Relateret indhold

Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 18/09/2019 Ledere får også stress
Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] iStock [ FOTO ]
Fagbladsartikel 18/09/2019 Når maden tager magten
Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 18/09/2019 Det er børnene, der batter
Fagbladsartikel 18/09/2019 Ketogen kost virker på epilepsi

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Besparelser går ud over behandlingen

  • Mette Jensen  [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]
    Mette Jensen [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]

Nyrepatienterne på Nykøbing Falster Sygehus har været godt vant. Når deres sygdom blev opdaget, blev de tilknyttet en klinisk diætist med henblik på jævnlige konsultationer. De blev ernæringsscreenet, og samtalen kunne munde ud i en individuel ernæringsplan, der gjorde hverdagen med en nyresygdom og den nødvendige opmærksomhed på f.eks. indholdet af protein, natrium, kalium og fosfat, enklere at håndtere. For nogle patienter betød den rigtige kostplan, at tidspunktet for dialyse kunne udsættes, og at mængden af medicin kunne begrænses. Men sådan er det ikke længere, fortæller Sofie Wendelboe, der er klinisk diætist på dialyseafsnittet og nyreambulatoriet på Nykøbing Falster Sygehus.

Der er ikke tid til at følge patienterne

− Besparelserne betød, at jeg gik ned i tid fra 34 timer til 20 timer. Derfor kan patienterne ikke længere få et tilbud om ernæringsscreening, som kan virke forebyggende på underernæring, og den diætbehandling der skal til, når blodprøverne ligger uden for referenceområdet. Jeg ser nu alene de ambulante patienter. De, der kommer fast i ‘Dialysen’, må derimod tage fat i mig, hvis de ser mig på afdelingen, eller ringe for at få råd og vejledning. Det betyder, at jeg ikke kan give dem, den samme præcise vejledning, som jeg har mulighed for, når jeg kan følge dem og deres sygdomsforløb, siger hun.

Bjarne Ljungdahl, der er nyrepatient og tidligere har fået vejledning af Sofie Wendelboe, deler hendes bekymring.

− Hvis jeg ikke længere kan få en fast tid hos diætisten, kan jeg ikke holde styr på, hvad jeg skal have af mad og energidrikke. Det vil gå ud over mine nyrer, ja hele min organisme, siger han til Nyrenyt.

Underernæring koster

Sofie Wendelboe ærgrer sig over at se spareplanen få den praksis til at smuldre, som hun har bygget op over flere år og kan se virker. Desuden tvivler hun på besparelsen.

− Når såvel forebyggelsen som en del af behandlingen forsvinder for en stor gruppe patienter, bliver det dyrere. Forskning har for længst vist, at det sparer penge, når patienter ernæres ordentligt, siger hun og refererer blandt andet til en undersøgelse, der blev offentliggjort i The Lancet i maj, som bekræfter værdien af diætbehandling af medicinske patienter under indlæggelsen (se fakta).

Andre undersøgelser har vist, at en underernæret patient i gennemsnit koster 30 procent mere end en patient, der er velnæret. Og at et tab på fem procent af kropsvægten hos en kræftpatient forlænger behandlingstiden (se fakta).

Syge patienter må selv opsøge hjælpen

Sygehusledelsen besluttede, at besparelserne primært skulle berøre medarbejdere med ‘understøttende funktioner’ frem for plejepersonalet. En understøttende funktion er f.eks. diætbehandling, men også fysioterapi, psykologhjælp, socialrådgivning mv. Pointen var, at de funktioner i princippet fremover skal varetages af kommunerne.

− Men det er også nemmere at spare på de understøttende funktioner, de er ikke så synlige, siger klinisk diætist og tillidsrepræsentant for diætisterne på SUH, Johnna Bork. Det ville helt sikkert have vakt et større ramaskrig, hvis der var sparet på plejepersonalet. Der skal jo være nogle til at tømme bækkener og uddele medicin, siger hun.

 − Men der er jo en grund til, at vi er her. Forskningen viser, at diætbehandlingen øger effekten af anden behandling. Og giver patienterne bedre mulighed for at komme sig.

− Desuden, tilføjer Julie Bornefeldt, der i dag er klinisk diætist i Vordingborg Kommune, er det de færreste patienter, der har ressourcerne til selv at opsøge den hjælp, de har brug for. Hvis kostvejledningen skal foregå i privat regi, har de ikke råd. Og mange er simpelthen så syge, at de aldrig vil komme i nærheden af at få den hjælp, vi kan give dem, hvis ikke de får den tilbudt på sygehuset.

Hun tvivler desuden på, at kommunerne er klar til at tage over fra sygehusene.

− Jeg er den første og eneste diætist i Vordingborg − som altså først nu er på vej med sine tilbud.

Julie Bornefeldt var tidligere ansat på medicinsk afdeling på Nykøbing Sygehus, hvor hun så besparelserne gå ud over overvægtige børn og voksne og børn med forstoppelse, som nu ikke længere tilbydes diætistbehandling på sygehuset. Også leverpatienterne og flere andre grupper måtte undvære vejledning.

− Med mindre de var så afkræftede og underernærede, at de havde behov for akut ernæringsterapi. Så skulle vi selvfølgelig stille op. Men det ville jo være bedre, hvis vi havde mulighed for at forebygge, at det kom så vidt.

Manglende sparring med fagpersoner

Johnna Bork arbejder med palliation og lindring hos kræftpatienter på Roskilde Sygehus, og her er der ikke sparet på diætbehandlingen. Til gengæld må hun sammen med sin kollega tage sig af flere patientgrupper end tidligere.

− Vi er kun to diætister tilbage på sygehuset mod tidligere fire, og det er svært at nå rundt til alle, siger hun.

Selvom vi har sagt til ledelsen: “Hvis I skærer i os, så bestemmer I også, hvilke patienter vi ikke skal se” − og det har betydet, at nogle afdelinger har fået besked på, at bestemte patientgrupper ikke længere kan få hjælp -så glemmer læger og sygeplejersker, at der er sparet på diætbehandlingen. De beder om tilsyn til mange flere patienter, end vi kan nå. Så må vi sige: “Vi kan nå to, hvem trænger mest”?

− Det kan godt være en hård vurdering. Og når jeg går hjem, ved jeg, at der ikke er nogen til at tage over, før jeg er tilbage i morgen.

De færre ressourcer til diætbehandlingen går også ud over sparringen med læger og sygeplejersker.

− Ofte går vejledningen fra fagperson til fagperson, det vil sige, at vi vejleder læger og sygeplejersker og ikke patienten direkte. Når ikke vi har tid, må de selv vejlede de patienter, der har mistet appetitten og måske skal have ernæringspræparater − uden at have de ernæringsmæssige kompetencer, siger Johnna Bork.

Der skæres også i udvikling og uddannelse

For diætisterne selv har konsekvensen af besparelserne også været håndgribelig.

− Flere kolleger blev sat så drastisk ned i tid, at det ikke længere var muligt for dem, at leve af deres job. Eller de fik arbejdstiden fordelt på to arbejdspladser − med langt imellem, fortæller Sofie Wendelboe.

− Jeg fik et tilbud om at beholde 20 timer på i Nykøbing og supplere med 15 timer om ugen i Roskilde. Nogle ville kunne det. Men jeg er alene med to små børn, så det var ikke realistisk for mig

Færre timer og færre diætister på sygehusene øgede presset på de tilbageværende.

− Jeg oplevede en presset ledelse, der pressede nedad. Der blev ført stadig mere kontrol med vores arbejde, alt blev ensrettet, og arbejdsdagen blev ufleksibel. Det var vel for at effektivisere, men for mig gik det ud over arbejdsglæden. Da min stilling samtidig blev ændret, og det betød, at jeg mistede mine opgaver som udviklingsdiætist − tilmed efter at hospitalet netop havde bekostet en kandidatuddannelse på mig − så blev det for ærgerligt.

Nemmere at sløjfe de understøttende funktioner

Besparelserne risikerer også at gå ud over undervisningen af de diætiststuderende.

− Indtil nu har vi haft fire studerende, to i Roskilde og to i Nykøbing Falster og Næstved Sygehuse. Men det bliver svært at tilbyde dem den samme kvalitet i praktikken, når der er skåret så kraftigt i diætisternes arbejde, siger Sofie Wendelboe og vender tilbage princippet om at afskedige medarbejdere med understøttende funktioner.

− Jeg tror reelt set ikke, at sygehusledelsen havde overblik over, hvilke funktioner, der ville komme til at mangle. Selvom det lyder mindre indgribende at afskedige en medarbejder med en understøttende funktion, så er der er jo en grund til, at vi er her. Vi har nogle kompetencer, der kan understøtte behandlingen og gøre den mere effektiv, siger Sofie Wendelboe og peger den seneste forskning, der bekræfter at diætbehandling under indlæggelsen øger livskvaliteten og forkorter indlæggelsestiden hos medicinske patienter. 

− De besparelser, der er opnået i kroner og ører ved at spare på diætisternes arbejde, kan derfor vise sig at gøre behandlingerne på regionens sygehuse både længerevarende og dyrere − så lad os nu gøre det, vi hver i sær er bedst til, det giver den bedste behandling.

FAKTA
 

Der er sparet på diætbehandlingen

•  Region Sjælland skulle spare 350 mio. kr. på sygehusene.
•  Besparelserne berørte Sjællands Universitetshospital (SUH) (Roskilde), der har afdelinger (satellitter) på Nykøbing Falster og Næstved Sygehus, og de berørte Nykøbing Falster Sygehus.
•  198 medarbejdere mistede jobbet i forbindelse med besparelserne, der primært gik ud over de understøttende funktioner som diætister, lægesekretærer, psykologer, ergo- og fysioterapeuter.
• Blandt diætisterne på SUH er arbejdet beskåret med ca. 40 procent.

 

FAKTA
 

Undernæring skal tages alvorligt

•  Op mod 40 procent af alle indlagte patienter er underernærede eller i risiko for at blive det i forbindelse med indlæggelsen.
•  En underernæret patient koster samfundet 30 procent mere end en, der ikke er underernæret.
•  Behandlingen kan trække ud eller umuliggøres, hvis patienten er underernæret.
•  Underernæring kan resultere i genindlæggelse.

www.kost.dk/underernæring

Læs mere

•  Underernæring, det skjulte samfundsproblem. Kost og Ernæringsforbundet, 2014.
•  Individualised nutritional support in medical inpatients at nutritional risk: a randomised clinical trial.
•  The impact of nutrition intervention on quality of life in pre-dialysis chronic kidney disease patients.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed
– henholdsvis 31030981 og 18584924 

Ændring i ansættelsen

I kølvandet på besparelserne, hvor flere diætister måtte ændre arbejdstid, arbejdssted eller arbejdsopgaver, bistod Kost og Ernæringsforbundet diætisterne med at genforhandle lønnen.

www.kost.dk/aendring-i-ansaettelsen