Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Børns smag er en vigtig ressource

  • Tina Juul Rasmussen   [ TEKST ] Peter Sørensen  [ FOTO ]
    Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]

Børn har integritet fuldstændigt ligesom voksne. Det gælder også deres smag − hvad de kan lide og ikke lide, og derfor skal smagen tages alvorligt. Børn skal ikke snydes, tvinges eller manipuleres til at smage eller spise noget bestemt for at lære at kunne lide det, eller bare fordi det er sundt.

− Børns smag skal ses som en ressource i stedet for en barriere, som lige skal overvindes, så de spiser det, de voksne synes, de skal. De voksne skal ud af børnenes tallerken.

Så markant er budskabet fra professor Karen Wistoft fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet. Hun er nyudnævnt professor (MSO) i madkundskab − Danmarks første af slagsen. Hun leder også centeret Smag for Livet og har sammen med kollegaen Jonatan Leer samlet eksisterende forskning og litteratur om børns smag og smagspædagogik i publikationen ”Mod en smagspædagogik” som et led i centrets forskning (se boks).

Smag er en motor i læring

Ifølge Karen Wistoft fungerer smag som en ‘driver’ eller motor, der former børns nysgerrighed og kan hjælpe dem til at overskride grænser, og dermed bliver smag en mulighed for at udvikle sig. Også derfor er der grund til at interessere sig for børns smag.

− Smag kan fungere som en dømmekraft for de valg, børnene lærer at træffe og allerede træffer. For hvis man tør overskride grænser her, kan det overføres til andre områder. Det hører vi fra forældrene til de børn, vi følger i et projekt med skolehaver (Haver til maver, red.). De oplever mange eksempler på, at børnene tør noget mere i andre sammenhænge, fordi de har turdet smage på noget nyt. Så ud over at udvide børnenes begreber om smag giver læring gennem smag dem også selvtillid i andre sammenhænge, og den udvikler deres personlige kompetencer.

Insekter skabte personlig udvikling

Men smag handler også om − smag. Hvad smager godt, hvordan og hvorfor smager det godt, siger Karen Wistoft.

− I vores forskning følger vi børn, som selv laver mad. Og uanset om det er hjemme, i skolekøkkenet eller ude i naturen, betyder det, at de bliver helt anderledes motiverede for at smage. De lærer meget præcist at beskrive det, de har lavet og smagt på. De bruger vendinger, som går ud over godt og dårligt. De siger f.eks., at noget smager af ægte citroner i stedet for bare surt. Og det, at de smager på noget, de måske ellers ikke ville smage på og lærer at sætte ord på smagen, kan de bruge i leg og i andre sociale sammenhænge. Til at turde begive sig ud på ukendt grund. Og børnene vil det gerne. Mange af dem siger selv: ”Det er ikke sjovt ikke at ville smage på noget”.

Karen Wistoft fortæller, at hun havde en skoleklasse, der skulle arbejde med insekter som mad. DR’s Madmagasinet kom forbi og optog, og samtlige elever spiste et insekt.

− Og så kunne man sige: Det var tv-effekten, som fik dem til det. Men bagefter arbejdede de videre med oplevelsen af at gå ud over egne grænser i dansk og i forhold til personlig udvikling.

Kostrådene stigmatiserer

For det meste bliver smag imidlertid glemt i hverdagen, af både børn og voksne, mener Karen Wistoft.

− Børn smager og oplever via erfaringer, men til daglig er der ikke mange børn, som samtaler om smag eller oplever, at voksne er interesserede i at høre dem sætte ord på deres smag. Det handler mest om, hvorvidt de kan lide maden eller ej, og så er den ikke længere.

Dertil kommer, at mad og smag i folkesundhedsdebatten ofte kommer til at handle om sundhed i stedet − med de officielle kostråd i spidsen for den ‘rigtige’ måde at spise og leve på. Og det er helt galt i forhold til børn og deres smagsintegritet, mener Karen Wistoft.

− Kostrådene er skrevet i et voksensprog, der ikke henvender sig til børn, hverken til de små eller de store.

Kostrådene går også galt i byen, hvis man har nogle særlige behov eller har en anden kulturel baggrund end dansk, mener hun.

− Kostrådene har kun fokus på ernæring og sundhed i form af mindre salt, mindre fedt, mindre sukker, mere fiber osv. Det stiller vi slet ikke spørgsmålstegn ved. Men hvad hvis det ikke giver mening socialt eller kulturelt, spørger hun og uddyber:

− Hvis man bevæger sig rigtig meget, skal der mange penge og overskud til at sikre nok energi. Modsat − hvis du har meget inaktive børn, kan kostrådene være et stigma, fordi børnene ikke får tilstrækkelig hjælp til at efterleve dem, måske fordi de ikke har ressourcestærke forældre. Eller ikke har mulighed for at ‘spise i fælleskab med andre’, som et af måltidsrådene fra Måltidstænketanken lyder.

Jeg mener, at man kommer for let om ved det − man skal i dialog med målgruppen og skrive kostråd til både små og store børn. Og de skal skrives i samarbejde med børnene, så vi kan prøve deres forståelse af kostrådene af.

Og så skal kost- og måltidsrådene gøres dynamiske og elastiske, så man ikke trykker folk på maven med dem.

Vil have læring, ikke styring

Karen Wistofts grundlæggende budskab er derfor, at daginstitutioner og skoler skal arbejde med børnene og se deres smag som en ressource − i stedet for at gøre smag til et spørgsmål om ernæring.

− Vi skal i dialog med børnene og tage deres smag alvorlig. I Frankrig er smag et nationalt klenodie, og børn bliver undervist i det i skolerne. I Danmark har vi Ny Nordisk Hverdagsmad, der bliver formuleret i en række dogmer.

Vejen frem er pædagogiske måltider med læring i centrum. Her spiller det kostfaglige personale en vigtig rolle ved at inddrage børnene i både planlægningen og tilberedningen af maden, mener hun.

− De har jo en kærlighed til maden og processen med at lave den. Den kærlighed tror jeg ikke, de vil have ødelagt ved at presse børnene til at spise noget, de tager afstand fra.

Måltidet er ikke et nødvendigt onde

Og jo, selvfølgelig skal børn også lære om sundhed, siger Karen Wistoft.

− Det skal de, fordi sundhed og ernæring jo hænger sammen og giver trivsel − og det er vigtigt. Når børn ved noget om sundhed, kan de træffe valget om at gøre brug af deres viden eller ej. Der er jo en tendens til, at voksne hele tiden skal guide børn på rette vej − og når de voksne disciplinerer sig selv, gør de det også med børnene. Sundhedsbølgen avler styring. Hvis den kunne avle læring, ville det være fint.

Men der er stadig et stykke vej, mener Karen Wistoft.

− Det pædagogske personale tænker ikke i sundhed på samme måde, som jeg gør her. De tænker i leg og socialisering − når måltidet er overstået. I vores forskning har vi set små børn blive sat med en hagesmæk med en skål ovenpå, så skal de sidde bomstille, mens de spiser. Måltidet bliver et nødvendigt onde, ikke læring, og det er synd.

 

FAKTA
 

Mod en smagspædagogik

Ny rapport fra forsknings- og formidlingsprojektet 'Smag for livet' diskuterer forskning i smag, børn og læring.

 Læs om forskningen, og hent rapporten.

www.smagforlivet.dk

 

FAKTA
 

Smag for Livet

Forsknings- og formidlingscenteret ser madens smag som en central drivkraft for livsglæde, sundhedsfremme, læring, dannelse og madhåndværk og sætter både håndværksmæssige og videnskabelige perspektiver på smag.

Læs mere

Smag for livets skriftserie om smag
www.smagforlivet.dk

Skolehaveprojektet ‘Haver til maver’:
www.havertilmaver.dk

Nordisk mad i skolen
www.foodoflife.ku.dk/opus

Film og undervisningsmaterialer
www.altomkost.dk

 

SYNSPUNKT
 

Kostrådene er ikke for børn

De officielle kostråd er ikke tiltænkt børn som specifik målgruppe, men derimod den brede befolkning og de professionelle, der arbejder med ernæring og mad. Men perspektivet i at inddrage børn i at udvikle kostråd kunne være interessant, siger Trine Enevold Grønlund, der er akademisk med-
arbejder i Fødevarestyrelsen, som svar på Karen
Wistofts kritik af kostrådene.

− Det er vores opdrag og vigtigt for os at lave kostråd, der er videnskabeligt funderet, og som kan være rettesnor for den brede danske befolkning samt de professionelle, der arbejder med den ernæringsmæssige kvalitet af maden. I den seneste opdatering af kostrådene fra 2013 har vi forsøgt at lægge mere vægt på madglæden i de supplerende tekster samt i det grafiske univers, der følger med.

Kan du se en pointe i at udvikle kostråd sammen med børn for at styrke deres forståelse af dem og deres mulighed for at tage kritiske madvalg?

− Pjecer med kostrådene skal ikke uddeles til børn. Der er lavet andre materialer med børn som målgruppe, f.eks. undervisningsmateriale til alle klassetrin i folkeskolen. Materialerne er udviklet i samarbejde med to madkundskabslærere og en supervisor med erfaring i at udvikle undervisningsmaterialer og kompetencer i mad og måltider. Til daginstitutionerne har vi lavet små historiefortællinger om madens vej fra jord til bord, som kan være med til at fange børnenes interesse for mad og måltider, siger Trine Enevold Grønlund.

Hun peger desuden på, at Fødevarestyrelsen også arbejder med anbefalinger, der er målrettet skoler og daginstitutioner med madprofessionelle, det øvrige personale og ledelsen. Også her er der fokus på både den ernæringsmæssige og kulinariske kvalitet og rammerne for måltidet.

− Vi søger altså at supplere de ernæringsmæssige anbefalinger med anbefalinger til at skabe et godt spisemiljø, så børnene kan få en god måltidsoplevelse, og spisesituationen netop ikke bare bliver et nødvendigt onde, men rammen for socialt samvær, for at udforske smagen og for at blive klogere på maden, samtidig med at børnene bliver tanket op med god energi. Pt. arbejder vi ikke på at udvikle kostråd, der er målrettet og afprøvet på børn, men det kunne være interessant at afsøge perspektiverne i det.