Ansæt flere mad- og måltidschefer

De færreste kommuner har en konsistent mad- og måltidspolitik, og det er et problem, mener fødevareminister Dan Jørgensen (S), der er åben for at forpligte alle kommuner til at formulere og følge en måltidsstrategi og til at ansætte en måltidschef på direktørniveau.

Ministeren har varslet en national måltidsstrategi, hvis præcise indhold han først lægger fast, når han modtager anbefalinger fra den måltidstænketank, han for nylig har nedsat (se side 18). På forhånd har ministeren erklæret, at der vil komme en pakke politiske initiativer, som skal styrke madkulturen i kommunerne, og han har over for ugebrevet Mandag Morgen tilkendegivet, at han ikke er afvisende over for krav om måltidschefer og at forpligte alle kommuner til at udarbejde en måltidsstrategi og en handlingsplan for at føre måltidsstrategien ud i livet.

Om han kan skabe politisk flertal for at stille de krav til kommunerne, er endnu uvist, men at en måltidschef kan gøre en stor og vigtig forskel, det hersker der ingen tvivl om hos mad- og måltidscheferne i Odense, Randers og Viborg, der allerede har jobfunktionen ‘måltidschef’ − eller én, der ligner.

De tre kommuners måltidschefer forklarer her, hvilken indflydelse jobbet kan give, og hvordan de bruger indflydelsen.
 

Gitte Breum, projektchef for mad og måltider i Odense Kommunes ældre- og handicapforvaltning 

Det er en super god ide med mad og måltidschefer i alle kommuner. Maden, måltidet og ernæringen er tre tandhjul, der skal tænkes ind, og det kræver en måltidschef, mener Gitte Breum.

− En af de vigtigste opgaver i mit job er at bygge bro mellem mad, måltider og ernæring og mellem alle faggrupper, medarbejdere, ledere, borgere, pårørende, interesseorganisationer og politikkere. Det gør jeg blandt andet ved at snakke ernæringsfaglighed ind i alle sammenhænge i forvaltningen og ved at tænke mad, måltider og ernæring ind i alle overordnede strategier for rehabiliteringen − på lige fod med pleje og træning.

− Jeg tror ikke, det er realistisk, at måltidschefen kommer på direktørniveau, men måske er det heller ikke afgørende. Men det er nødvendigt, at måltidschefen er leder på et relativt højt niveau. Ideelt set bør vedkommende arbejde strategisk og samtænke al offentlig mad i kommunen, ikke kun i én forvaltning. Og man skal sidde på chefgangen, ikke ude i køkkenet, hvor man drukner i praksis, afgør Gitte Breum.

− Som måltidschefer har vi den indflydelse, vi gør os fortjent til. Hvis vi ikke er en del af chefgruppen, må vi hele tiden banke på døre og byde os til. Nogle gange også sparke døre ind. Jeg har ekstremt god opbakning fra både ledelse og politikerne, og det er en forudsætning for at gøre en forskel, mener hun.

− Vi skal holde vores ledelse og andre i kommunen ajour med den nyeste viden, men vi skal også ud og møde folk. Jeg har besøgt over 100 institutioner og talt med alle ledere på alle niveauer i forvaltningen. Nu er jeg i dialog med borger- og brugerråd. Det er et kæmpe arbejde, men tiden er givet godt ud.

− Opgaven kan lyde som en stor mundfuld for én person, men det går fint. Jeg favner det strategiske og har gode medarbejdere til resten. Jeg tror, det er en stor styrke som måltidschef at have køkkenbaggrund. Jeg taler ikke bureaukratsprog, og jeg får god respons på at være ligetil. En af mine kæpheste er, at medarbejderne i køkkenet skal forholde sig kritisk til, hvordan de bruger deres faglighed, og turde træffe valg. Der har kørt en hård debat om holdbarhed, og bare fordi de i køkkenet kan lave mad, der kan holde sig i tre måneder, skal de ikke gøre det. Hos os siger vi højst 72 timer. Det har jeg fået politikerne til at sige ja til. Og det er en milepæl, siger Gitte Breum.

Marianne Sloth Sørensen, leder af Madservice Kronjylland, Randers Kommunes storkøkken  

Det er fantastisk, at fødevareministeren vil sætte maden yderligere på dagsordenen i kommunerne, og jeg synes bestemt, at det er en god ide at ansætte måltidschefer i alle kommuner, siger Marianne Sloth.

− Vi, der i dag er måltidschefer i kommunerne, har vidt forskellige roller og på vidt forskellige niveauer. Selv er jeg ikke på direktørniveau, men jeg har til gengæld været i jobbet i mange år og oplever derfor at have stor indflydelse på de områder, hvor jeg vurderer, at det giver mening.

Jeg er ligestillet med tre områdeledere under ældrechefen. Vi samarbejder tæt og godt, og jeg deltager indimellem i områdeledernes møder, for det er en kæmpe fordel, at jeg kender deres virkelighed rigtig godt. Det betyder, at vi er gode til at lytte til hinanden. De er meget lydhøre, når jeg taler om mad og ernæring.

Position og ressourcer er ikke nok til at gøre en forskel. At få stor indflydelse er også meget personafhængigt. Man skal være social, god til at kommunikere og se strategier. At kende det politiske spil er en stor del af jobbet, og måltidschefen skal være på forkant og have forslag klar, før de øvrige ledere når at tænke, anbefaler Marianne Sloth.

− Min vigtigste opgave er at sætte mig i helikopteren og pege på, hvordan vi laver den bedste mad til borgerne med de muligheder, vi har, i samspil med behovene hos de cafeer, modtagekøkkener, plejeafdelinger og boenheder, som vi leverer til. Jeg tænker i, hvordan de kan blive hjulpet til at håndtere maden bedst muligt helt ud til slutbrugeren. Det kan jeg gøre, fordi jeg sidder til bords med områdelederne.

− Som måltidschef har man også brug for sparring. Jeg har en dygtig souschef, som jeg sparrer meget med i hverdagen. Derudover sparrer jeg med områdelederne, og så er jeg med i en erfa-gruppe for en lille sluttet kreds af rigtigt dygtige kollegaer rundt om i landet, som jeg altid kan ringe til eller sende to linjer, så er de med på, hvad det handler om. Jeg er heller ikke bleg for at ringe til nogen, jeg ikke kender, hvis de gør noget, jeg kan lære af, siger Marianne Sloth.