Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen
Pia Melander Guilbert  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Sundhed skal serveres anderledes
Sussi Boberg Bæch  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Skygger solråd for optagelse af D-vitamin
Tina Juul Rasmussen   [ TEKST ] Peter Sørensen  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Vi løser opgaverne i fællesskab

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Bliv bodyguard for en kollega

  • Pia Melander Guilbert   [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
    Pia Melander Guilbert [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]

Du behøver hverken at have store muskler eller gå med skudsikker vest for at være bisidder. Men når Allan Bresson underviser på forbundets tillidsrepræsentantuddannelse og skal forklare, hvad rollen som bisidder går ud på, sammenligner han den med at være bodyguard for en kollega.

− Først og fremmest skal du være god til at lytte. Men den gode bisidder skal også bevare overblikket i en situation, hvor medarbejderen og måske også ledelsen har følelserne udenpå. Bisidderens rolle er at skabe tryghed for sin kollega og lette den svære samtale, siger han.

Tillidsrepræsentanten er mest skudsikker

Det er oftest tillidsrepræsentanten, der fungerer som bisidder, selvom medarbejderen i princippet kan tage hvem som helst med til en samtale med ledelsen.

− Vi opfordrer vores medlemmer til at bruge deres tillidsrepræsentant, når de har brug for en bisidder. Tillidsrepræsentanten er uddannet i at varetage bisidderrollen og har erfaring med situationen. Vælger medarbejderen en nær ven eller kæreste som bisidder, er der større risiko for, at den valgte person har svært ved at bevare overblikket og bliver revet med af medarbejderens følelser, konstaterer Allan Bresson. Desuden kender tillidsrepræsentanten det kostfaglige område bedre − og nyder godt af sin TR-beskyttelse.

Det kræver forberedelse

Forud for mødet med ledelsen handler det om at skabe tillid og finde ud af, hvilken rolle kollegaen ønsker, at man skal have.

− Ønsker kollegaen, at du blot er med som et vidne, der lytter, ja, så skal du gøre det, men vi anbefaler, at bisidderen indtager en mere aktiv rolle, understreger Allan Bresson.

− Fordel rollerne på forhånd, og aftal, hvem der siger hvad. Måske er der noget privat, kollegaen ikke vil tale med ledelsen om, og så kan det være bisidderens rolle at dreje samtalen væk fra det emne. Det kan også være, at kollegaen selv har svært ved at overskue situationen og foretrækker, at bisidderen fører ordet under hele samtalen.

Hvad nu, hvis kollegaen har gjort noget, man som bisidder ikke kan forsvare?

− Har kollegaen kastet en lagkage i hovedet på en anden medarbejder eller talt på en måde, du ikke kan stå inde for, bør du som bisidder fortælle kollegaen, at du ikke kan bakke op om handlingen, men at du gerne vil fortælle ledelsen, hvorfor kollegaen reagerede, som hun eller han gjorde.

Den største udfordring ved at være bisidder opstår ifølge Allan Bresson, når kollegaen, du repræsenterer, er en, du er tæt på i hverdagen.

− Når du har din bodyguardvest på, skal du hæve dig op over den relation, du har til kollegaen og være åben om det, hvis du synes, det er svært, råder han.

Bisidderen skal fremme samtalen

Under mødet er det som regel ledelsen, der tager ordet først og forklarer om årsagen til indkaldelsen. Derefter bør den indkaldte medarbejders opfattelse af sagen bringes på banen.

− Fra at være lyttende i begyndelsen kan bisidderen indtage en mere aktiv rolle og f.eks. opsummere undervejs og gribe ind, hvis medarbejderen eller lederen er på vej op i det røde felt. Sig f.eks. ‘Det, vi hører, er ...’, ‘Det, vi siger, er …’ eller ‘Jeg kan forstå, at vi er enige − eller uenige − om …’. Bisidderen skal forsøge at holde samtalen på et sagligt plan, afdramatisere og lande en løsning. Ud over at have overblikket er hun også den, der kan bede om en timeout, hvis samtalen er ved at tage en retning, der ikke er hensigtsmæssig for kollegaen. Endelig kan hun også have forslag til, hvordan parterne kommer videre − det skal selvfølgelig være afstemt med kollegaen.

Det er vigtigt at samle op på samtalen

Efter samtalen med ledelsen er det vigtigt, at du som bisidder taler med kollegaen om, hvordan det er gået.

− Som bisidder er du oftest den, der bedst kan se, hvilke konsekvenser samtalen vil få, og kan for eksempel sige “Jeg tror desværre, du får den advarsel”, forklarer Allan Bresson og understreger, at det også er vigtigt at fremhæve de gode ting.

− Kollegaen hører måske kun kritikken, selvom lederen har sagt, at ledelsen generelt er glad for hendes indsats. Tal også med kollegaen om, hvordan hun har det og hvad næste skridt er.

FAKTA
 

Med hjælp fra en bisidder

En bisidder er en hjælp og støtte under svære samtaler med en arbejdsgiver.
• Bisidderen er på kollegaens side, ikke ledelsens.
• Bisidderen er ikke alene et ekstra sæt øjne og ører, men kan også sikre, at der stilles de spørgsmål, der er behov for at få svar på, og at samtalen ikke kører af sporet.
• Det skaber tryghed at vende en samtale med ledelsen med en bisidder − både før og efter.

 

CASE

Det handler om tryghed

 

Som fællestillidsrepræsentant i Århus Kommune bliver Iben Hansen kaldt ud som bisidder for en kollega cirka en gang om måneden.  

Iben Hansen har 17 års erfaring som tillidsrepræsentant og godt ni som fællestillidsrepræsentant i Århus Kommune, hvor hun arbejder som ernæringsassistent på Engsøgård. Det betyder et næsten tilsvarende antal år med erfaring som bisidder.

Hvor mange gange er du blevet kaldt ud som bisidder?

− Det er mange! Svarer Iben med eftertryk og skyder på, at hun gennemsnitligt bliver kaldt ud som bisidder for en kollega én gang om måneden.

Der er nemlig cirka 170 medarbejdere fra plejehjem og cafeer i kommunen, der kan henvende sig til Iben Hansen i situationer, hvor de er blevet kaldt til samtale med ledelsen.

− Det er oftest i forbindelse med sygefravær. Når man har været syg et sted mellem tre og fire uger, holdes den første samtale. Siden er der samtaler løbende, og der er også indtil flere samtaler, når man er vendt tilbage til arbejdspladsen, og ledelsen vil sikre sig, at alt går, som det skal.

God til at skille tingene ad

En samtale med ledelsen er altid en svær situation.

− De fleste medarbejdere er kede af det, og det kan føles uretfærdigt at være kaldt til samtale, men møderne forløber dog oftest stille og roligt. Jeg stiller et par spørgsmål undervejs og kommer også med et bud, hvis lederen for eksempel spørger, hvordan vi kan komme videre.

Iben Hansen har prøvet at skulle forsvare en medarbejder, hun ikke var enig med.

− I de tilfælde er jeg afklaret med, at jeg står på min kollegas side. Jeg er god til at skille tingene ad, også de få gange, jeg har skullet være bisidder for en nær kollega.

Erfaring giver ro

I situationen fokuserer Iben på at være den bedst mulige støtte i en sårbar og usikker situation.

− Det værste er, at man ikke rigtig kan trøste et menneske, der måske står til at miste sit job, siger hun. 

Hvis hun har behov for at dele sine erfaringer fra bisidderrollen med nogen, er regionsformanden den nærmeste.

− Jeg kan altid kontakte min regionsformand. Hun er en stor støtte. Jeg er også i et netværk med andre tillidsrepræsentanter fra Århus Kommune. Vi mødes fire gange om året for at dele erfaringer om alle opgaver, og det kan også være rollen som bisidder.

Hvad er dit bedste råd til andre, der overvejer at blive bisidder?

− Få noget uddannelse i rollen gennem forbundet. Og husk, at jo flere gange, du har prøvet det, desto roligere kan du håndtere situationen.

GUIDE
til rollen som bisidder

Når ledelsen indkalder en medarbejder til samtale, skyldes det ofte sygefravær, men det kan også skyldes, at ledelsen er utilfreds med arbejdsindsatsen, omgangstonen eller andet.

Som medarbejder i det offentlige har du ifølge forvaltningslovens §8 ret til at tage en bisidder med til samtalen. Kost og Ernæringsforbundet anbefaler, at du vælger din tillidsrepræsentant, der er uddannet til at være bisidder. Har du ingen, kan du kontakte din regionsformand.

Info:
Forventninger til bisidder
Som bisidder forventes du at være aktiv både før, under og efter mødet:

Før mødet
• Skaf sagens relevante dokumenter.
• Aftal roller, og afstem forventninger med kollegaen.

Under mødet
• Vær aktiv under mødet, gør mere end at lytte.
• Opsummer, hvad I er enige og uenige om, og foreslå eventuelt næste skridt, inden mødet slutter.

Efter mødet
• Tal med kollegaen om, hvordan mødet gik, og hvordan hun har det.
• Aftal eventuelt, at I sammen kommenterer det referat, der kommer fra ledelsen.

Har du som bisidder brug for sparring før, under eller efter mødet, kan du kontakte din regionsformand eller en faglig konsulent i Kost og Ernæringsforbundet.

Læs mere
På Kost og Ernæringsforbundets tillidsrepræsentantuddannelse undervises der i rollen som bisidder, og der arrangeres regionale møder om bisidderrollen.
www.kost.dk/bisidder

Kontakt
Kost og Ernæringsforbundet
Forhandlingsafdelingen
post@kost.dk
31 66 63 00