Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Blæs i fløjten

  • Nana Toft [ TEKST ] Scanpix [ FOTO ]
    Nana Toft [ TEKST ] Scanpix [ FOTO ]

Formålet med ordningen er at afdække, hvis der sker grove fejl, forsømmelser eller lige frem noget ulovligt. Det er et trygt sted, hvor man kan aflevere en bekymring.

Og det virker, siger Kresten Gaub.

− Jeg kan ikke forklare, hvorfor det svinger. Mit bedste bud er, at det er forskelligt, hvornår medarbejdere og samarbejdspartnere føler et behov for at blæse i fløjten, siger borgerrådgiver Kresten Gaub.

Roskilde Kommune er en af seks kommuner i Danmark, der har en whistleblowerordning. Og siden ordningen blev indført i 2015, har Kresten Gaub modtaget 12 henvendelser. Tre af dem i 2017.

I stedet for at gå med et mavesår

Teknisk set er det fuldstændig sikkert at henvende sig, fortæller borgerrådgiveren.

− Selv kommunens it-afdeling kan ikke gå bagom. De kan ikke se IP-adresser. Intet, understreger han. Alligevel skal man tænke sig om, hvis man henvender sig.

− Folk kan skrive anonymt. Men hvis man for eksempel skriver, at man har været plejehjemsleder i 15 år, så kan man jo regne ud, hvem det er. Det er blot for at sige, at systemet er ikke mere sikkert, end folk gør det til.

Tyveri og mangel på service

Henvendelserne har været forskellige. Der har været mistanke om arbejdspladstyverier, om utilstrækkelig service til plejekrævende borgere, mistanke om ulovlig kassetækning. I langt de fleste tilfælde har personerne henvendt sig til deres chef eller tillidsrepræsentant først. Men de har tilsyneladende ikke følt, at henvendelsen er blevet taget tilstrækkelig alvorligt, fortæller Kresten Gaub.

− Min erfaring er, at de gerne vil af med deres bekymring. Deres tvivl. De er åbne over for, at de kan tage fejl, at de har misforstået noget. De kan være bange for at skade en kollega. Og i stedet for at få mavesår, så kontakter de mig.

Ingen af henvendelserne har ført til personalemæssige sanktioner, men det betyder ikke, at de er ligegyldige.

− Det er ligesom med en røgalarm på et børneværelse. Vi håber aldrig nogensinde, den går i gang. Men hvis den gør, er vi glade for, at vi investerede i den, siger Kresten Gaub.

Det er en ekstra ventil

I FTF så man gerne, at flere kommuner fulgte Roskilde Kommunes eksempel.

− Tag Farumsagen. Den sag havde næppe fået det omfang, den fik, hvis kommunen havde haft en whistleblowerordning, siger Helle Hjort Bentz.

Hun understreger dog, at anbefalingen bestemt ikke er et forsøg på at undervurdere eller miskreditere det eksisterende.

− Vi ved, at der er protester: Hvorfor ikke gå til tillidsrepræsentanterne, lyder det. Jeg vil derfor gerne slå fast: Det ene udelukker ikke det andet. Whistleblowerordninger er tænkt som en ekstra mulighed.

 

FAKTA
 

Få whistleblowerordninger 

Kun 6 ud af 98 kommuner og to regioner har en whistleblowerordning. Det viser en rundspørge, som DR Syd har foretaget.

De seks kommuner er Frederiksberg, København, Randers, Roskilde, Gladsaxe og Rudersdal. De to regioner er Syddanmark og Hovedstaden.

Private virksomheder har i højere grad taget muligheden til sig. I 2016 var der 494 whistleblowerordninger i danske virksomheder.

Kilde: FTF og Datatilsynet.