Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/09/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/09/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 16/10/2019 Kost, Ernæring og Sundhed 09-2019
Kille Enna
Fagbladsartikel 15/10/2019 Månedens opskrift: Kartoffelkuren
Pia Melander Guilbert  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO
Fagbladsartikel 15/10/2019 Spring ud som hverdagsaktivist

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Autorisation kan stille nogle nyuddannede bedre end andre

  • Henrik Stanek  [ TEKST ] Peter Sørensen  [ FOTO ]
    Henrik Stanek [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]

72. Så mange kliniske diætister uddanner professionshøjskolerne årligt, og det ændrer reformen af sundhedsuddannelserne ikke ved. Den gør klinisk diætetik til en toning på den nye studieretning sundhedsfremme og diætetik på uddannelsen i ernæring og sundhed. Men der skal stadig uddannes 72 kliniske diætister.

Kost & Ernæringsforbundet har i et høringssvar til reformen peget på, at de studerende på retningen bliver splittet i to grupper: Én, der opnår autorisation, og én, som ikke gør. Det stiller de færdiguddannede uens på et arbejdsmarked, hvor kommunerne overtager stadig flere sundhedsopgaver fra regionerne, mener forbundet, som foretrækker, at alle på studieretningen opnår autorisation, så de matcher fremtidens sundhedsvæsen.

Ikke råd til flere praktikpladser

Professionshøjskolerne mener, at der er brug for at uddanne flere kliniske diætister, men reformen af sundhedsuddannelserne skulle ske inden for den samme økonomiske ramme som hidtil. Derfor kunne styregruppen ikke øge praktikandelen, hvilket ville være en forudsætning for at uddanne flere diætister, fortæller dekan Randi Brinkmann fra professionshøjskolen
Metropol i København. Hun har lyttet med ved styregruppens møder som tilforordnet.

− Styregruppen har drøftet, om kommunerne får brug for flere kliniske diætister, når nu de overtager flere sundhedsopgaver. Men hvis vi skal uddanne flere, kræver det flere praktikpladser i kommunerne, og det er et økonomisk spørgsmål, siger Randi Brinkmann og henviser til, at staten betaler regionerne for at stille praktikpladser til rådighed.

Uddannelsesleder Ane Kruse fra Ankerhus UC Sjælland uddanner gerne flere kliniske diætister, men det står og falder med, at kommunerne udbyder praktikpladser af klinisk karakter, siger også hun. 

Behovet for kliniske diætister skal analyseres

Først skal en arbejdsgruppe analysere, om der reelt er behov for at uddanne flere kliniske diætister.

− Vi får flere og flere ældre, men vi ved ikke, om der er job til 10 eller 500 diætister mere i kommunerne. Samtidig siger de i regionerne, at de får brug for færre. Derfor har vi brug for en samlet analyse, siger Randi Brinkmann.

Ideen til analysen er opstået under reformarbejdet.

− Der har været meget fokus på, om vi uddanner for mange i sundhed og ernæring, fordi ledigheden ligger lidt højere end i andre sundhedsfaglige uddannelser. I den forbindelse er der arbejdet med at styrke uddannelsens profil. Samtidig har styregruppen rejst spørgsmålet om antallet af kliniske diætister, fortæller Randi Brinkmann.

Analysen skal foretages af en arbejdsgruppe, som Styrelsen for Videregående Uddannelser nedsætter, og det er endnu ikke fastsat, hvornår arbejdsgruppen skal i gang. Desuden skal der aftales et kommissorium for analysearbejdet.

− Det sker formentlig efter sommerferien. Hvis analysen viser, at der er brug for at uddanne flere kliniske diætister, skal parterne drøfte, hvad man kan gøre ved det. Det er blandt andet Danske Regioner, KL og professionshøjskolerne, siger specialkonsulent Elise Bukhave fra Styrelsen for Videregående Uddannelser.

Ikke alle har brug for autorisation

Når kommunerne i højere grad skal stå for behandlingen af syge borgere, får de brug for flere kliniske diætister, forudser Randi Brinkmann. Men hun er ikke enig i, at alle på studieretningen sundhedsfremme og diætetik behøver at krone uddannelsen med en autorisation.

− En autorisation styrker patientsikkerheden og sikrer kvaliteten af sundhedsydelsen, når der er liv på spil. Men det betyder ikke, at de andre professionsbachelorer i sundhed og ernæring ikke også er godt uddannede, siger Randi Brinkmann, som afviser tanken om, at dimittender med en autorisation står bedre i forhold til at få job end de øvrige professionsbachelorer.

− Det afhænger af behovet. Hvis en kommune har brug for en medarbejder til at fremme sundheden, behøver det ikke være én med autorisation. Men hvis den søger én til at arbejde sammen med læger og sygeplejersker om behandlingen i et sundhedscenter, er det en fordel at have autorisation. Det kommer an på jobbet. Der er ingen grund til at ansætte en med autorisation, hvis man ikke har brug for det, siger dekanen.

På Ankerhus ser Ane Kruse en tendens til, at kommunerne ansætter flere og flere kliniske diætister. Det kan være et udtryk for, at de ikke gør sig klart, hvilken faglighed de ønsker at supplere deres team med.

− Klinisk diætist er en velkendt titel, og jeg frygter, at det får kommunerne til at tænke, at de hellere må ansætte dem. Men kommunerne har kun i mindre grad opgaver med kompleks ernæringsterapi til meget syge mennesker, og derfor er det vigtigt, at de definerer, hvilken opgave de ønsker løst.

Bachelorer i sundhedsfremme, forebyggelse og formidling er også attraktive for det kommunale arbejdsmarked, siger Ane Kruse og efterlyser øget information om bachelorernes faglighed.

Kommuner ansætter flere andre bachelorer

I KL kan chefkonsulent Ursula Dybmose fra Center for Vækst og Beskæftigelse ikke genkende det billede, Ane Kruse tegner.

− Der kan selvfølgelig være regionale forskelle, men jeg kan ikke ud fra de landsdækkende tal sige, at kommunerne foretrækker kliniske diætister. Set fra et arbejdsgiversynspunkt er medarbejdere med autorisation mere fleksible, men udviklingen viser, at kommunerne efterspørger begge typer bachelorer, siger hun.

I de seneste tre år har kommunerne øget antallet af kliniske diætister, men de har ansat langt flere andre professionsbachelorer i ernæring og sundhed. I marts i år beskæftigede kommunerne 188 regnet i fuldtidsstillinger. I 2013 var tallet 79. Altså en stigning på over 100. Til sammenligning er antallet af kliniske diætister steget fra 105 til 123, viser kommunernes og regionernes løndata.

− Man kan ikke læse ud af de tal, at kommunerne prioriterer diætister frem for andre bachelorer. Selv om kommunerne har fået betydeligt flere opgaver med ernæring og sundhed, har de kun øget antallet af kliniske diætister med 18. Det kan selvfølgelig være et udtryk for, at kommunerne ikke kan få de diætister, som de efterspørger, men i samme periode er der altså sket en betydelig forøgelse af antallet af andre bachelorer i ernæring og sundhed. Kommunerne har brug for deres kompetencer, siger Ursula Dybmose.

Samtale om studiepladserne

Alle forlader uddannelsen i ernæring og sundhed med 210 ETCS-point uanset toning, understreger Randi Brinkmann.

− Forskellen er, at de kliniske diætister er mere i praktik, hvilket udløser 42 ETCS-point, mens de øvrige bachelorer får 30 point for deres praktik. Til gengæld har de mere teori. Der er ingen, som får flere point end andre, men der er nogle, der kommer ud med autorisation, mens andre ikke gør. Det ændrer revisionen af uddannelsen ikke på.

Til gengæld sker der en ændring i måden, professionshøjskolerne kan vælge, hvilke studerende der skal være kliniske diætister. Det får Ankerhus til at ændre kurs.

− Tidligere holdt vi samtaler for at sikre os, at de studerende ville arbejde med syge mennesker, men med ændringen af studieordningen i 2009 måtte vi alene tage efter karakterer. Det har betydet, at man har skullet have rigtig høje karakterer til eksaminer på andet og tredje semester for at komme i betragtning. Med den nye studieordning får vi selv lov til at bestemme, og vi vil tilbage til at kombinere karakterer med en samtale, fortæller Ane Kruse.

Forud for samtalen skal de studerende skrive en motiveret ansøgning.

− De skal gøre op med sig selv, at de vil arbejde med syge mennesker, og synes om at være på et hospital, så vi sikrer os, at vi vælger de rigtige. Hvis en studerende fortryder sit valg og skifter toning efter sin praktik, kan vi ikke tage en anden ind, fordi praktikpladsen er brugt. Derfor er det vigtigt at tale med de studerende om deres valg, siger Ane Kruse.

Læs også lederen, side 5.

FAKTA
 

Reform: Fra tre til to

Reformen af professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed slår tre studieretninger sammen til to.

•  Sundhedsfremme og diætetik, der er en sammensmeltning af Klinisk diætetik og Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling.

•  Fødevarer og ledelse, der før hed Ledelse, fødevarer og service.

Formålet er at gøre det tydeligere for kommuner og andre arbejdsgivere, hvad professionsbachelorer i ernæring og sundhed kan. Hvor den ene studieretning har fokus på den individuelle sundhed, handler den anden om at lede en mad- og måltidsproduktion til mange.

Sundhedsfremme og diætetik

Denne studieretning har to toninger. Det betyder, at de studerende efter et fælles studieår vælger at satse på at blive klinisk diætist og søge autorisation eller at blive professionsbachelor i sundhedsfremme og forebyggelse.

I artiklen diskuteres det, om det er blevet tydeligt for arbejdsgiverne, hvad netop de to grupper af studerende kan, om de dækker kommunernes behov, og om autorisation til den ene gruppe vil stille de nyuddannede ulige på arbejdsmarkedet.

Om autorisation

Målet med en autorisation af kliniske diætister og andre sundhedspersoner er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser på områder, hvor andres virksomhed kan være forbundet med fare særligt for patienter.

•  Autorisation som klinisk diætist kan opnås, hvis du har bestået eksamen (jf. artiklen) eller taget en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles med den danske.

•  Kun kliniske diætister med autorisation har ret til at bruge titlen klinisk diætist.

•  Ministeren for sundhed og forebyggelse (i dag Sundheds- og ældreministeren, red.) kan afgrænse og fastsætte regler for udøvelse af virksomheden som klinisk diætist.

•  Autorisationer skal søges hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Kilde: Bekendtgørelse om autorisation af sundhedspersoner ...
www.retsinformation.dk – søg på titlen

 

FAKTA
 

Overgangsordning

Ændringen af ernærings- og sundhedsuddannelsen træder i kraft fra september.

Professionshøjskolerne har i fællesskab besluttet at tilbyde en overgangsordning, så de nuværende studerende kan gøre deres uddannelse færdig efter den nye bekendtgørelse. Det kan betyde, at de skal skrive opgaver om emner, som de mangler, eller skrive et appendiks til en opgave om et bestemt fagområde for at opnå det nødvendige antal ETCS-point.

Studerende, der alene mangler 7. semester, gør uddannelsen færdig efter den gamle ordning.

Skolerne overvejer at udnytte tomme studiepladser til efteruddannelse af færdiguddannede i de fag/emner, der undervises i på uddannelsen efter reformen.

Det ser ikke umiddelbart ud til at blive muligt for nuværende professionsbachelorer at efteruddanne sig til en autorisation.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed
www.retsinformation.dk – søg på titlen

Kost & Ernæringsforbundets høringssvar
www.kost.dk/hoeringssvar – se 2016