Bæredygtige køkkener

Køkkenerne er oplagte klima aktører

Folketinget vedtog i februar 2020 en bindende klimalov om at reducere drivhusgasudledningen med 70 % inden 2030 (1). Det er et fælles projekt for alle i Danmark. Vi mener, at det offentlige bør går forrest som rollemodel og ansvarstager.

Derfor anbefaler vi, at politikerne vender blikket mod de offentlige køkkener, der dagligt producerer 800.000 måltider mad. De er oplagte klimaaktører, og der er en stor klimagevinst at hente. Vores estimat er, at klimabelastningen kan reduceres med 25 % inden 2025, alene ved at se på køkkenernes fødevarer. Men det kræver politiske mål om bæredygtige køkkener, så alle kommer med. Og det kræver ressourcer til efteruddannelse, så ambitionerne kan omsættes til køkkenpraksis.

Vi ved, at vores medlemmer i de offentlige køkkener både kan og vil løfte opgaven, ligesom de har gjort med den økologiske omlægning gennem de sidste ti år. 

 

Hvorfor køkkenerne?
 

  • Fødevareforbruget er en af de helt store klimasyndere, og udgør omkring 25 % af den samlede klimabelastning pr. person i de vestlige lande (2).

  • De kan sikre bæredygtig afsætning og produktion: Da de offentlige køkkener står for 800.000 måltider dagligt (3), er de oplagte klimaaktører. De er en del af løsningen, fordi de kan garantere afsætning af bæredygtige fødevarer fra landbruget og sikre en bæredygtig måltidsproduktion, der lever op til gældende kostanbefalinger for både børn, unge, voksne, ældre, syge og svækkede. 

  • Køkkenerne er klar: Fra vores bæredygtighedsundersøgelse (4) ved vi, at køkkenerne er klar. De vil gerne arbejde mere bæredygtigt med bl.a. flere grøntsager og mindre kød, reduceret madspild og emballageforbrug. Men de efterlyser politiske ambitioner, lovgivning og økonomiske ressourcer til kompetenceudvikling. Det skal nemlig være en forpligtende opgave, så alle kommer med om bord, og klimaambitionerne kan indfries. 

 

Fakta

 

  • Mad er den største enkeltstående faktor i forhold til at forbedre både sundhed og bæredygtighed. (5) 
     
  • 20-30 % af kostens klimabelastning kan reduceres ved at udskifte fødevarer til andre mindre klimabe-lastende (fx ved at vælge råvarer i sæson og vælge kylling i stedet for oksekød). (2)
     
  • 62 % af lederne i professionelle køkkener vurderer, at flere bæredygtige tiltag kræver politisk prioritering. (4)
     
  • Kost og Ernæringsforbundet estimerer, at klimabelastningen alene fra fødevarer i de offentlige køkkener kan reduceres med 25 % inden 2025. 
     
  • Bæredygtige køkkener vil gavne både klima og folkesundhed. (6)
 

Cases

En poltik for bæredygtigt køkken, en madspilds konsulent og bælgfrugter i stedet for kød. Se eksempler på, hvordan køkkenerne flere steder arbejder med bæredygtighed. 

 

Ernæringsprofessionel: Sådan arbejder du bæredygtigt

Start med det lette, spar på strøm og vand, og begræns spildet. Senere kan du skubbe kødet ud af centrum og erstatte det med bælgfrugter og grøntsager. Se flere tips til, hvordan du gør dit køkken bæredygtigt.

     

    Politiker: Det kan du gøre

    Bæredygtige køkkener vil både gavne klimabelastning og folkesundhed. Se, hvad der skal til, for at gennemføre en sådan politisk ambition.

     

    Om forbundets mærkesager

    I Kost og Ernæringsforbundet har vi i 2020 tre mærkesager: Bæredygtige køkkener, 'Underernæring' og 'Overvægt'. Målet er at få optimal politisk opmærksomhed på muligheder, problematikker og at vise, hvordan de ernæringsprofessionelle kan bidrage til mest hensigtsmæssige løsninger for det enkelte menneske, sundheden og samfundsøkonomien. Mærkesagerne er valgt af hovedbestyrelsen.

    Kilder

    (1) Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
    (2) DTU Fødevareinstituttet, ’Råd om bæredygtig kost’
    (3) Miljø- og Fødevareministeriet,
    (4) Kost.dk
    (5) The EAT-Lancet Commission on Food, Planet, Health, www.eatforum.org
    (6) DTU Fødevareinstituttet, På vej mod en sundere og mere bæredygtig kost’
    (7) Miljø- og Fødevareministeriet, ’Økologisk handlingsplan 2020’  
    (8) Gubbels et al, (2010). Child-care environment and dietary intake of 2- and 3-year-old children. Journal of human nutrition and dietetics : the official journal of the British Dietetic Association, 23(1) h

     

     

    Mærkesag: Bæredygtige køkkener