Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Bolte og møtrikker tæller mere end mad og omsorg

Var det mænd som Peter, der sad ved forhandlingsbordet, ville kvinder som Susanne ligge lunere i lønsvinget, end tilfældet er i dag. For Peter er lodret uenig i, at hans kones arbejde er mindre værd end hans – nærmest tværtimod.

Men fordi hans arbejde som mekaniker er et ‘typisk mandejob’, der handler om bolte og møtrikker, får han næsten en halv gang mere i løn om måneden end sin kone Susanne, som arbejder med mad og omsorg i en daginstitution.

Susanne og Peters eksempel understreger konklusionerne i Lønkommissionens rapport, der for første gang har sammenlignet lønnen i typiske mande- og kvindejob. Tendensen er klar: teknik, som typisk udføres af mænd, lønnes højere end omsorg, der traditionelt varetages af kvinder. Mens Peter tjener 30.000 kr. om måneden, sniger Susanne sig med en lang række tillæg lige op over 21.000 kr.

Det er langt fra rimeligt, det er ægtefællerne enige om:

Synes du, at din løn er udtryk for, hvor meget dit arbejde er værd?
Susanne: – Nej, ved Gud ikke! Mit arbejde er lige så meget værd som Peters eller en anden håndværkers. Jeg kan fortælle, at for 11-12 år siden var Peters timeløn 142 kr. i kroner. I dag tjener jeg 140 kr., så 11 år efter er jeg ved at være deroppe, hvor han var dengang.

Selvfølgelig er det dejligt, at han får 180 kr. i timen, men i mine øjne er det helt vildt at tjene så meget. Og jeg har svært ved at sige, at jeg også skal have 30.000 kr. – at det er mit arbejde værd. Men jeg mener, at vi burde være lige betalt, fordi vi har læst lige længe.

Peter: – Jeg er enig med Susanne, men jeg tror, det handler om, at vi mænd er et hestehoved foran, fordi vi har været længere på arbejdsmarkedet. Så der skal et ordentligt hug til, før kvinderne kommer op på niveau, og jeg tror ikke på, at det kommer, for kvinderne kan ikke kan blive enige om hvordan. F.eks. vil sygeplejerskerne have det hele på én gang, mens pædagogerne vil fordele det lidt.

Vores arbejde er lige værdifuldt

Synes du, at dit arbejde er mere værdifuldt?
Susanne: – Nej. Selvfølgelig er det vigtigt, at børn får mad, men vælger man i morgen, at jeg ikke længere skal lave mad til dem, får de jo bare en madpakke med i stedet. Det betyder ikke, at de ikke får mad. Så jeg vil sige, at mit og Peters arbejde er lige vigtigt – på hver sin måde.

Peter: – Nej, tværtimod. Jeg mener, at arbejdet med mennesker er mere værd end døde ting, som jeg arbejder med. Selvfølgelig er sikkerheden i bilerne også vigtig, men jeg synes generelt, at de bløde værdier burde tælle mere i samfundet.

Er dit arbejde mere belastende end din ægtefælles?
Susanne: – Nej. Før, da jeg arbejdede i et stort sygehuskøkken, var det hårdt hele tiden at være presset. Men i dag styrer jeg selv min tid og mit arbejde. Jeg laver godt nok mad til 100 børn, men jeg står ikke med de store gryder længere. Til gengæld får jeg måske en viden om børn, der ikke har det så godt. Det kan være hårdt nogle gange – også fordi vi har tavshedspligt, så jeg kan ikke gå hjem og tale med
Peter om det. Det påvirker mig.

Peter: – Dengang Susanne arbejdede i storkøkkenet, kunne jeg både se og mærke på hende, at hun var fysisk hårdere belastet, end jeg var som mekaniker. I dag er hun mere glad og tilfreds. Så nu tror jeg, at mit job er hårdere psykisk, fordi det kun handler om penge, penge, penge ... Og med f.eks. en finanskrise kan det være psykisk belastende at gå med frygten for at blive fyret. Man kan være evigt forvisset om, at det er en af dem med overall på, der ryger først. Dem med slipset tager man altid sidst.

Mænd råber højere

Hvorfor tror du, der er forskel på lønnen for mænd og kvinder, som har lige lang uddannelse?
Susanne: – Mændene har måske altid været bedre til at åbne munden, når det gjaldt. Og de har altid været på arbejdsmarkedet. Jeg har selv prøvet at forhandle løn, skrive hvorfor jeg – eller mine kolleger – skulle have mere i posen næste gang. Det var egentlig ikke svært, fordi jeg synes, jeg har udviklet mig, er vokset med opgaven og har fået mere ansvar. Men jeg har det sådan, at det skal være fortjent. Da jeg var på en arbejdsplads med mange kolleger, var der altid nogle, som gik og gemte sig, og som aldrig ville tage ansvar eller gøre noget nyt. Her syntes jeg, at det var rimeligt, at de ikke fik en del af kagen.

Peter: – Kvinder kæfter ikke så meget op. Som mænd går vi bare hjem, hvis lønforhandlingen ikke går, som vi vil have det. Det gør kvinder ikke. Da Susanne arbejdede på sygehuset og klagede over forholdene, sagde jeg tit: “Hvorfor stopper I ikke bare?” “Det kan vi da ikke, vi har med mennesker at gøre.” Sådan ville havnearbejderne eller bryggeriarbejderne aldrig sige. Og derfor er vi mænd, hvor vi er – og kvinderne langt bagud.

Løn handler ikke om køn

Er det rimeligt, at der er så stor forskel på lønnen i typiske mandejob og kvindejob?
Susanne: – Selvfølgelig ikke. Vi er da lige meget værd, det har ikke noget med kønnet at gøre.

Peter: – Det er ikke rimeligt, at dem, som drager omsorg for andre mennesker, får mindre end mig, der står og skruer hjul af og på. Det virker fuldstændigt åndssvagt. Men det betyder ikke, at jeg skal ned på de 20.000 kr., som Susanne får. Kvinderne skal op på vores niveau. Hvis Susanne og jeg blev skilt i morgen, ville hun jo få en meget lavere levestandard end mig.

Men så er det jo heldigt for hende, at hun har sådan en sød mand, der ville give hende halvdelen, griner Peter. 

Susanne og Peter er opdigtede navne, fordi de har ønsket at være anonyme.

Ny model

Forhandlingssystemet bærer en del af ansvaret for det kønsopdelte arbejdsmarked og den ulige løn til køn. Det mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen. Henning Jørgensen har skrevet en rapporten ‘Forhandlingssystemet i det offentlige og ligelønnen’ for Sundhedskartellet. I den giver han 'den danske model', som forhandlingssystemet på det offentlige område kaldes, en del af ansvaret for forskellen på lønnen til mænd og kvinder.

Solidariteten i fagbevægelsen hindrer, at nogen kan kræve mere end andre, mener han. Og foreslår, at den danske model afløses af samfundsbestemte retningslinier for lønudviklingen.

Se en kort version af rapporten:
www.sundhedskartellet.dk – søg 'ligeløn og lønkommission'