Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Ansæt flere mad- og måltidschefer

  • Marie Preisler [ t e k s t ] | Henrik Frydkjær og Polfoto [ f o t o ]

De færreste kommuner har en konsistent mad- og måltidspolitik, og det er et problem, mener fødevareminister Dan Jørgensen (S), der er åben for at forpligte alle kommuner til at formulere og følge en måltidsstrategi og til at ansætte en måltidschef på direktørniveau.

Ministeren har varslet en national måltidsstrategi, hvis præcise indhold han først lægger fast, når han modtager anbefalinger fra den måltidstænketank, han for nylig har nedsat (se side 18). På forhånd har ministeren erklæret, at der vil komme en pakke politiske initiativer, som skal styrke madkulturen i kommunerne, og han har over for ugebrevet Mandag Morgen tilkendegivet, at han ikke er afvisende over for krav om måltidschefer og at forpligte alle kommuner til at udarbejde en måltidsstrategi og en handlingsplan for at føre måltidsstrategien ud i livet.

Om han kan skabe politisk flertal for at stille de krav til kommunerne, er endnu uvist, men at en måltidschef kan gøre en stor og vigtig forskel, det hersker der ingen tvivl om hos mad- og måltidscheferne i Odense, Randers og Viborg, der allerede har jobfunktionen ‘måltidschef’ − eller én, der ligner.

De tre kommuners måltidschefer forklarer her, hvilken indflydelse jobbet kan give, og hvordan de bruger indflydelsen.
 


 

Gitte Breum, projektchef for mad og måltider i Odense Kommunes ældre- og handicapforvaltning 

Det er en super god ide med mad og måltidschefer i alle kommuner. Maden, måltidet og ernæringen er tre tandhjul, der skal tænkes ind, og det kræver en måltidschef, mener Gitte Breum.

− En af de vigtigste opgaver i mit job er at bygge bro mellem mad, måltider og ernæring og mellem alle faggrupper, medarbejdere, ledere, borgere, pårørende, interesseorganisationer og politikkere. Det gør jeg blandt andet ved at snakke ernæringsfaglighed ind i alle sammenhænge i forvaltningen og ved at tænke mad, måltider og ernæring ind i alle overordnede strategier for rehabiliteringen − på lige fod med pleje og træning.

− Jeg tror ikke, det er realistisk, at måltidschefen kommer på direktørniveau, men måske er det heller ikke afgørende. Men det er nødvendigt, at måltidschefen er leder på et relativt højt niveau. Ideelt set bør vedkommende arbejde strategisk og samtænke al offentlig mad i kommunen, ikke kun i én forvaltning. Og man skal sidde på chefgangen, ikke ude i køkkenet, hvor man drukner i praksis, afgør Gitte Breum.

− Som måltidschefer har vi den indflydelse, vi gør os fortjent til. Hvis vi ikke er en del af chefgruppen, må vi hele tiden banke på døre og byde os til. Nogle gange også sparke døre ind. Jeg har ekstremt god opbakning fra både ledelse og politikerne, og det er en forudsætning for at gøre en forskel, mener hun.

− Vi skal holde vores ledelse og andre i kommunen ajour med den nyeste viden, men vi skal også ud og møde folk. Jeg har besøgt over 100 institutioner og talt med alle ledere på alle niveauer i forvaltningen. Nu er jeg i dialog med borger- og brugerråd. Det er et kæmpe arbejde, men tiden er givet godt ud.

− Opgaven kan lyde som en stor mundfuld for én person, men det går fint. Jeg favner det strategiske og har gode medarbejdere til resten. Jeg tror, det er en stor styrke som måltidschef at have køkkenbaggrund. Jeg taler ikke bureaukratsprog, og jeg får god respons på at være ligetil. En af mine kæpheste er, at medarbejderne i køkkenet skal forholde sig kritisk til, hvordan de bruger deres faglighed, og turde træffe valg. Der har kørt en hård debat om holdbarhed, og bare fordi de i køkkenet kan lave mad, der kan holde sig i tre måneder, skal de ikke gøre det. Hos os siger vi højst 72 timer. Det har jeg fået politikerne til at sige ja til. Og det er en milepæl, siger Gitte Breum.

 


 

Marianne Sloth Sørensen, leder af Madservice Kronjylland, Randers Kommunes storkøkken  

Det er fantastisk, at fødevareministeren vil sætte maden yderligere på dagsordenen i kommunerne, og jeg synes bestemt, at det er en god ide at ansætte måltidschefer i alle kommuner, siger Marianne Sloth.

− Vi, der i dag er måltidschefer i kommunerne, har vidt forskellige roller og på vidt forskellige niveauer. Selv er jeg ikke på direktørniveau, men jeg har til gengæld været i jobbet i mange år og oplever derfor at have stor indflydelse på de områder, hvor jeg vurderer, at det giver mening.

Jeg er ligestillet med tre områdeledere under ældrechefen. Vi samarbejder tæt og godt, og jeg deltager indimellem i områdeledernes møder, for det er en kæmpe fordel, at jeg kender deres virkelighed rigtig godt. Det betyder, at vi er gode til at lytte til hinanden. De er meget lydhøre, når jeg taler om mad og ernæring.

Position og ressourcer er ikke nok til at gøre en forskel. At få stor indflydelse er også meget personafhængigt. Man skal være social, god til at kommunikere og se strategier. At kende det politiske spil er en stor del af jobbet, og måltidschefen skal være på forkant og have forslag klar, før de øvrige ledere når at tænke, anbefaler Marianne Sloth.

− Min vigtigste opgave er at sætte mig i helikopteren og pege på, hvordan vi laver den bedste mad til borgerne med de muligheder, vi har, i samspil med behovene hos de cafeer, modtagekøkkener, plejeafdelinger og boenheder, som vi leverer til. Jeg tænker i, hvordan de kan blive hjulpet til at håndtere maden bedst muligt helt ud til slutbrugeren. Det kan jeg gøre, fordi jeg sidder til bords med områdelederne.

− Som måltidschef har man også brug for sparring. Jeg har en dygtig souschef, som jeg sparrer meget med i hverdagen. Derudover sparrer jeg med områdelederne, og så er jeg med i en erfa-gruppe for en lille sluttet kreds af rigtigt dygtige kollegaer rundt om i landet, som jeg altid kan ringe til eller sende to linjer, så er de med på, hvad det handler om. Jeg er heller ikke bleg for at ringe til nogen, jeg ikke kender, hvis de gør noget, jeg kan lære af, siger Marianne Sloth.

 

 

Ellen Lyngsø, leder af Madservice Viborg og strategisk leder i Sundhed og Omsorg i Viborg Kommune

En centralt placeret mad- og måltidschef har været drøftet i direktionen i Viborg Kommune, og Sundhed og Omsorg har foreslået, at ernæringsindsatsen samles i Madservice Viborg. Det skal ske ved at oprette en sundhedsstab, som skal være garant for, at tiltag fra ministerierne ikke flyder frit omkring i kommunen, men at ansvaret placeres, og tiltagene implementeres, fortæller Ellen Lyngsø.

Madservice Viborg skal sikre en koordinerende og effektiv indsats for borgernes sundhed. Indsatsen skal have fokus på tilbud inden for Børn & Unge, Social, Sundhed og Omsorg og i kommunens personalekantiner.

− Direktionen har besluttet, at dette skal indarbejdes i en kommende sundhedspolitik. Det er en vigtig del af mit job som strategisk leder at foreslå den slags. Jeg er leder i Sundhed & Omsorg, der favner ældreområdet, og her er vi er i alt seks strategiske ledere, hvor jeg er strategisk leder i forhold til mad og måltider. Vi arbejder i samme lokale og samarbejder tæt. Dermed opnår vi en enorm power og gennemslagskraft, fordi vi trækker i samme retning. Vi kan virkelig få tværfagligheden i spil, og det hjælper gevaldigt på politikernes velvilje, at et forslag ikke bare kommer fra nogle køkkenfolk, siger Ellen Lyngsø.

− En af mine opgaver er at sætte mig i helikopteren og sørge for overblik, så vi er på forkant med udviklingen.

Lige nu bokser jeg eksempelvis med at sikre, at der bliver gjort rent som hidtil, efter at kommunen har opsagt en rengøringskontrakt. Det kræver en del koordinering, information og forhandling op, ned og til siden i organisationen for mit vedkommende.

Jeg har også lige nu en vigtig rolle i forhold til at sikre kostfagligheden på alle plejecentrene. Jeg og mine strategiske kollegaer har anbefalet, at der kommer kostfagligt personale til de to plejecentre i kommunen, der ikke har det, og den anbefaling har politikkerne lyttet til. Fra 1. januar 2015 ansættes der kostfagligt personale på de to sidste plejecentre. Det er en vigtig kostfaglig sejr, som er mulig, fordi jeg tænker strategisk og får skabt forståelse hos de øvrige ledere.

Som mad og måltidschef skal man være en god strateg, klar i spyttet, god til samarbejde og ikke konfliktsky − man skal være alt det, der definerer en god leder.

FAKTA
 

Lav en strategi

Kost & Ernæringsforbundet udbyder en workshop for forbundets ledermedlemmer om strategisk interessevaretagelse. Målet er at inspirere lederne til at få indflydelse på de kommunale beslutninger og være et skridt foran, når det handler om at få køkkenorganisationens strategier og visioner omsat til konkret handling. Workshoppen planlægges til marts. Dato følger.

 

SYNSPUNKT
 

Tiden arbejder for flere måltidschefer   

Kommunerne vil af egen drift ansætte måltidschefer, forudser Mette Aaltonen, der som senior manager i revisions- og rådgivningsvirksomheden BDO har lavet flere analyser af kommuners drift på det kostfaglige område.

− Nogle kommuner har allerede gode erfaringer med måltidschefer, og jeg vil klart anbefale at ansætte en måltidschef. Der er ingen tvivl om, at det i stigende grad vil kunne betale sig, siger Mette Aaltonen.

Ofte mangler det strategiske spor, som en måltidschef er en vigtig brik i. En måltidschef kan f.eks. være med til at sikre, at mad og måltider indtænkes i kommunens handleplaner for rehabilitering. Fokus på ernæringen går ofte tabt, når eksempelvis ældre borgere udskrives fra sygehuset, og ansvaret for ernæringen overgår til kommunen. Det går ud over både livskvalitet og sundhed, og det øger risikoen for genindlæggelse. Det kan på sigt blive dyrt for kommunen.

Måltidschefen skal sætte sig på tværs

Der sidder dygtige måltidschefer rundt omkring, som virkelig formår at sætte en dagsorden, men organiseringen gør det tit svært at få budskaberne bredt ud, mener Mette Aaltonen.

− Det er en god ide at gøre måltidschefen til en del af direktionen, for der er behov for at tænke mad, ernæring og måltider på tværs af kasser og forvaltninger uden at dykke for dybt ned i den daglige drift.

I mange kommuner er måltidschefen knyttet til ældreområdet. Derved risikerer måltidchefen at blive en ren brandslukker uden at have det store strategiske overblik.

− En mad- og måltidschef bør have hele den offentlige mad i kommunen som sit område for at kunne inspirere og foreslå strategier for eksempelvis skolemad og kvalificere kommunens sundhedsvejledning af borgerne.

− At udfylde jobbet som måltidschef kræver en del. Man skal have en stærk personlig fremtoning og gennemslagskraft, stå fast og komme på banen med ideer. Måltidschefen må ikke læne sig tilbage og vente. Det er en stor fælde i jobbet, advarer Mette Aaltonen.