Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Anbefalinger udfordres af ny viden om protein

  • Marie Preisler og Mette Jensen [ T E K S T ] Scanpix [ F O T O ]

Proteiner har været et varmt emne i ernæringsdebatten siden et stort danskledet EU-forskningsprojekt, Diogenes, forrige år hævdede at have løst fedmegåden, og at svaret på gåden var at spise mere protein. Nu har forskningsprojektets leder, professor Arne Astrup, atter sat gang i debatten med en populærvidenskabelig bog, der fastslår, at proteinrig kost er verdens bedste slankekur, for hermed udfordrer han de officielle anbefalinger for protein.

Verdens bedste kur

Bogen 'Verdens Bedste Kur' udkom i januar og er skrevet af Arne Astrup sammen med forskningsleder på Herlev Hospital, Christian Bitz. De to forfattere anbefaler med henvisning til Diogenes-studiet at få 25 procent af det daglige energiindtag fra protein − mens de officielle anbefalinger siger cirka 15 procent. De peger på, at man med en mere proteinrig kost og mindre energi fra fint raffineret stivelse kan tabe sig og holde vægten uden at ’tælle kalorier’. Det skyldes, at protein mætter meget, er energikrævende at omsætte og øger forbrændingen. Dog er det ikke ligegyldigt, hvor proteinet kommer fra: Hold igen med det forarbejdede kød, men pas på ikke at overfortolke og helt droppe kød, lyder rådet i bogen.

Lettere at holde vægten

Forslaget om at hæve den anbefalede andel af protein i kosten støttes af Thomas Meinert Larsen, lektor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet og forfatter til hovedresultaterne fra Diogenes-studiet. I hvert fald for personer, som ønsker hjælp til at undgå overvægt.
− Jeg synes, der er brug for mere nuancerede anbefalinger, når det gælder protein. For sunde og raske mennesker kan proteins procentvise andel af en almindelig, afbalanceret kost med fordel skrues op fra nu cirka 15 til 20-22 procent, siger han.
Det begrunder han med, at protein mætter mere end alle andre næringsstoffer, og derfor bliver det lettere at regulere sit kalorieindtag. En proteinrig kost kan derfor hjælpe til at undgå fedme og formentlig også type 2 diabetes og hjertekarsygdomme. Thomas Meinert Larsen understreger samtidig, at ikke alle typer protein er lige hensigtsmæssige.
− Heller ikke for miljøet, tilføjer han. Der er en stor klimabelastning forbundet med at producere kød.

Øget risiko for kræft

I Kræftens Bekæmpelse maner forsker og ph.d. Jytte Halkjær også til besindighed. Det er for tidligt at sige, om protein på lang sigt giver vægttab, mener hun. Og understreger, at det er meget vigtigt, at det ikke fører til et større kødindtag, hvis protein-anbefalingerne hæves til et højere niveau.
− Nuancering af proteintyper er en meget vigtig del, hvis vi skal til at ændre på proteinanbefalingerne. Det vil være meget uhensigtsmæssigt, hvis folk begynder at spise flere røde bøffer.
Undersøgelser viser nemlig, at risikoen for kræft i især tyktarmen vokser, hvis man spiser meget rødt og forarbejdet kød. Hun henviser til et stort amerikansk studie, der har fundet øget risiko for at dø − både overordnet set og af hjertesygdom og kræft − hvis man spiser meget rødt og forarbejdet kød. Ved at skifte det røde og forarbejdede kød ud med andre proteinkilder som fisk, fjerkræ, nødder, fedtfattige mælkeprodukter og fuldkornsprodukter sås en lavere dødelighed.

Hjernen arbejder hurtigere

En proteinrig kost har andre gavnlige effekter på kroppen end at forebygge fedme og de deraf afledte sygdomme. Protein stimulerer også hjernen. Den arbejder ganske enkelt hurtigere, når kosten er proteinrig, viser en anden dansk undersøgelse, som Lene Holm Jakobsen står bag.
Hun er klinisk diætist i Ernæringsenheden på Rigshospitalet og ph.d. ved LIFE − Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, hvor hun har undersøgt 23 raske mænd i alderen 23-31 år. I tre uger fik de dobbelt så meget animalsk protein som en kontrolgruppe på normal kost. Begge grupper fik protein fra især mælk, kød, ost og æg, og forsøgspersonerne, der fik en høj dagsdosis protein, begik færre fejl og havde en betydeligt hurtigere opfattelses- og reaktionsevne.
Lene Holm Jakobsen forventer derfor, at ældre og syge muligvis vil opleve endnu større effekt af at spise meget protein:
− Vores undersøgelse viser for første gang, at et vedvarende, højt proteinindtag giver en signifikant effekt hos de raske, unge mænd, og jeg forestiller mig, at der muligvis er en endnu mere gavnlig virkning hos ældre mennesker, men det har vi ikke undersøgt.
Forsøget viser heller ikke, om protein fra vegetabilske kilder har samme stimulerende effekt på hjernen. Det vil Lene Holm Jakobsen meget gerne undersøge.

Flere proteiner gavner genoptræningen

Forsøget blev udført med henblik på at skabe et bedre grundlag for proteinanbefalinger til raske mennesker, og Lene Holm Jakobsen tøver ikke med at anbefale, at de sættes op − også til ældre og afkræftede personer.
− Jeg anbefaler med glæde ældre og personer på genoptræning at spise masser af protein, og helst umiddelbart efter styrketræning. Det resulterer nemlig i, at muskelmasse og muskelfunktion genvindes hurtigere. Og det har stor betydning for livskvaliteten. Uden tilstrækkeligt protein tærer kroppen på muskelmassen, siger hun.
Lene Holm Jakobsen pejler efter, at 18 procent af det daglige energiindtag hos en ældre eller svækket person skal komme fra protein. Eller ca. 1,5 gram protein dagligt per kilo legemsvægt.
 

PERSPEKTIV:

 

Nye anbefalinger for protein

I forbindelse med en revision af de eksisterende anbefalinger vurderes det om forskningen vil føre til ændrede anbefalinger for protein for alle eller for særlige målgrupper.

De Nordiske Næringsstofanbefalinger vil blive opdateret i løbet af det næste halve år, oplyser Agnes N. Pedersen, seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttets afdeling for Ernæring. Hun deltager i arbejdet, og hendes råd til kost− ernærings− og sundhedsfaglige er at holde sig til de eksisterende anbefalinger for protein, indtil de nye anbefalinger er klar.

www.food.dtu.dk − nyhed: næringsstofanbefalinger sætter hele kosten i fokus

 

FAKTA:

 

Anbefalinger for protein

De gældende anbefalinger er fra 2004. Nye forventes i 2013.

  • Ifølge anbefalingerne skal en normalvægtig person, der motionerer et par gange om ugen, have mellem 10 og 20 procent af energien fra protein − eller 0,8 g protein pr. kilo legemsvægt.
  • Underernærede (f.eks. småtspisende syge og ældre) har behov for 18 procent eller 1-1,5 g pr. kilo legemsvægt.
  • Ved svær, akut sygdom kan der være behov for 1,3-1,8 g pr. kilo.
    Nogle patienter kan udnytte op til 2,5 gram ved  genopbygning. Så stor en mængde protein vil ofte kræve proteintilskud.

Fødevareinstituttets undersøgelse af danskernes kostvaner (2003-2008) viser, at 99 procent af danskerne får mere end 10 procent af energien fra protein.

www.dfvf.dk − nordiske næringsstofanbefalinger

www.food.dtu.dk − Danskernes kostvaner 2003-2008

Protein og vægttab

Når proteinrige råvarer forbindes med vægttab, skyldes det:

  • At protein mætter. Proteinrige råvarer som kød, fisk og bælgfrugter forsinker madens transport fra mave til tarm. Når mavesækken tømmes langsomt, varer mæthedsfornemmelsen længere.
  • Protein har samtidig en stabiliserede effekt på blodsukkeret og hindrer hurtig stigning og fald i blodsukkeret.
  • Vi bruger mere energi på at omsætte protein end på at omsætte fedt og kulhydrat.

www.hsph.harvard.edu − protein

Vegetabilsk eller animalsk

Proteinernes ernæringsmæssige værdi afhænger af sammensætningen af essentielle aminosyrer.

  • Protein fra animalske proteinkilder er ofte mere komplette, dvs. de indeholder flere livsvigtige aminosyrer end de vegetabilske. Ved at sammensætte flere vegetabilske proteiner komplementerer aminosyrerne hinanden.
  • Den sammenhæng, protein indgår i, er vigtig i ernæringsmæssig sammenhæng. Protein fra f.eks. bælgfrugter, nødder og fuldkorn findes i kombination med mange fibre. Protein fra animalske kilder følges derimod ofte af mættet fedt.
  • Vegetabilske proteinkilder er mere ressource- og klimavenlige.