Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Ansat, ikke ansat beviset mangler

  • Jeannette Ulnits  [ TEKST ] Scanpix  [ FOTO ]
    Jeannette Ulnits [ TEKST ] Scanpix [ FOTO ]

En forkert bevægelse under et ridestævne i maj 2015 gav ernæringsassistent Mette Nielsen voldsomme rygsmerter. På det tidspunkt var den 44-årige morsbo ledig.

Da hun efter en periode med intensiv træning fik det bedre, tog hun et deltidsjob tre dage om ugen i en slagterbutik i Thy. 

Mette Nielsen var glad for arbejdet, hvor hun lavede smørrebrød og varm mad i køkkenet samt ekspederede i butikken sammen med arbejdsgiver og en kollega.

Som månederne gik, kom smerterne tilbage. Det skyldtes især mange tunge løft over skulderhøjde, når hun tog plader ind og ud af ovnene.

Efter fem måneders ansættelse måtte Mette Nielsen kapitulere og blev deltidssygemeldt. Allerede kort tid efter, nemlig sidst i november, måtte sygemeldingen ændres til fuld-
tid, og den 21. december fik hun diagnosen
diskusprolaps.

Sygemeldt uden ansættelseskontrakt

Diskusprolapsen sad mellem fjerde og femte lændehvirvel, og behandlingen bestod af træning. Lægen mente, at det ville tage omkring fire måneder. På det tidspunkt havde Mette Nielsen ikke set skyggen af en ansættelseskontrakt, selv om hun flere gange havde spurgt efter den.

− Da jeg fik det lidt bedre, mødte jeg et par gange op på arbejdspladsen med rundstykker for at holde kontakten ved lige. Min kollega ringede til mig for at høre, hvordan jeg havde det, men min chef hørte jeg aldrig fra, og jeg blev heller ikke indkaldt til sygefraværssamtaler, siger hun.

Hun fik sin sidste lønseddel i slutningen af juli og derefter sygedagpenge fra kommunen.

På det tidspunkt havde Mette Nielsen været i jobprøvning først hos sin arbejdsgiver og siden hos en anden slagter to timer fem dage ugentligt. Og hun var begyndt at spekulere på, hvad der skulle ske efter hendes raskmelding.

− Skulle jeg tilbage, eller var jeg fyret? Jeg ville ikke længere kunne løfte noget over skulderhøjde og vidste, at der ikke var mulighed for at variere arbejdsopgaverne, som min ryg kræver. Desuden var jeg skuffet over, at min chef ikke interesserede sig for mig, mens jeg var sygemeldt. Så alt i alt ønskede jeg ikke at komme tilbage, fortæller hun.

Fik penge i stedet for ekstra ferieuge

Mette Nielsen kontaktede Kost & Ernæringsforbundet, der bad hende sende lønsedler og ansættelseskontrakt. Da hun ikke havde en ansættelseskontrakt, undersøgte forbundet, hvilken overenskomst, hun hørte under og indledte en forhandling med arbejdsgiver.  

Med forbundets mellemkomst fik hun sin ansættelseskontrakt i hus, mere end et år efter ansættelsen − og derefter en fyreseddel. Ansættelseskontrakten tydeliggjorde hendes overenskomstmæssige rettigheder, blandt andet en 6. ferieuge, der dog kan konverteres til penge på pensionsopsparingen. Og det skete i forbindelse med den forhandling, som Mette Nielsen også i øvrigt er godt tilfreds med:  Hun slap for karantæne, fik 4.000 kr. overført til sin pensionskonto og 7.500 kr. i godtgørelse for den manglende ansættelseskontrakt.

− Som medlem føler jeg mig tryg i Kost & Ernæringsforbundet. Det er den fagforening, jeg hører til i. De har været der for mig og ikke forsøgt at tvinge mig til at skifte, selv om jeg arbejder i slagterbranchen.    

Mette Nielsens rigtige navn er redaktionen bekendt.

Sagen kort:

•  Mette Nielsen pådrager sig som ledig en diskusprolaps og sygemeldes.
•  Hun kommer sig og tager et deltidsjob hos en slagter.
•  I november, efter fem måneders ansættelse, må hun atter sygemelde sig.
•  Mette Nielsen fik aldrig en ansættelseskontrakt og kender derfor ikke vilkårene for sin ansættelse
•  Da lønnen udebliver, tror hun fejlagtigt, at hun er fyret
•  Da hun ikke mener, at hendes fysik kan klare jobbet, ønsker hun ikke at vende tilbage
•  Kost & Ernæringsforbundet forhandler en godtgørelse hjem for den manglende ansættelseskontrakt.

GUIDE OM

VED ANSÆTTELSE

Din arbejdsgiver skal give dig et skriftligt bevis på, at du er ansat, og det skal fremgå, på hvilke vilkår du er ansat. Det bedste er, at vilkårene er aftalt inden, du begynder i jobbet.

Kost & Ernæringsforbundet anbefaler, at du indsender dit ansættelsesbevis til gennemsyn i forbundet, inden du skriver under.

Ansættelsesbeviset

I følge loven har en arbejdsgiver pligt til at fortælle dig, på hvilke vilkår du er ansat, hvis du er ansat i mere end en måned og med en gennemsnitligt arbejdstid på over otte timer om ugen.

Det gøres gennem et ansættelsesbevis med alle de væsentlige vilkår for ansættelsen. Det betyder, at ansættelsesbeviset som minimum skal indeholde:

• arbejdstid og sted
• begyndelsestidspunkt
• beskrivelse af arbejdet samt titel
• angivelse af løntrin, eventuelle tillæg, pension mv.
• rettigheder med hensyn til ferie og løn under ferie
• opsigelsesvarsler
• angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der gælder for ansættelsesforholdet

Det skal også stå i beviset, hvis man kun skal arbejde på bestemte tidspunkter på dagen, ikke skal arbejde i weekender, eller hvis der skal tages specielle hensyn.

Info:

Du kan se et eksempel på et ansættelsesbevis og forbundets kommentarer på hjemmesiden:

www.kost.dk/alt-om-ansaettelsesbeviset

Se loven her:

www.retsinformation.dk
− søg ‘ansættelsesbevisloven’

Kontakt:

Kost & Ernæringsforbundet
Forhandlingsafdelingen
post@kost.dk
31 63 66 00