Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Bydelsmødre står for en stille sundhedsrevolution

  • Mette Jensen  [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]
    Mette Jensen [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]

Livsstilssygdomme rammer også danskere med en anden etnisk baggrund end dansk. Det er baggrunden for Hjerteforeningens bog Hjertevarm mad fra hele verden, der udkom i april. 

Bogen rummer 50 opskrifter på hverdagsmad fra fjerne himmelstrøg, eksempelvis det nordafrikanske, mellemøstlige, tyrkiske og pakistanske køkken, der er transformeret til hjertesund mad med mindre fedt og flere fibre, samtidig med at retternes karakteristika er bevaret.

Ideen med bogen og de kurser, der følger i kølvandet på udgivelsen, er at få den sunde madlavning til at brede sig blandt de etniske minoriteter. Men bogen kan samtidig være til inspiration for andre, ikke mindst de professionelle køkkener, der har målgruppen som sine brugere.

Opskrifterne er indsamlet og afprøvet af bydelsmødre rundt om i landet på foranledning af journalist og forfatter Rushy Rashid og Hjerteforeningen.

For lidt i bevægelse

− Da min mand blev indlagt på sygehuset med hjerteproblemer, fik han serveret mad, han ikke kunne spise. Og da han blev udskrevet, fik han opskrifter med hjem på dansk mad, som han ikke kender, og svinekød, som han ikke spiser, fortæller Laila Haidara.

Historier som denne går igen i gruppen af bydelsmødre. Og det er også de historier, der har sat Rushy Rashid i gang med dette projekt. For også hun har en hjertesyg far at tage hensyn til.

− Jeg herser med ham. Ham, der tidligere var en superatlet, spillede cricket og levede et aktivt liv, han har nu sat sig i sofaen med fjernsynet kørende 24-7 − og det går ikke, siger hun.

Og hvorfor sker det, tror du?

− Når etniske minoriteter slår sig ned i Danmark, bliver deres bevægelsesradius indskrænket. De kommer fra et sted, hvor de skulle gå langt for at hente ting, men her er alt inden for rækkevidde − måske endda inden for lejlighedens fire vægge. Og så er det jo menneskeligt at vælge den bekvemme løsning. Samtidig har langt de fleste fået en bedre økonomi, og det får mange til at spise usundt. Det bliver muligt at købe varer, som man tidligere kun kunne drømme om, smør i stedet for olie f.eks.

− I det pakistanske køkken, som jeg kender bedst, har råvarer høj prestige. Med mad kan man vise, at det går en godt. Mændene er desuden tilbøjelige til at vurdere en kvinde på hendes færdigheder i køkkenet − og her tænker de ikke på slankemad eller fuldkornsbulgur, tilføjer Rushy Rashid.

− Som en af bydelsmødrene sagde til mig "den her mad kan jeg lave til mine børn og til hverdag. Men til fest går det ikke".

De nye vaner

Opskrifterne i Hjertevarm verdensmad er justeret, så de lever op til de officielle kostråd. Og det er først og fremmest mængden af fedt, der er sat ned. Friturestegning er afløst af ovnstegning, hvor maden er penslet med en anelse olie

− Én spiseskefuld − ikke mere, understreger Rushy Rashid. Mange tror jo ikke, det kan lade sig gøre. Og i disse køkkener skal fedstoffet helst kunne ses i maden, ellers er den ikke ‘rigtig’.

Opskrifterne er samtidig tilføjet flere fibre i form af flere grøntsager, gerne nogle grove, og fuldkorn. Mindre salt har også været i fokus.

− Nødder og frø spises som regel med salt. Og i det somaliske køkken bruges eksempelvis mange bouillonterninger, der gør maden salt. Men når noget forsvinder, skal det erstattes af noget andet, så vi opfordrer til at bruge endnu flere krydderier og krydderurter.

I det pakistanske køkken drikkes te − en lille bitte kop med tre teskefulde sukker ... så også her er det en god idé at ændre vaner. Og selvfølgelig må det alt sammen ske gradvist over tid.

Erfaringerne løber gennem kvinderne

Bydelsmødrene repræsenterer en mangfoldighed af madkulturer, der har det til fælles, at viden om mad og måltider overleveres fra mor til datter.

− Kvinderne er ikke vant til at bruge opskrifter. Tværtimod er erfaring og viden om mad overleveret fra mor til datter. Derfor skal vi også give viden om hjertesund mad videre på den måde, hvis det skal have effekt, siger Rushy Rashid.

Måske skal det ovenikøbet løbe den modsatte vej − fra døtre til mødre. I dag er de unge på vej til at ændre vaner. De gider ikke fritureosen i stuen. Og de er langt mere i bevægelse. Desuden er det dem, der kan sproget og skal oversætte opskrifter og sundhedsråd for deres mødre.

− Vi inviterer bydelsmødrene til at deltage i et instruktørkursus, hvor vi uddanner dem som ambassadører for de sunde vaner. De får opskrifter, målebægre og måleskeer, og vi tilbereder en menu, som de kan tage med sig videre. En del af aftalen er nemlig, at de forpligter sig til at holde hver to madlavningsaftener i deres familie, med andre bydelsmødre eller lokale netværk, hvor de giver deres viden videre.

Vi har planlagt fem kurser, hvor der kan være 12 mødre på hvert.  Og regner med, at de hver underviser mindst ti personer − så er vi oppe på næsten 1.000 kvinder − og herfra skal viden og sunde vaner bare brede sig som ringe i vandet.

− Og det skal ikke kun være til minoritetskvinderne, men også til majoritetsdanskerne, som Maja Langhorn, seniorkonsulent fra Bydelsmødrenes Sekretariat, siden tilføjer.

Inspiration til professionelle køkkener

Den guldgrube af inspiration til at lave etnisk, hjertevenlig mad, som bogen Hjertevarm mad rummer, kan også bruges i de professionelle køkkener.

− Sygehusene har udfordringen til daglig. Og plejecentrene vil få den inden længe, siger Rushy Rashid og fortæller, at hendes mor var på et hospice, hvor de kun kunne tilbyde få retter, hun kunne spise.

− Intet problem, vi lavede maden selv. Men det er jo ikke sikkert, at tredje generation har mulighed for det. Så udfordringen venter. Og livsstilssygdommene er der hele vejen rundt, slutter hun.

FAKTA
 

Hjertevarm mad

Bogen indeholder opskrifter på hverdagsmad, som bydelsmødre fra hele landet har leveret. Opskrifterne er ernæringsforbedret, så de indeholder mindre fedt, sukker og salt samt flere fibre. Hjertevarm mad er redigeret af Rushy Rashid og udgivet af Hjerteforeningen.

www.hjerteforeningen.dk

Bydelsmødre

Bydelsmødrene udgør et landsdækkende netværk af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. Kvinderne støtter andre kvinder lokalt i at skabe forandringer, få ny viden og et bedre liv i det danske samfund. Sundhedsformidling på kvindernes eget sprog er en vigtig del af deres arbejde.

www.bydelsmor.dk

Ulighed i sundhed

Danskere med minoritetsbaggrund rammes hyppigt af livsstilssygdomme, der skyldes usunde kostvaner og mangel på motion. Forskning viser, at årsagen i højere grad er social end etnisk. Samtidig kan denne gruppe være vanskeligere at nå med sundhedsfremme og forebyggelse, da både kulturelle og sproglige barrierer gør det vanskeligere både at formidle og forstå sundhedsrådene.

Læs mere

www.sst.dk − forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter.
www.mesu.ku.dk/dansk/ − somatiske sygdomme, sundhedsfremme og forebyggelse