Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Anbefalinger skal øge ældres trivsel

  • Signe Cain [ t e k s t ] | Scanpix[ f o t o ]
    Signe Cain [ t e k s t ] | Scanpix[ f o t o ]

Kost & Ernæringsforbundets anbefalinger for ældres måltider er målrettet kommunerne, og hovedbudskabet er, at man i højere grad skal forstå mad og måltider som en aktiv del i forebyggelse, behandling, rehabilitering og sundhedsfremme. Mad og måltider er afgørende for ældres sundhed, trivsel og livskvalitet og skal derfor prioriteres ved organisering af velfærdsydelser. Samtidig skal medarbejdernes viden om området og det tværprofessionelle samarbejde styrkes.

Et af målene med anbefalingerne er, at ældre bevarer indflydelsen og mestrer eget liv, hverdag og måltider så længe som muligt. Derfor sættes der med anbefalingerne fokus på at skabe fleksible måltidsløsninger. Det anbefales også, at det ernæringsfaglige område styrkes ved at ansætte flere kost-, ernærings- og sundhedsfaglige medarbejdere, etablere mad- og måltidsenheder i kommunerne og udarbejde mad- og måltidspolitikker. 

 

SYNSPUNKT

 

Hvad skal der til for at få anbefalingerne til at virke?

Det svarer to ledere på. De arbejder begge inden for ældreforplejningen og har været med til at udarbejde anbefalingerne.

Gitte Breum, chef for Mad og Måltider, Odense Kommune

 

Hvad er det vigtigste budskab i anbefalingerne?

− Mad, måltider og ernæring skal tænkes ind i alle fagligheder for at opnå større madkvalitet og livskvalitet og bekæmpe underernæring. Der er brug for mere viden om, hvor vigtigt det er at sætte sig ind i, hvilken værdi den enkelte borger tillægger måltidet. For nogen betyder det ikke så meget, hvordan og hvad de spiser, men for andre har det stor betydning. Når ældre er småtspisende, påvirker det alle områder af deres liv, og måltidssituationen kan være afgørende for, at de faktisk får spist noget.

Hvad skal der til for at få anbefalingerne til at virke?

− Det kan være en udfordring, at anbefalingerne er udarbejdet af en fagforening, og det er vigtigt at gå dialog med andre parter som KL og Ældresagen for at få dem til at tage ejerskab i forhold til anbefalingerne. Jeg mener, at anbefalingerne er en god platform for de kost- og ernæringsfaglige medarbejdere. Her kan de hente viden og inspiration til de mad- og måltidspolitikker, man laver i kommunerne.

Hvordan sørger man for at få etableret et tværprofessionelt samarbejde og styrke alle medarbejderes viden om ældres mad, måltider og trivsel?

− Det kræver en stor tværfaglig indsats at sørge for, at plejepersonalet, der er tæt på borgerne, har den nødvendige viden om mad, måltider og ernæring. En mad- og måltidspolitik er vigtig, men det vigtigste er selvfølgelig, hvad man gør, når man har lavet politikken. Her er det mest afgørende at få spredt viden og sætte fokus på kost og ernæring som faglighed. Det er rigtig godt, at man laver centrale mad- og måltidsenheder for at få den faglighed ind på et administrativt niveau.

Randi Bendix Mortensen, områdeleder for Mad & Måltider, Aabenraa Kommune

 

Hvad er det vigtigste budskab i anbefalingerne?

− Det vigtigste er at sætte fokus på betydningen af måltidets rammer. Maden kan være lavet ernæringsmæssigt korrekt, men den, der skal spise, skal også føle sig anerkendt og have maden serveret med omsorg. Der mangler generelt anerkendelse af, at mad og måltider er en vigtig faktor i forhold til ældres trivsel. Vi skal sørge for, at der kommer mere respekt om maden. For nogle borgere skal man nærmest tænke maden som medicin, så vigtig er den. Anbefalingerne er vigtige, fordi de synliggør området. Og med de enkle, klare budskaber er der større sandsynlighed for at komme igennem til dem, der tager beslutningerne.

Hvad skal der til for at få anbefalingerne til at virke?

− Vi skal som fagfolk endnu mere på banen og være synlige over for de forskellige forvaltninger. Vi skal ud at banke på dørene, og anbefalingerne er et godt redskab til at fortælle historien om, hvorfor mad og måltider er så vigtigt. Hvis man er proaktiv og fortæller, hvorfor det er vigtigt, så oplever jeg også, at man møder respekt og bliver inddraget.

Hvordan sørger man for at få etableret et tværprofessionelt samarbejde og styrket alle medarbejderes viden om ældres mad, måltider og trivsel?

− I anbefalingerne peger vi på gevinsten ved at oprette mad- og måltidsenheder og udarbejde mad- og måltidspolitikker. Det styrker området at samle kompetencerne et sted, og det gør det også nemmere at styre processer andre steder i kommunen og dermed holde en rød tråd på mad- og måltidsområdet.

Ekspertgruppen består foruden Gitte Breum og Randi Bendix Mortensen af: Hanne Meldgaard Juul, leder af Madservice Aalborg, Kirsten Skovsby, leder af Fælleskøkkenet i Guldborgsund, Christina Lyngevig, køkkenchef på Akaciegården på Frederiksberg, og Anne Marie Nielsen, sektionsleder i Det gode køkken i Holstebro.  

 

FAKTA
 

Læs mere

 

Vidensbank om bedre måltider:
www.bedremåltider.dk

Hvidbog om nærende og kulinariske måltider til ældre:
www.madkulturen.dk