Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Bortvist under sygdom uden gyldig grund

  • Marie Preisler [ t e k s t ] Sif Meincke [ f o t o ]

Efter halvandet års ansættelse i skolekantinen Spisestuerne på Frederiksberg blev Camilla Amdi sygemeldt med stress. Samarbejdet med nærmeste leder havde længe fungeret meget dårligt, følte hun. Hun brød sammen i gråd flere gange på jobbet og var så nervøs for at gå på arbejde, at hun til sidst tog mod til sig og meddelte lederen, at hun havde det så skidt, at hun ville gå til lægen.

− Det var et mareridt. Jeg havde det rigtig skidt og kunne ikke sove. Så jeg fortalte min leder, at jeg ikke så anden udvej end at gå til lægen.

Bortvist uden dialog

Camilla Amdis læge vurderede, at hun var ramt af stress og for syg til at gå på arbejde og hun fik en lægeerklæring. Det kom derfor helt bag på Camilla Amdi, da hun fire uger og én dag senere blev bortvist af sin arbejdsgiver uden noget som helst forvarsel og dialog.

Hun ringede straks til sin øverste chef og sagde, at hun ikke kunne forstå, hvordan de kunne bortvise hende, men chefen var urokkelig:

− Min chef fastholdt, at bortvisningen af mig var lovlig, fordi jeg ikke var kommet på arbejde igen efter udløbet af den fire ugers sygdomsperiode, der fremgik af lægens erklæring. Den melding var jeg virkelig i chok over, for jeg var overbevist om, at det var arbejdspladsens pligt at kontakte mig, hvis der var brug for en ny lægeerklæring − og min arbejdsgiver kontaktede mig ikke.

Camilla Amdi valgte derfor at bede sit fagforbund om hjælp.

Forhandling med forbundet

Kost & Ernæringsforbundet gik ind i sagen og meddelte arbejdsgiveren, at det ikke er arbejdstagers forpligtelse at forny en erklæring, der er udstedt af lægen, selv om den første erklæring udløber. Derfor var bortvisningen af Camilla Amdi ikke berettiget.

I første omgang holdt arbejdsgiveren på sit, men tilbød derefter at trække bortvisningen tilbage. Forhandlingen endte i stedet med et forlig, der forpligtede arbejdsgiveren til at betale Camilla Amdi tre måneders løn og en godtgørelse, fordi arbejdsgiveren bortviste hende uden at have en saglig grund. 

For svært at klare alene

Camilla Amdi priser sig lykkelig for, at hun gik til Kost & Ernæringsforbundet, ellers ville hun ikke have haft en chance over for arbejdsgiveren, vurderer hun.

− Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at de kunne finde på at bortvise mig, når det ikke var lovligt. Hvis ikke forbundet var kommet ind i sagen og havde oplyst mig om mine rettigheder, havde jeg følt mig presset til at acceptere bortvisningen, selv om jeg fandt den unfair. Det kunne have efterladt mig i så dårlig en økonomisk situation, at jeg kunne være blevet tvunget til at sælge min lejlighed.

Forløbet har lært Camilla Amdi, at hun skal reagere, når hun oplever noget, som ikke virker i orden.

− Jeg har nok altid været lidt konfliktsky, siger Camilla Amdi. Men jeg har lært af sagen, at jeg skal stole på min intuition og reagere, når jeg oplever, at noget er urimeligt. Og er der sager, der er for svære at løse alene, vil jeg ikke tøve med at hente hjælp og støtte i min fagforening.

 

GUIDE

TIL DOKUMENTATION AF SYGEFRAVÆR
ARTIKEL: Mette Jensen [ t e k s t ]

Fakta

Hvis du bliver sygemeldt, kan din arbejdsgiver bede om to erklæringer: en mulighedserklæring og en friattest.

Du har pligt til at skaffe erklæringerne, men din arbejdsgiver skal betale for dem.

Tidligere skulle du skaffe en lægeerklæring, men den blev afskaffet i 2009. Hvis din arbejdsgiver beder om en lægeerklæring, må du derfor spørge, om det skal være en mulighedserklæring eller en friattest.

Info:

Mulighedserklæring

Mulighedserklæringen skal hjælpe arbejdspladsen med at bringe syge medarbejdere tilbage i arbejde:

  • Arbejdsgiveren/lederen har ikke krav på en diagnose, men derimod på oplysninger om funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet.
  • Mulighedserklæringen kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet eller udarbejdes på et tidspunkt, hvor medarbejderen ikke er sygemeldt, men har gentagne sygemeldinger bag sig.
  • Arbejdsgiver/leder og medarbejder skal mødes og i fællesskab udfylde mulighedserklæringen. Arbejdsgiveren indkalder til mødet med et rimeligt varsel.
  • Medarbejderen har pligt til at møde op og kan tage sin tillidsrepræsentant eller en anden bisidder med. Det forudsættes, at samtalen holdes inden for normal arbejdstid og på medarbejderens normale arbejdssted.
  • Hvis medarbejderen ikke kan møde op på grund af sygdommen, holdes samtalen telefonisk.

En mulighedserklæring kan benyttes ved:

  • Længerevarende sygefravær pga. stress, rygproblemer eller andre problemer relateret til bevægeapparatet, hospitalsindlæggelse og operation
  • Fravær i forbindelse med graviditet
  • Fortsat sygefravær efter tidligere mulighedserklæring 
  • Hyppigt sygefravær med uklar årsag.

Friattest

Arbejdsgiver kan kræve dokumentation for, at fravær skyldes sygdom. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt med lægens dokumentation af, at fraværet skyldes sygdom, skriver lægen en friattest − på et blankt papir skriver lægen, at du er syg og vurderer sygdommens varighed.

En friattest kan benyttes:

  • Når sygemeldte ikke ønsker at deltage i en samtale med arbejdsgiver
  • Ved afskedigelse, i en opsigelsesperiode eller ved længerevarende sygdom, hvor der tidligere er skrevet en mulighedserklæring.

Kontakt

Kost & Ernæringsforbundets konsulenter, der yder telefonisk rådgivning: 3341 4660.

Du kan også sende en mail post@kost.dk