Bliv ernæringsassistent

Under overskriften ”Elsker du at lave mad? Bliv ernæringsassistent” sættes der fokus på arbejdet og livet som ernæringsassistent. Det er et arbejde, som fem yngre ernæringsassistenter har valgt at dele deres egne historier omkring. Et arbejde, som giver dem faglig stolthed og skaber værdi for slutbrugeren – fra børnene i vuggestuen, hvor de giver dem det rette brændstof til at lege hele dagen, til den helt rigtige menu til kræftpatienterne på sygehuset.
De fem ernæringsassistenters fortællinger er grundsøjlerne i kampagnen, som på kampagnesitet giver de besøgende al den nødvendige viden til at komme i gang. Og krydrer det med stærke begrundelser for, hvorfor du skal blive ernæringsassistent.

”Der er fokus i øjeblikket på at få unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Det gælder dermed også for uddannelsen som ernæringsassistent. Den her kampagne er så stærk, fordi det er de unge i faget, der taler direkte fra hjertet. Det er deres fag. Deres passion. Det budskab, de sender, er så stærkt, at jeg tror og håber, at andre unge kan se, hvad det giver personligt og samfundsmæssigt at blive ernæringsassistent.”, forklarer Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, om begrundelsen for at lancere kampagnen Bliv Ernæringsassistent.

Du finder de fem fortællinger og den nyttige viden på https://blivernaeringsassistent.dk/ 

Og øvrig information om uddannelsen her: https://www.kost.dk/ernaeringsassistent