Arbejdstid

Arbejdstidsaftalerne har til formål at beskytte de ansatte mod misbrug fra arbejdsgiver. De skaber klarhed over, hvornår man er på arbejde og hvornår man har fri, hvilket har afgørende betydning for din trivsel og dit ve og vel.

Arbejdstid har desuden betydning i forhold til:
Opgaveløsningen

Arbejdets organisering

Arbejdsmiljøet

Fastholdelse og rekruttering af personale

At følge reglerne for arbejdstid skal sidesættes med at følge reglerne for løn, og det at bryde arbejdstidsreglerne skal sidestilles med at bryde reglerne for løn.

Hvem er omfattet af reglerne?
Personale ansat efter basisoverenskomst mellem Kost & Ernæringsforbundet og KL/ DR / Stat, eller institutioner og private arbejdsgivere som har tiltrådt en af disse overenskomster. Du finder den arbejdstidsaftale, der er gældende for dig herunder:

KL: Kommunale arbejdstidsaftale 

DR: Regionale arbejdstidsaftale 

STAT: Cirkulære om aftale om Arbejdstid for tjenestemænd i staten 

PRIVAT: Det i ansættelsesbeviset anførte 

Overarbejde defineres som:

- Tjeneste ud over det, der er planlagt i mødeplanen for en fuldtidsansat

- Tjeneste ud over den daglige arbejdstidsnorm for fuldtidsansatte

Ansatte, der pålægges at udføre overarbejde, skal orienteres i arbejdstiden senest dagen forud

- For manglende varsel for overarbejde ud over 1 time betales et tillæg pr. gang.

Merarbejde defineres som:

der ligger ud over det gennemsnitlige ugentlige timetal ifølge den ansattes ansættelseskontrakt,

der ligger inden for den fuldtidsansattes gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm, og

som ikke er overarbejde.

Afspadsering skal fremgå af mødeplanen, hvis ikke skal det varsles overfor den ansatte med et varsel på mindst 4 døgn. Varslet skal gives i arbejdstiden. Varslet kan ikke pålægges telefonisk, pr. sms og/eller mail.

Hvis du skal afvikling afspadseringstimer skal du være opmærksom på følgende:

Afspadsering skal så vidt muligt gives i hele dage. Der kan dog være tilfælde, hvor afspadseringen kan afvikles i timer. Dette er følgende tilfælde:

hvis pålægning af afspadsering er nødvendig for at overholde hviletiden,

hvis den ansatte ikke ønsker hele dage, eller

afspadsering ligger i tilslutning til fridøgn eller anden frihed 

Hvad er søgnehelligdage?

Alle helligdage, der ikke (normalt) falder på en søndag

Hvad er særlige fridage?

Fridage, der for hele eller en del af døgnet ligestilles med en søgnehelligdag

KL: 24. december, nytårsaftensdag, 1. maj og Grundlovsdag (KL)

DR: Nytårsaftensdag og 1. maj. Juleaftensdag sidestilles med en søgnehelligdag

STAT: ingen

Særlige formuleringer og problemstillinger:

Når der forekommer en søgnehelligdag, nedskrives antallet af timer, der kan tjenesteplanlægges med 7,4 timer pr. søgnehelligdag.

(STAT dog ikke helligdage, hvor den ansatte alligevel har fri)

For deltidsansatte foretages forholdsmæssig nedsættelse.

Nedskrivning af antallet af timer, der kan tjenesteplanlægges, kan ske i den opgørelsesperiode, hvori søgnehelligdagen falder eller en efterfølgende opgørelsesperiode, dog senest tre måneder efter søgnehelligdagen. (alle)

Søgnehelligdagsfrihed foranlediger nedskrivning i arbejdstidsplanen og fremgår af denne uden tidsangivelse – men skal kunne udregnes

Hvad gælder for særlige fridage?

KL:

Juleaftensdag er søgnehelligdag fra dagstjenesten begyndelse.
Nedskrivning af antallet af timer, der kan tjenesteplanlægges kan ske i den opgørelsesperiode, hvori juleaftensdag falder eller efterfølgende opgørelsesperiode, dog senest tre måneder efter juleaftensdag

(-FKKA, Kbh og Frb) Nytårsaftensdag, Grundlovsdag og 1. maj i tiden fra kl.12.00 til 24.00 har de ansatte i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges

Ansatte, der må udføre tjeneste i ovennævnte tidsrum, honoreres efter de for tjeneste på søndage gældende bestemmelser

FKKA og Frb som ovenstående, dog er 1. maj søgnehelligdag hele dagen

Kbh Nytårsaftensdag: alm. Arbejdsdag, Grundlovsdag og 1. maj, begge søgnehelligdage

DR:

Juleaftensdag er at sidestille med helligdag fra døgnets begyndelse

Nytårsaftensdag fra kl. 12-24 og 1. maj fra dagstjenestens begyndelse til kl. 24.00 har de ansatte i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges

Ansatte, der må udføre tjeneste i ovennævnte tidsrum, honoreres efter de bestemmelser, der gælder for tjeneste på søndage

STAT: Ingen særlige fridage. Dog tillæg (25%) på Grundlovsdag efter kl. 12 og Juleaftensdag efter kl. 14

Hvad gælder for fridøgn?

KL+DR to sammenhængende fridøgn pr. uge à 55-64 timer

Kan evt opdeles i to korte à hver min 35 timer

Kan forlænges med yderligere fridøgn à 24 timer

DR specificeret at de skal kendes 4 uger forud

STAT fridage er

- lørdag/søndag for ansatte med dagarbejdstid

- for øvrige skal der være 26 fridage/fridøgn i kvartalet à 40 timer (64), dog 35 (56) hvis det er hele døgn

Hvad gælder for inddragelse af fridøgn?

KL:
Ved kortere varsel end 4 uger betales som overarbejde, og mindst for 6 timer
Kompenserende fridøgn
plus varslingstillæg ved mindre end 14 døgn
 

DR:
erstattes af en anden fridøgnsperiode
Varslingstillæg ved mindre end 14 dage
Betaling aftales lokalt – ellers som overarbejde, og mindst for 6 timer

STAT: Undtagelsesvis!
Der betales/afspadseres med tillæg af 50% overarbejde, og mindst for 6 timer fridage. Friheden kan også ydes før (omlægning)

Tilrettelæggelse, arbejde og frihed

Hvad gælder for mødeplanen?
Længden på opgørelsesperioden (KL og Stat)/normperiode (DR) aftales lokalt

Det planlagte arbejde kan variere både inden for tjenesteplanen og inden for opgørelsesperioden

Arbejdstiden kan altså planlægges, så de enkelte tjenesteplansperioder ikke indeholder lige mange timer

Når opgørelsesperioden er afsluttet skal de planlagte timer gå op i forhold til beskæftigelsesgraden (den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for den ansatte)

Kan mødeplanen ændres?
Ændring i mødeplanen kan ske efter drøftelse med de ansatte

Drøftelse er ikke det samme som aftalt

Ændringer kan kun ske i ganske særlige tilfælde

Orientering om ændringer i den planlagte tjeneste skal foregå i arbejdstiden med et varsel på mindst 1 døgn

Omlægning af mødeplanen

Tjenesten kan kun omlægges i ganske særlige tilfælde (KL og DR):

Uventet og ekstraordinær sygdom blandt kolleger

Andre forhold af akut karakter og som ikke kunne forudses på tidspunktet for tilrettelæggelse af mødeplanen.
Den kommunale arbejdstidsaftale § 7, stk. 1 og Den regionale arbejdstidsaftale § 6, stk. 3 anføre, at der for omlagte timer skal betales et tillæg