det har hele tiden været mit mål at komme på 37 timer. Det har jeg ikke været, siden umiddelbart efter jeg blev uddannet i 1997. Så jeg blev glad, da jeg fik tilbudt fuld tid, også fordi timerne er godt fordelt. Jeg har fri klokken 12 om fredagen og kan nå at hente den lille på snart syv, siger den 43-årige ernæringsassistent.

Tina Friis Nielsen får mellem 1.000 og 1.500 kroner mere udbetalt om måneden, men hun har ikke regnet på, hvad det betyder for hendes pensionsopsparing, at hun er kommet på fuld tid.

− Det betyder mere, at jeg står bedre i forhold til dagpenge, hvis jeg igen skulle blive ledig. Jeg har flere gange mistet et job på grund af omstruktureringer og har haft svært ved at få arbejde igen. Det sidder i baghovedet på mig, at der pludselig kan blive lagt om, så der bliver brug for færre, siger hun.

Kørt ud på et sidespor
Fuldtidsjobbet har kostet Tina Friis Nielsen en ugentlig fridag og dermed tid til ekstra hvile.

− Vi står meget op, og det går ud over knæ og ryg. Jeg har ikke de store skavanker, men det kan komme på sigt, så det er en mulig ulempe. Jeg lagde også mine besøg hos læge og tandlæge på mine fridage, men det er en luksus. Når andre med fuldtidsjob kan få den slags til at passe ind, kan jeg selvfølgelig også.

Til gengæld oplever Tina Friis Nielsen en større glæde ved at gå på arbejde.

− Når min fridag lå om fredagen, sørgede jeg for at slutte mine opgaver af om torsdagen, men når jeg havde fri om mandagen, var hele køkkenet i gang, når jeg mødte om tirsdagen. Så skulle jeg til at finde ud af, hvad der var lavet af mad. Jeg har mere føling med, hvad der foregår, når jeg er på arbejde alle ugens dage.

Brug for begge dele
Tina Friis Nielsen var ene om at melde sig, da Hanne Munk, chef for Kalundborg Madservice, spurgte, hvem der ønskede at komme på fuld tid.

− De andre foretrækker fire lange arbejdsdage og en fridag. Det er heller ikke meningen, at alle skal være på fuld tid, for vi producerer kølevakuummad i ugens første tre dage, hvorefter vi pakker maden. Vi arbejder ikke i weekenden, så vi har brug for de lange arbejdsdage for at få tingene til at hænge sammen, siger Hanne Munk.

Hun kan dog ikke undvære sine i alt otte fuldtidsansatte ud af 21 ansatte i køkkenet.

− Vores hverdage er pressede, og vi kan ikke nå at pakke færdig torsdag, så det skal der være nogle til at gøre om fredagen. Her klarer vi også den ekstra rengøring af for eksempel emhætterne, og vi vejer mel, havregryn, salt og sukker af, så det er klar til mandag morgen, fortæller Hanne Munk.

Hun har ikke aktuelle planer om at oprette flere fuldtidsstillinger, for så ville hun være nødt til at afskedige nogle for at overholde budgettet.

− Med færre medarbejdere ville vi ikke have så mange hænder, som vi har brug for i løbet af ugen, for vi har kun fem dage til at lave alt, siger Hanne Munk.

 

FAKTA
 

Deltid går ud over pension og dagpenge

Deltid har konsekvenser for, hvor mange penge du har til rådighed som pensionist og som dagpengemodtager. Det gælder for alle faggrupper, men følgende tænkte eksempler tager afsæt i en ernæringsassistent på 25 år, der skal arbejde, til hun eller han er 69 år, og være på pension resten af livet, der i eksemplet er regnet til 92 år.

Beregningen viser konsekvensen af deltid (sat til 30 timer om ugen) kontra fuld tid (37 timer om ugen).

Blandt Kost & Ernæringsforbundets medlemmer er deltid hyppigt ensbetydende med 30-32 timer om ugen.

                                   Deltid, 30 timer om ugen Fuld tid, 37 timer om ugen

Nettoløn                      268.450 kr. om året.               276.700 kr. om året.
                                       22.370 kr. om måneden         23.060 kr. om måneden

Betaler årligt                   29.650 kr. i pension.               36.430 kr. i pension.

Pension som 69-årig:   255.100 kr. som enlig.            272.200 kr. som enlig.
                                       214.700 kr. som samgift.        231.500 kr. som samgift

Dagpenge:                   Maksimal dagpengesats,        Maksimal dagpengesats
                                        18.633 kr. om måneden           18.633 kr. om måneden i 2018*
                                eller 12.422 kr. ved deltidsforsikring.

* Er du ansat 30 timer eller mere, skal du være fuldtidsforsikret. Er du ansat under
30 timer, kan du vælge, om du vil være fuldtids- eller deltidsforsikret. Dagpengesatsen udgør 90 procent af din bruttoløn, dog maksimalt 18.633 kr. og 12.422 kr. ved deltid.

Du skal tjene ca. 22.000 kr. for at få maksimal dagpengesats.

Tjek din pension: www.pka.dk/pkaoverblik/
Spørg FTFa om dagpenge: www.ftfa.dk/din-situation/ledig/

 
 
 
 

 

SYNSPUNKT
 

Tænk langsigtet, før du vælger deltid

Fuld tid eller deltid skal være et personligt valg, og ikke noget, man skal være tvunget til, siger Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet.

– Behovet for kortere arbejdstid varierer med livssituationen, og det skal der selvfølgelig være mulighed for at tilgodese. Men, det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis du er deltidsansat store dele af dit arbejdsliv, stilles du betydeligt dårligere økonomisk. Det gælder, mens du arbejder, hvis du skulle blive ledig og ikke mindst, når du bliver pensionist. Så tænk langsigtet!

– Der er nemlig ingen garanti for at komme på fuld tid igen efter en periode på deltid. Vi ved fra en tidligere undersøgelse af arbejdstiden, at en fjerdedel af de deltidsansatte gerne vil op i tid, men ikke kan komme det.

– Som leder har du også et medansvar for, at dine medarbejdere er bedst muligt stillet, når arbejdslivet er slut. Så giv fuld tid til de, der ønsker det, hvis du har mulighed for det.

– Hvis du vil kende din økonomi som pensionist, kan du tjekke den på pka.dk. En tommelfingerregel siger, at vi skal have 70 procent af vores indkomst til rådighed, hvis ikke vores livsvilkår skal ændre sig meget. Det kan du overveje, hvis du får valget mellem fuld tid og deltid.