Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Børn skal med i marken

− Hvis børn spiser alt muligt − varieret og sundt − i alle de år, de går i daginstitution, så sidder det på rygraden. Også når de bliver voksne.

Sanne Sansolios er ikke i tvivl om perspektivet ved gode madordninger. Som videnskabelig med- arbejder for forskningsgruppen MENU stod hun for Projekt Dagmar, der løb af stabelen i Børnehuset Fuglsang i Nørresundby fra januar til november sidste år. Nu er data bearbejdet og viser med al tydelighed, at børn kan præges. Med en sanselig og kropslig tilgang til mad bliver børn både klogere på mad og mere alsidige.

Fingrene i maden

Børnehuset Fuglsang har flere års erfaring med en succesfuld madordning med kostfaglig eneansvarlig Mette Lindorff i spidsen og inddragelse af både børn og pædagoger. Mens projekt dagmar stod på, blev samarbejdet udvidet, og den franske Sapere-metode taget i brug for at hjælpe børnene med at lære deres egne sanser og smag at kende, udvikle evnen til at udtrykke sig verbalt om smag samt turde prøve nye madvarer. Der blev lavet køkkenhave og lagt kartofler. Børnene fulgte æbletræer fra blomst til høst og var med til at plukke frugt til most. Der var smage-workshops og spil om mad, børnene lavede årstidsbøger og meget mere. Spisning og læring blev en del af dagligdagen − og dannelsesprocessen.

Gode resultater

I projektperioden blev effekten af indsatsen fulgt blandt børn, forældre og ansatte. Blandt andet blev børnenes viden om frugt og grøntpræferencer undersøgt ved projektstart og ved en opfølgning.

− Der var meget større alsidighed ved follow-up. Det gjaldt børnenes ordforråd, og der var flere ting, de kunne lide. Vi undersøgte smagspræferencer uden billedmateriale, og når de i den situation nævner flere ting, viser det, at der er opnået en større bevidsthed i deres hjerne. De grøntsager, de nævnte oftest, var majs, ærter, agurk, avocado og blomkål, fortæller Sanne Sansolios.

Derudover var børnenes produktionsforståelse vokset. Ved at lægge billedkort i rækkefølge skulle børnene vise, hvordan man bager brød − fra kornspire til færdigt brød. Antallet af forkerte besvarelser faldt drastisk i løbet af projektperioden.

Hvorfor spiser vi, som vi gør?

Projektet satte ind på tre felter, der afgør vores madvaner:

− Det handler om eksponering − hvad vi ser og får serveret − smagspræferencer og madsprog. Og jo tidligere vi sørger for, at alle børn får masser af erfaringer med mad, jo bedre.

Smagspræferencer handler om, hvad vi kan lide og ikke lide, og på dette felt er daginstitutionen et oplagt sted at skubbe til grænserne.

− Mad og kærlighed hænger sammen. Hvis barnet siger derhjemme, at det ikke kan lide broccoli, så vil forældrene typisk ikke servere det ret ofte. Men børnehaven er et ideelt sted at eksperimentere. Her er ikke de tætte følelsesmæssige bånd og derfor ingen forbehold over for at prøve ti gange. Den måde, vi taler om maden på, er også med til at bestemme vores madvaner.

− I Danmark har vi ikke ret meget madsprog. Det er ikke som i Italien, hvor man kan snakke en halv time om pastaen. Hvis man spørger danske børn, hvorfor de ikke kan lide en ting, kan de ikke svare. Der skal vi ned og snakke om, hvordan det føles i munden og så videre. Børn spiser nemlig mere, hvis de taler mere om mad, forklarer Sanne Sansolios.

Resultaterne kræver handling

For øjeblikket er hun i fuld gang med at udbrede resultaterne af projektet, som skal bruges i et internationalt samar- bejde.

− Det er vigtigt, at flere lande får trumfet igennem, at hvis vi gør sådan her − så kan det få betydning for folkesundheden, siger Sanne Sansolios, der personligt ikke er i tvivl om, at ordentlige madordninger anført af kost- og ernæringsfaglige i et tæt samarbejde med det pædagogiske personale er et must på sigt. Men al forvirringen omkring den obligatoriske og nu frivillige ordning skal lægge sig.

− Det kommer til at tage tid, før vi er tilbage på neutral grund. Og nej, der er ingen penge, men resultaterne viser, at vi er nødt til at omprioritere. Så på sigt SKAL det kunne lade sig gøre for børnenes skyld. I mellemtiden skal vi lære af de mange eksempler, hvor det fungerer, hvor maden inddrages i de pædagogiske aktiviteter og køkkenet tænker bredt i mad.

Et godt eksempel

Et af eksemplerne er Børnehuset Fuglsang. Her er madordningen med institutionsleder Ella Møllers ord ”mere end bespisning”.

− Vi sætter et aftryk i børnene fremadrettet i den måde, de ser mad på. Vi gi’r madvaner og holdninger. Mad handler om så meget andet end at blive mæt og smage. Børn skal dufte, røre, se og mærke − og det kræver også pædagogisk arbejde, siger Ella Møller, der løbende sørger for at holde snakken om mad og måltider i gang i institutionen.

− Jeg ser sådan på det, at som udviklingen er, skal vi ikke tilbyde ture til Zoologisk Have. Det gør familierne selv! Vi skal skrælle æbler og plukke bær og give en forståelse for, at maden ikke kun er det, vi køber halvfærdigt i Brugsen.

PERSPEKTIV

Ingen planer om ændring af madordningerne

Kost, ernæring & sundhed spurgte børne- og undervisningsminister Christine Antorini om hendes holdning til mad i daginstitutioner og mulighederne for at ændre de nuværende ordninger.

Tilbagemeldingen var imidlertid, at ’ministeren ikke aktuelt havde noget at byde ind med’. Vi må derfor indtil videre nøjes med ordene i regeringsgrundlaget, der siger, at ’regeringen vil fastsætte nationale mål for udviklingen af folkesundheden og arbejde for at nå konkrete mål for den forebyggende indsats i kommunerne − der eventuelt også kan omfatte madordningerne.

INFO

Sapere-metoden

Er et fransk, pædagogisk værktøj til at lære sine sanser og smag at kende, udtrykke sin smag, vove ny mad, øve sig i større variation og øge forbrugerbevidstheden. Se projektrapporten.

Læs mere

Projektrapport Dagmar:
www.dagmar.plan.aau.dk

Kost & ernæringsforbundets vejledning: 
www.kost.dk/børnemad

Børnehuset Fuglsang:
Ernæringsassistent Mette Lindorf Nielsen fortæller om sit arbejde med at inddrage børnene i Kost, ernæring & sundhed nr. 7/11.