Arbejdsgruppemøde ernæringsscreening

“Kære medlemmer.

Jeg deltog tirsdag d. 10. december i første arbejdsgruppemøde i Sundhedsstyrelsen vedrørende ernæringsscreening, opsporing og behandling af underernæring. To møder i gruppen følger.
Arbejdsgruppen er sammensat af engagerede og erfarne folk fra kommuner og hospitaler med praksiserfaring på området gennem flere år. Vi er alle ret enige omkring behovet og udfordringerne... Jeg er spændt på hvordan vi kan få ‪skrevet 50‬ sider (som er max omfanget fra Sundhedsstyrelsen) som kan favne det hele? Begrænsningens kunst. Jeg skal være pennefører på området vedrørende hvilke kompetencer man bør have på ernæringsområdet, sammen med et medlem med stor kommunal erfaring. Det siger jeg Sundhedsstyrelsen tak for  og glæder mig til at udarbejde et udkast omkring denne stratificering.”

Hilsen fra Mette Theil, formand FaKD