Relateret indhold

Fagbladsartikel 07/05/2020 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 07/05/2020 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 24/06/2020 Kost, Ernæring & Sundhed 4-2020
Christine Bille Nielsen [ TEKST OG OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Månedens opskrift: Danske Skaldyr
Tina Juul Rasmussen    [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Ledelse under Corona kræver mod

Brugerne skal være med, det gør dem glade

Brugerpanel. Borgermøde. Spørgeskemaundersøgelser. Fokusgrupper. Alt sammen metoder til at undersøge, hvad brugere mener om varer og velfærdsydelser.

Det kaldes brugerdreven innovation og nogen gange bare brugerinddragelse.

Det er hot lige nu i kommunerne. Men hvorfor?

− Jeg tror, at brugerdreven innovation er blevet en trend, fordi det offentlige ønsker at afspejle det private erhvervsliv. Her har brugerdreven innovation været et buzzword de seneste år. Kommunerne skal jo i lige så høj grad som de private leve op til borgernes behov. Men ikke alle kommuner gør sig klart hvordan. Derfor er begrebet blevet diffust og forveksles ofte med brugerinddragelse, siger etnolog Jon Høyrup fra virksomheden Livingplusfood.

Ældre har behov for, at der sker noget

Jon Høyrup mener, at brugerdreven innovation har sin berettigelse, ikke mindst, når vi taler om offentlige måltider.

− Mange kommuner vil gerne udvikle bedre måltidsoplevelser for de ældre. Ved at gå ud at ob- servere og lave interviews, får vi viden om de ældres behov og ønsker − ikke kun til maden. Vi får også viden om forholdet mellem beboere og personale og det sociale samspil omkring maden. Det kan f.eks. betyde, at man bliver bevidst om, at de ældre ikke bare vil sidde i opholdsstuen og slumre inden frokost, men har et behov for, at der skal ske noget. De vil være med til at dække bord eller skrælle en kartoffel. Det gør dem gladere, og giver dem ejerskabet til maden tilbage, siger Jon Høyrup.

Spareprojektet skal gavne

Brugerdreven innovation kan også være en ’smart’ måde at spare penge på.

− Hvis man finder løsninger, der får de ældre til at spise mere og kunne mere, kan det være en besparelse. Men det betyder ikke, at løsningerne skal udtænkes i et elfenbenstårn. Det skal foregå sammen med brugene.

− Hvis man finder ud af, at de ældre skal spise deres varme mad sammen med andre på en ældrecafe i stedet for alene derhjemme, skal det være, fordi man har kortlagt det behov hos de ældre. Ikke fordi man har fået en god idé i kommunen, siger Jon Høyrup.

FAKTA

Brugerdreven innovation: brugerne involveres i researchen eller den praktiske udformning af et design − f.eks. ved observationer og interview, der afdækker uopfyldte behov.

Brugerinddragelse: brugerne høres og inddrages i daglige rutiner f.eks. omkring maden.

Personasværktøj

Kost & ernæringsforbundets personasværktøj kan anvendes i arbejdet med brugerdreven innovation ved at give indsigt i brugenes udfordringer og forventninger til maden. Det er samtidig et værktøj til planlægning og kommunikation om mad til forskellige brugertyper.

Læs mere:

www.ftf.dk - styrkelse af fagligheden gennem brugerinvolvering

www.ebst.dk − 30 innovationsmetoder

Livingplusfood − blog om brugerinnovation

København Kommunes reformprogram − søg under nyheder, juni 2011