Relateret indhold

Nana Toft   [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 06/05/2020 Mindre portioner skal være en ny normal
Sanne Hansen   [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 06/05/2020 Næring til læring
Anders Nedergaard    [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 06/05/2020 Grønne proteiner

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Bliv sund på arbejdet

  • Henrik Stanek  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
    Henrik Stanek [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]

Råkost, armbøjninger og englehop.

Virksomheder omsætter medarbejdernes viden bedre og har et lavere sygefravær, når de har fokus på sundhed og trivsel på jobbet. Og indsatsen kommer ikke kun virksomhederne til gavn. For medarbejderne betyder den en større tilfredshed med jobbet og lavere risiko for nedslidning og tidlig tilbagetrækning. Det viser forskning.

Sundhed betaler sig

At skabe sunde arbejdspladser klares imidlertid ikke alene med fysisk aktivitet en gang om ugen og sund mad i kantinen. Det kræver en ledelse, der har øje for såvel fysiske, psykiske som sociale aspekter af arbejdet, og en ledelse, der tænker strategisk i at styrke medarbejdernes sundhed.

Det får mange ledere til at bekymre sig for, om de så skal til at tale om overvægt og dårlig kondition med medarbejderne. Men nej, det skal en sundhedskonsulent, siger Just Bendix Justesen.

− Ledelsen skal derimod skabe rammerne for, at medarbejderne kan spise sundt eller træne i arbejdstiden.

Og ja, det er en stor omkostning, hvis 100 medarbejdere f.eks. skal træne en time om ugen. Men den investering skal ledelsen turde tage. I sidste ende betaler det sig nemlig for alle parter. Men fordi vi bevæger os på grænsen mellem arbejde og fritid, er virksomheden nødt til at afsætte ressourcer til en sundhedskonsulent, som kan gøre medarbejderne trygge og løbe indsatsen i gang.

Just Bendix Justesen er seniorforsker på Institut for Idræt på Syddansk Universitet og rådgiver om trivsel og sundhed på arbejdspladsen. Efter nytår holder han oplæg på fem regionale temamøder i Kost og Ernæringsforbundet om, hvad der skal til for at blive sund på arbejdet.

Sundheden tjekkes

I en ph.d.-afhandling påviser Just Bendix Justesen den effekt, som virksomheden og medarbejderne opnår ved at tænke strategisk på sundhed, og han har specifikt undersøgt effekten af at lægge motion ind i arbejdstiden.

Indsatsen begynder altid med et grundigt sundhedstjek for at sikre, at den passer til den enkelte medarbejder.

− Vi laver fysiske målinger af kondital, BMI, blodtryk og kolesterol, og medarbejderne svarer på et spørgeskema om deres livsstil. Det er ikke nemt at tale om f.eks. et for højt BMI eller et højt kolesteroltal, for det kan udfordre den enkelte medarbejders kostvaner. Så er det mere legalt at tale om, at træning gør dem stærkere, siger Just Bendix Justesen. Men det gode er, tilføjer han, at træningen netop åbner for at arbejde med kolesteroltallet − og dermed også med kostvanerne.

Motion øger arbejdsglæden

I sin ph.d. viser han, at de medarbejdere, som trænede en time om ugen, opnåede et bedre helbred målt på blandt andet kondition og blodtryk. Samtidig blev det korte sygefravær mere end halveret, og produktiviteten steg med 10 procent. Hos kontrolgruppen skete der ingen målbare ændringer.

− Træning reducerer det sygefravær, som skyldes småskavanker i nakke, skuldre og ryg, og uden smerter øges medarbejdernes energi og overskud både fysisk og mentalt. De kan også yde mere, når deres kondition forbedres, så selv om vi tager en time ud om ugen til træning, fører det både til øget produktionen, trivsel og arbejdsglæde, siger Just Bendix Justesen.

Ulighed i sundhed

Det er velkendt, at kortuddannede og lavtlønnede er de mest udfordrede, når det handler om sundhed. Det gælder både med hensyn til vægtproblemer og sygdomsfrekvens. Et fokus på sundhed på arbejdspladsen kan derfor være med til at understrege en ulighed blandt kolleger.

Men Just Bendix Justesen er ikke bange for uddybe uligheden gennem en sundhedsstrategi.

− Medarbejdere, der er udfordrede på deres sundhed og helbred, vil gerne have hjælp, men de oplever, at der bliver talt ned til dem. De skal inddrages fra dag ét i den strategi, som arbejdspladsen vedtager. Og desuden er sundhed på arbejdspladsen er ikke en løsning, der skal trækkes ned over hovedet på nogen, understreger han.

Han mener derimod, at virksomhederne omvendt kan være med til at bane vej for lighed med en sundhedsstrategi.

− Et strategisk forløb med fokus på sundhed i bred forstand − f.eks. sund mad i kantinen, sundhedsvejledning, en times ugentlig fysisk aktivitet, faglig udvikling osv. … koster cirka 5.000 kroner pr. medarbejder. Det er det samme som et kursus eller en konference, som virksomhederne gerne bruger penge på, men her sender de primært deres vidensmedarbejdere af sted. Det er sværere at få dem til at investere i de ansatte i produktionen.

Hver tredje står på spring

Just Bendix Justesens erfaringer er, at 20-30 procent af medarbejderne står på spring, når virksomheden sætter motion på menuen. De motionerer tit i forvejen og øjner en mulighed for en mindre presset fritid. 30 procent andre skal motiveres. De skal blandt andet forsikres om, at de kan være med, selv om de har haft en diskosprolaps eller har andre skavanker.

− Bare det at få foretaget en sundhedstest kan være grænseoverskridende, så det gælder om at gøre alle trygge ved at tale om, hvad hver enkelt kan opnå. Mange har desuden dårlige oplevelser med idræt i folkeskolen og skal lære at bruge kroppen på ny. At lave enkelte armstræk og englehop og holde balancen på en træningsbold − det er der, vi begynder.

Den store udfordring er at få de sidste 40 procent med.

− De føler, at de har for travlt. Og man må arbejde med deres mentale sundhed, så de stiller sig selv spørgsmålet: ‘Hvad skal der til for, at jeg både kan overskue mit arbejdsliv og motionere på arbejdet’, siger Just Bendix Justesen.

Sundhed er en del af kulturen

Hvis man ender med ikke at hoppe med på træningen, kan man til gengæld være mere udsat, hvis man pludselig får mange sygedage.

− Ledelsen beslutter sammen med medarbejderudvalget, hvad konsekvensen for ikke at deltage skal være. Det er en del af at arbejde med sundheds- og trivselsledelse. Men det er ikke let, tilføjer han. Måske vil det med tiden gå som med rygning, bare med omvendt fortegn. Mens rygning er forbudt, kan det blive mere og mere legalt at træne med.

− Men det kræver, at virksomheden har et vedvarende fokus på sundhed, så alle medarbejdere deltager i kulturen på arbejdspladsen.

FAKTA
 

Strategisk sundhedsfremme

 

‘Indsatsen for sundhed og trivsel på arbejdspladsen skal sikre, at de ansatte bliver mere sunde af at gå på arbejde, end hvis de blev hjemme’.

Sådan skrev Sundhedsstyrelsen i sin publikation ‘Sundhed og trivsel på arbejdspladsen’. Den tog afsæt i en undersøgelse, der viste, at mange virksomheder havde en sundhedsfremmeordning rettet mod en af de fem KRAMS-faktorer (kost, rygning, alkohol, motion og stress), mens de færreste arbejdede systematisk med sundhedsfremme. Det gælder fortsat, på trods af, at forskning viser, at det betaler sig for både medarbejdere og virksomhed.

Strategisk sundhedsfremme er en del af virksomhedens strategi. Ledelsen tager ansvar for medarbejdernes sundhed, afsætter ressourcer til at følge op på sundhedspolitikken, som er en del af APV, drøfter den i SU, MED osv.

Kilde: Sundhedsstyrelsen 2010 og Just Bendix Justesen.

 

FAKTA
 

Ved at arbejde strategisk med sundhed og holde fokus på livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar er der gevinster for den enkelte, for virksomheden og samfundet:

 

For den enkelte medarbejder:
•  Større arbejdsglæde
•  Mulighed for at leve et sundere liv
•  Bedre helbred
•  Bedre arbejdsmiljø (fysisk og psykisk).
•  Øget velvære
•  Mere energi og overskud
 

For virksomheden:
•  Større medarbejderengagement
•  Øget produktivitet.
•  En attraktiv arbejdsplads, som kan fastholde og tiltrække gode medarbejdere
•  Lavere sygefravær
•  Bedre samarbejde mellem arbejdspladsens afdelinger
•  Godt image blandt kunder og i det lokale miljø
•  En genvej til arbejdsmiljøcertificering

For samfundet:
•  Færre udgifter til sundhedsvæsenet
•  Færre udgifter til sociale ydelser
•  Mindsket ulighed i sundhed på grund af mindre sygdom, ufaglærte fastholdes og udstødes ikke fra arbejdsmarkedet.
•  En forøgelse af danskernes middellevetid.
•  Højere produktivitet

Kilde: Sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Sundhedsstyrelsen 2010

 

FAKTA
 

Kost og træning skal følges ad

 

Et højt BMI kan føre til skader og forværre sygdomme i muskler og led. Det fastslår en rapport fra Vidensråd for forebyggelse. Når BMI er over 28, anbefales derfor et vægttab, da det kan bidrage til færre smerter og øget trivsel på arbejdet og i hverdagen generelt.

Det er vanskeligt at opnå et vægttab gennem fysisk træning alene. Studier viser et mere effektivt og varigt vægttab, når kostændringer går forud for og kombineres med fysisk træning.

Der er især evidens for sammenhæng mellem et højt BMI og smerter i knæleddene. Men smerter i ikke vægtbærende led, eksempelvis i fingrene, kan også skyldes et højt BMI, da fedtvævet udskiller hormoner (adiponectin og leptin), der kan skade leddene.

www.vidensraad.dkForebyggelse af skader og sygdomme i muskler og led

 

FAKTA
 

Tema: Bliv sund på arbejde

 

I januar og februar inviteres alle ernæringsprofessionelle arbejdspladser til at sætte sundhed på dagsordenen. Forskningen viser nemlig, at du holder længere, hvis du er glad og trives både fysisk og psykisk på din arbejdsplads. Læs om temamøderne side 33

www.kost.dk/kurser