Relateret indhold

Kirsten Weiss  [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 03/11/2020 Del og genbrug
Sanne Hansen   [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 03/11/2020 Frem i sundhedsbussen
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 03/11/2020 Jeg vil gerne bidrage til samfundet
Jeannette Ulnits  [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]
Fagbladsartikel 03/11/2020 Sendt hjem uden løn

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Et godt job, men også hårdt og fagligt alene

  • Mette Jensen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
    Mette Jensen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]

Det er en stor fordel at være tæt på dem, man tilbereder mad til. Og når det er børn, er der afregning ved kasse 1. Det er nemt at forstå, hvad de synes om maden, og spændende at få dem til at synes om noget nyt. De fælles måltider i daginstitutionerne er desuden med til at forebygge den ulighed i sundhed, som gør, at børn af kortuddannede løber en større risiko end andre for at få overvægt og andre livsstilssygdomme. Hen over det fælles frokostbord i institutionen er alle nemlig lige. Og de ernæringsprofessionelle i institutionerne peger netop på glæden ved at give børnene gode madvaner og mod på mad, som noget af det, der gør det til ‘verdens bedste job’.

Tæt på børnene

De medlemmer, der er vilde med deres job, kommer da også især fra institutioner, hvor maden har en fremtrædende plads, og samarbejdet med pædagogerne er godt. Som nogle af dem siger: ‘Jeg er en del af det øvrige personale og er med i børnenes verden, når de spiser’. ‘Vi har et madværksted, hvor der er tilknyttet en pædagog, som jeg samarbejder med’. ‘Madordningen har stor betydning i vores institution og får opbakning både fra ledelsen, forældrene og det øvrige personale’.

Men det er langt fra hverdagen for alle, der arbejder i daginstitutionerne.

Et ensomt job

Tværtimod føler rigtigt mange sig alene på arbejdspladsen. De savner kolleger med den samme faglighed. De savner anerkendelse af deres faglighed fra pædagogernes og lederens side. Og de har ikke mulighed for at involvere børnene i mad og måltider.

‘Jeg føler ikke, at min faglighed kommer i spil og bliver brugt, jeg er blot hende, der kommer med maden’. ‘Jeg er ikke en del af formidlingen i forhold til madglæde og råvarekendskab mm. Det synes jeg jo burde være en væsentlig opgave for en kostfagligt eneansvarlig’. Lyder det blandt andet, mens andre savner en dialog om maden: ‘Jeg har umiddelbart ingen mulighed for at tage en snak med forældrene om maden til deres børn’, og ‘pædagogerne har travlt med deres, så dialogen bliver let lidt tilfældig’.

Undersøgelsen viser i øvrigt, at mere end halvdelen, nemlig 54 procent af de ernæringsprofessionelle i institutionerne, ikke deltager i personalemøderne. Undersøgelsen fortæller ikke hvorfor, men uanset bevæggrundene kan det opleves som et udtryk for manglende anerkendelse af den kostfaglige indsats.

Små køkkener giver et dårligt arbejdsmiljø

Manglende dialog og manglende involvering i mad og måltider kan være medvirkende til, at hele 23 procent i undersøgelsen kalder arbejdsmiljøet ‘dårligt’, 4 procent af dem siger tilmed ‘meget dårligt’.

Men der er også udfordringer med det fysiske arbejdsmiljø i daginstitutionerne, hvor en fjerdedel (24 procent) peger på, at de har for få timer til mængden af arbejdsopgaver, de skal løse. Det giver lange arbejdsdage, stress og nedslidning.

En af udfordringerne er, at mange af institutionskøkkenerne ganske enkelt ikke er institutionskøkkener, men derimod helt almindelige husholdningskøkkener. Det betyder som regel, at der både er for lidt plads, og at indretningen er uhensigtsmæssig i forhold til at opnå den effektive arbejdsgang, der er brug for, når der skal laves mad til mange.

‘Institutionen er bygget til 32 børn, i dag er her 75’, som en siger. Mens en anden meget illustrativt peger på udfordringen i at få en 20 liters gryde i kog på et helt almindeligt husholdningsblus. Andre fortæller, at brødene må stå til hævning i køkkenskabene eller oven på røremaskinen. Også maskinparken får kritiske kommentarer med på vejen, ligesom flere institutionskøkkener mangler hæve-sænkeborde. En af deltagerne nævner, at hun må klodse både spækkebrædder og maskiner op for at opnå en god arbejdsstilling.

Flere køkkener mangler lagerplads, nogle må bære varerne flere etager op til køkkenet. Manglende ventilation og et dårligt indeklima går også igen blandt kommentarerne, der alt i alt vidner om, at det fysiske arbejdsmiljø i institutionernes køkkener bidrager til nedslidning af de ansatte.

Opgaver uden for køkkenet

Kost og Ernæringsforbundet har valgt at undersøge arbejdsmiljøet netop nu, hvor daginstitutionerne har været særligt udfordret af på grund af corona.

Først blev institutionerne lukket helt ned, og flere ernæringsprofessionelle blev sendt hjem i en periode mellem marts og maj. Da institutionerne åbnede igen, var det med en række restriktioner, der ændrede også de ernæringsprofessionelles arbejdsvilkår. Og 79 procent svarer da også ja til, at de har mødt udfordringer i forbindelse med corona.

Efter genåbningen i maj måtte de ændre både madtilbuddet og servicen. Mange steder blev maden portionsanrettet, det tog ekstra tid og var særligt udfordrende der, hvor pladsen er trang.  Desuden skulle og skal der sprittes og vaskes af mange gange om dagen. Det gælder også legetøjet − en opgave, der nogle steder tilfaldt den kostfagligt eneansvarlige.

90 procent svarer da også ja til, at de fik ekstra opgaver som følge af corona. Men også at opgaverne forsvandt igen, i takt med at restriktionerne blev færre.

Undersøgelsen viser i øvrigt, at 32 procent af de ansatte i institutionernes køkkener også i dagligdagen har opgaver, der ikke er relateret til køkkenet. Nogle laver aktiviteter med børnene i forbindelse med måltiderne, spiser med en børnegruppe eller underviser pædagoger og forældre i sund kost. For andre hører indkøb, en viceværtrolle, rengøring eller tøjvask med til jobbet. Nogle er både ansat som ernæringsprofessionel og som pædagogmedhjælper − det sidste i et begrænset antal timer.

Nyt job under overvejelse

Et fysisk hårdt arbejdsmiljø, dårlige køkkenfaciliteter, undernormering, mangel på samarbejde og en alt for ringe kobling mellem mad, måltider og pædagogik i institutionen har indflydelse på, at 49 procent af de ernæringsprofessionelle i institutionerne svarer ja til, at de inden for de seneste seks måneder har søgt eller overvejet at søge et nyt job. Nogle søger lignende job i en mindre eller større institution eller en institution, hvor maden vægtes højere, men der er også dem, der svarer, at jobbet i et daginstitutionskøkken er blevet for belastende.

FAKTA
 

Om undersøgelsen

Kost og Ernæringsforbundet har spurgt til arbejdsvilkårene for medlemmer, der er ansat i daginstitutionerne, det vil sige vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner.

Der er spurgt til antal arbejdstimer i forhold til opgaver og børnetal, de fysiske forhold i institutionskøkkenet, samarbejdet med pædagogerne og aktuelle ændringerne i arbejdsmiljøet i forbindelse med Covid-19.

•  746 er blevet spurgt. 260 har svaret. Svarprocenten er derfor 35

•  51 procent er ernæringsassistenter

•  21 procent professionsbachelorer i ernæring og sundhed,

•  9 procent er køkkenledere, 7 procent er økonomaer, mens 11 procent har en anden uddannelse.

Stillingsbetegnelsen for ansatte i institutionerne varierer mellem kostfaglige, køkkenfaglige, kostfagligt eneansvarlige, køkkenledere mv. Her omtales de som ernæringsprofessionelle.

Du kan se hele undersøgelsen her

 

 

SYNSPUNKT
 

Arbejdsmiljøet i institutionskøkkenerne skal forbedres

Ghita Parry, formand for Kost og Ernæringsforbundet

Der er mange vigtige data fra undersøgelsen. Jeg er f.eks. glad for at høre om de mange positive erfaringer med jobbet, hvor ernæringsprofessionelle gør en værdifuld indsats for at udligne den alt for store ulighed i sundhed.

− Alligevel bekymrer det mig, at hele 46 procent inden for det seneste halvår har overvejet at søge et nyt job. Det tyder på, at der, trods mange positive svar, er noget, vi skal se på − sammen med pædagogerne, sammen med KL og sammen med medlemmerne. Her tænker jeg især på arbejdsmiljøet.

− Der er stor forskel på, hvor mange timer der afsættes til madproduktion i institutionerne, og undersøgelsen viser, at mange ernæringsprofessionelle har alt for travlt. Det skyldes blandt andet, at antallet af børn stiger, uden at der følger flere ressourcer med, og at der kommer opgaver til, der ikke er relateret til køkkenet. Endelig er der rigtigt mange køkkener, der ikke lever op til kravene til et professionelt produktionskøkken. Det øger tidsforbruget og forringer arbejdsmiljøet. Det skal vi tage hånd om og sikre bedre arbejdsvilkår.

− Jeg vil samtidig opfordre politikerne til at afskaffe den totalt bureaukratiske regel, der pålægger forældrebestyrelserne at vælge maden − og den ernæringsprofessionelle − til eller fra mindst hvert andet år. Det er ikke befordrende for et godt arbejdsmiljø, at man på den måde er projektansat og ikke ved, om man har sit arbejde efter valget. Og usikkerheden omkring madordningen tilskynder heller ikke kommunen til at sørge for, at køkkenerne er tidsvarende indrettet og lever op til arbejdsmiljøkravene.

Aktuelt tales der for at sikre gode pædagogiske rammer. Og det skal selvfølgelig også gælde i arbejdet med mad og måltider. Der skal være tid til at lave sunde og velsmagende måltider og tid til at inddrage børnene. Mad er pædagogik − og både forskning og erfaring viser, at det er med til at sikre sundhed og trivsel og give gode madvaner, når børnene er med til at lave mad.

 

FAKTA

Webinar om arbejdsvilkårene

Den 11. november inviterer forbundet til webinar 2 om udfordringerne. Hør en leders bud på, hvordan samarbejdet bliver godt mellem ernæringsprofessionelle, pædagogfaglige og forældre.

www.kost.dk/kurser