Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Bedre ernæring kræver bedre dialog

  • Tina Juul Rasmussen og Mette Jensen [ t e k s t ]  |  Mikkel Bache  [ f o t o ]
    Tina Juul Rasmussen og Mette Jensen [ t e k s t ] | Mikkel Bache [ f o t o ]

Vi ved det godt. Der er langt fra centralkøkken til afdelinger − mentalt så vel som fysisk. Ofte har de kost- og ernæringsfaglige medarbejdere i produktion-en ingen eller kun en lille viden om personalet og patienterne på de afdelinger, maden produceres til og håndteres af. Og vice versa. Konsekvenserne er heller ikke ukendte: Underernæring og madspild er gengangere. Det besluttede man at gøre noget ved på Aalborg Universitetshospital med projekt ‘Optimal Madservice på Hospital’.

Bro mellem køkken og afdeling

Et støtteteam på to ernæringsassistenter fra Patientkøkkenet blev sendt op på to udvalgte sengeafsnit i tre måneder. Formålet var at skabe en bedre kommunikation mellem patientkøkkenet, afdelingskøkkenet og plejen og undersøge, hvilke forbedringer der skulle til for at få maden til i endnu højere grad at matche patienternes ernæringsmæssige behov og mindske madspildet.

− I Patientkøkkenet har vi brug for større viden om patienterne for at kunne målrette antallet af måltider og tilrettelægge dem individuelt, så den enkelte patient får mere at spise og mere af det rigtige. Det kan f.eks. være flere små måltider til den småtspisende og den rette konsistens til patienten med tygge- og synkebesvær. Et mål er også at undgå, at så meget mad går til spilde, siger professionsbachelor i ernæring og sundhed, Karina Veng, der var tovholder på projektet.

Dialog om praktiske ting

Projektet er nu slut, men samarbejdet mellem patientkøkkenet og sengeafsnit fortsætter efter samme model med et støtteteam på afdelingen. For selv om Patientkøkkenets kostkonsulent har sin gang på sengeafsnittene, har det ikke skabt den nødvendige tværfaglige dialog, mener Karina Veng.

− Når det derimod er lykkedes for støtteteamet, er det fordi, de er der hele tiden. De deltager i møder, er med til pause osv. Det gør en forskel. De kan tage problemerne i opløbet.

Desuden tager ernæringsassistenterne et meget praktisk afsæt for deres kommunikation.

− De tager udgangspunkt i køkkenets produktion, de ved, hvad der kan lade sig gøre, de er langt mere detaljeorienterede, og de kan vejlede i, hvordan maden håndteres, anrettes og serveres.

Og det har stor betydning for patienternes lyst til at spise.

− Hvis de komponenter, retten består af, ikke sættes rigtigt sammen, forandres madens udtryk. Det betyder noget for madens anseelse. Og det kan mindske patienternes appetit. Så når sidste hånd skal lægges på maden, skal man vide, hvordan det skal gøres.

− Projektet har fået os til at tænke over, hvilke kompetencer de skal have, dem som har med maden at gøre ‘de sidste 30 cm’ − fra tallerkenen til patientens mund, siger Karina Veng. De kompetencer har stor betydning for patienternes appetit, ernæringsstatus og i sidste ende for muligheden for at blive rask.

Også køkkenet får feedback

Ernæringsassistent Chanitta Kreutzmann, der udgør den ene halvdel af støtteteamet, peger på, at den daglige kontakt med personalet på sengeafsnittene betyder, at de kan vejlede serviceassistenterne på afdelingerne. Og omvendt. De kan også fortælle kollegerne i køkkenet, hvordan tingene foregår på afdelingen.

− Vi har kunnet pege på fødevarer, der er svære at håndtere i afdelingskøkkenerne og fortælle, hvad patienterne siger om maden. Det hjælper os til at gøre tingene anderledes i patientkøkkenet. Og deres ønsker på afdelingen er på ingen måde urealistiske, tilføjer hun.

Chanitta Kreutzman har blandt andet hjulpet serviceassistenterne med anretning af kræsevognen og foreslået nye rutiner for morgenmaden, som var svær at nå at servere, når der var travlt. Det næste bliver at se på bestillingssystemet.

− Hvis vi hjælper dem på afdelingerne med at ændre den måde, de bestiller mad på, kan det være, at madspildet kan mindskes, siger hun.

Det lykkedes ikke umiddelbart at mindske spildet i løbet af projektperioden. Men netop nu rulles et nyt bestillingssystem ud, der skal hindre overbestilling og dermed overproduktion i patientkøkkenet.

Initiativerne følges helt til dørs

Støtteteamets dialog med afdelingen gør det enkelt at tage ud på afdelingen, stikke en finger i jorden og se, hvordan det går med de projekter, patientkøkkenet sætter i søen. Senest f.eks. et nyt koncept for morgenmaden.

− Ressourcerne er sat af til dialogen, og der er etableret en tillidsfuld kontakt til afdelingerne, opsummerer Karina Veng.

Det overvejes derfor nu at udvide dialogen yderligere ved at invitere til ‘erfaringsmøder’ om måltidshåndteringen. Ideen er, at alle med interesse i patienternes ernæring kan bidrage med hver deres perspektiv på måltidet.

− Det kan være læger, sygeplejersker, afsnitskøkken og patientkøkken, ergoterapeuter, fysioterapeuter og diætister. De er tæt på patienten og har hvert deres perspektiv på en optimal ernæringsindsats.

FAKTA
 

Optimal madservice på hospital

Fem forandringer:

  • Portionsstørrelserne er blevet mindre, så de passer bedre til de ernæringstruede patienters behov, og der er indført et nyt morgenmadskoncept (se Kost, ernæring & sundhed, 10/14).
  • Kræsevognen kører rundt på afdelingerne på faste tidspunkter. Det har givet struktur på mellemmåltiderne, så de kommer ud til patienterne, også når der er travlt på afdelingerne.
  • Dialogen og samarbejdet mellem afdeling og patientkøkken er forbedret.
  • Støtteteamet har mulighed for at være på sengeafsnittene to timer hver dag.
  • Madspildet er samlet set ikke ændret, men det er det på visse måltider. Erfaringen bruges som afsæt for en større indsats i 2015, hvor der skal spares 7 mio. kroner. Penge, der skal hentes ved at begrænse spildet blandt andet ved målrettet rekvirering.

Projektet fandt sted fra efteråret 2013 til slut 2014 og blev støttet økonomisk af ernæringsrådet på Aalborg Universitetshospital.

 

PERSPEKTIV
 

Hold dialogen i kog 

Udfordringen er at holde gang i den gode dialog, der er blevet åbnet, fastslår Pernille Hougaard Nørbak, cheføkonoma på Aalborg Universitetshospital. Der er nemlig ingen tvivl om, at ‘dialog fremmer forståelsen’. Og at det kommer patienternes ernæring til gode. Spørgsmålet er, hvordan vi strukturerer dialogen i hverdagen?

− Det er ikke raketvidenskab, vi beskæftiger os med. Alligevel tror jeg, at vi af og til har en tendens til at gøre det kompliceret for andre faggrupper. Vi skal være tydelige, foreslå én ting ad gangen og gøre andre interesserede i mad og måltider. Så lykkes tingene bedre.

Desuden er det vigtigt at føre dialogen på mange forskellige niveauer. Støtteteamet har taget dialogen med dem, der står med maden i praksis. De har observeret og givet råd. Det giver en snak internt på sengeafsnittet, som gerne skulle gå videre til ernæringsteamet.

I ernæringsteamet er der i forvejen fokus på ernæring, men det er den kliniske ernæring, der tales om. Vi vil jo gerne have dem til også at tale om maden på tallerkenen. Og det kræver, at vi kommer ud på sengeafsnittene, hvor andre faggrupper lægger sidste hånd på ‘vores mad’.

− Om kort tid er hospitalets udviklingskoordinator i ernæring færdiguddannet som cand. cur. Det er planen, at hun skal ud og undervise, så klinisk ernæring samt mad og måltider ses som et hele i de ernæringsteam, der findes på alle sengeafsnit.

− Jeg har desuden inviteret mig selv på besøg hos alle klinikledelserne for at tale om madspild og de initiativer, vi har sat og sætter i værk hen over foråret. Alle har bakket os op og er med på, at de kan bidrage. De kan signalere ledelsesopbakning ned i deres egne organisationer, så der kommer en effekt af vores initiativer, og da klinikledelserne er placeret lige under hospitalsledelsen, er der også her banet vej for en dialog om ernæring, mad og måltider.

− Vi er meget opmærksomme på, at det er os, der skal samle trådene og skabe et fælles fokus på måltiderne, siger Pernille Hougaard Nørbak.