Corona: Q&A om coronavirus og dine vilkår

Skal jeg møde på arbejde?

Offentligt ansat: Du skal møde på arbejde, indtil du får anden besked af din arbejdsgiver.

Privat ansat: Du skal møde på arbejde, indtil du får anden besked af din arbejdsgiver.

Alle ansatte: Hvis du er syg, eller er usikker på om du kan smitte, så er sundhedsmyndighedernes anbefaling, at du sygemelder dig ud fra et forsigtighedsprincip. Det handler om, at man forsat forsøger at begrænse risikoen for smittespredning. Er du ansat i sundhedsvæsenet eller ældreplejen har du pligt til at være særlig opmærksom, hvilket også gælder din ledelse.

Får jeg løn, hvis jeg ikke skal møde på arbejde?

Offentligt ansatte: Som udgangspunkt ja.

Privat ansatte: Det afhænger af dine konkrete ansættelsesvilkår. Spørg din arbejdsgiver og ring evt. ind til sekretariatet på 31 63 66 00, så vi kan hjælpe dig med en afklaring.
 

Der er to særlige ordninger, som nu gælder for privatansatte.
Private virksomhederne har mulighed for at hjemmesende ansatte med fuld løn og få 75 % refusion fra statens side. Lønmodtagerne skal bidrage med 1 uges ferie, afspadsering eller periode uden løn. Ordningen skal gælde hele virksomheden.
Hvis du er ansat under en 3F overenskomst har 3F sammen med flere arbejdsgiver aftalt hjemsendelse indenfor overenskomsten. Er du omfattet af en sådan aftale kan du få dagpenge fra A-kassen.

Får jeg løn, hvis jeg er i karantæne?

Karantæne, der er igangsat af de danske sundhedsmyndigheder, er at ligestille med sygdom, og du vil derfor som udgangspunkt have ret til løn. Det afhænger dog af dine helt konkrete ansættelsesvilkår. Hvis du eller dine kollegaer tidligere har fået løn under sygdom får i det også nu.

Ring til sekretariatet på 31 63 66 00, hvis du har spørgsmål.

Kan min chef aflyse min ferie, fordi der er brug for al arbejdskraft?

Ja, men det skal på nuværende tidspunkt ske efter de gældende ferieregler i din ansættelse. Inddrages din ferie har du ret til erstatningsferie og eventuelle omkostninger til f.eks aflysning af allerede betalt ferie for dig og din familie. Dette skal dækkes af arbejdsgiver.

Jeg har været på ferie og føler mig syg, hvad gør jeg?

Følg myndighedernes vejledning på  https://politi.dk/corona

Hvis jeg aflyser min rejse til et land, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til, kan jeg så udskyde min ferie til et andet tidspunkt og gå på arbejde?

Kun, hvis du aftaler det konkret med din arbejdsgiver jf. de gældende ferie- og arbejdstidsregler for din ansættelse. 

Mit barns daginstitution/skole er lukket, kan jeg få passet mine børn?

Myndighederne har meldt ud, at der etableres nødpasning fra mandag d. 16. marts, hvor institutionerne er lukket, til børn mellem 0 – 9 år. Nødpasning er for børn af bl.a. ansatte i kritiske funktioner påsundhedsområdet, ældreområdet og socialt udsatte. Det gælder både offentlige og private ansatte. Blandt Kost og Ernæringsforbundets medlemmer kan det fx være ansatte, der laver mad eller andet arbejde på plejehjem eller hospital.
Men meldingen er, at nødpasningen endvidere gælder andre forældre, der selv er forhindret i at passe eller finde pasning til deres børn. Så hvis du skal på arbejde, skal kommunen passe dit barn i nødpasning.

Hold dig orienteret på din kommunes hjemmeside.

Jeg bliver sendt hjem med løn, kan ledelsen pålægge mig afspadsering?

Afspadsering skal som udgangspunkt varsles, men hvis du har afspadsering til gode, kan dette varsles med fire døgn i kommuner og regioner og 80 timer i staten. Private virksomheder kan have andre regler.

Vi forventer, at arbejdsgiverne for at reducere omkostningerne, gør brug af deres mulighed for at varsle afspadsering. Men man kan kun afvikle afspadsering, man har optjent, så man må ikke skylde timer, med mindre man frivilligt går med til det. I har formentlig på arbejdspladsen forskellig saldo på Jeres afspadseringskonto, og dermed vil der være forskel i, hvor meget i kan komme til at afspadsere. Denne forskelsbehandling må vi acceptere i den situation vi står i.

Offentligt ansatte, der ikke helt eller delvist løser arbejdsopgaver i perioden frem til d. 13. april, kan blive pålagt at afholde afspadsering, fridage eller ferie i op til 5 dage under hjemsendelse. Aftalen, der gælder i staten, kommunerne og regionerne, betyder, at ansatte, der efter arbejdsgivers anvisning ikke varetager opgaver i hele eller dele af perioden fra 28. marts – 13. april 2020, kan blive pålagt at afvikle frihed i en periode på op til 5 arbejdsdage. Aftalerne omhandler kun perioden fra 28. marts 2020 til 13. april 2020.

Som ansat ”varetager man opgaver” og kan dermed ikke pålægges at afvikle frihed, hvis:
Man er på arbejde – enten i sin normale stilling eller i en anden stilling efter aftale med arbejdsgiver. 
Man er af arbejdsgiver blevet pålagt at kunne møde ind med kort varsel den pågældende dag.
Man er pålagt af arbejdsgiver at løse opgaver hjemmefra.
Du kan som ansat blive pålagt at anvende feriedage, dage fra 6. ferieuge, afspadsering og/eller flextid. Omsorgsdage og seniordage kan også anvendes efter ønske fra den ansatte.

Har du allerede fra 13. marts 2020 til og med 27. marts 2020 afholdt ferie, afspadsering og feriefridage vil disse dage indgå i de 5 dage. Du skal således ikke nu afholde nye dage oven på de dage du allerede har holdt.

Jeg bliver sendt hjem med løn, kan ledelsen sende mig på ferie?

Udgangspunktet er nej, da restferie skal varsles med en måneds varsel, før den kan afholdes, med mindre andet aftales mellem dig og din ledelse. Du kan således frivilligt vælge at gå på ferie.

Men da vi befinder os i en helt ekstraordinær og uforudsigelig situation for både virksomheder og ansatte, kan det begrunde ganske korte varsler og ændring af allerede aftalt ferie.
 

For de offentlige ansatte er der nu indgået en aftale om mulighed for at bruge ferie eller afspadsering.

Offentligt ansatte, der ikke helt eller delvist løser arbejdsopgaver i perioden frem til d. 13. april, kan blive pålagt at afholde afspadsering, fridage eller ferie i op til 5 dage under hjemsendelse. Aftalen gælder i staten, kommunerne og regionerne, at ansatte, der efter arbejdsgivers anvisning ikke varetager opgaver i hele eller dele af perioden fra 28. marts – 13. april 2020 kan blive pålagt at afvikle frihed i en periode på op til 5 arbejdsdage. Aftalerne omhandler kun perioden fra 28. marts 2020 til 13. april 2020.

Som ansat ”varetager man opgaver” og kan dermed ikke pålægges at afvikle frihed, hvis:
Man er på arbejde – enten i sin normale stilling eller i en anden stilling efter aftale med arbejdsgiver. 
Man er af arbejdsgiver blevet pålagt at kunne møde ind med kort varsel den pågældende dag.
Man er pålagt af arbejdsgiver at løse opgaver hjemmefra.
Du kan som ansat blive pålagt at anvende feriedage, dage fra 6. ferieuge, afspadsering og/eller flextid. Omsorgsdage og seniordage kan også anvendes efter ønske fra den ansatte.

Har du allerede fra 13. marts 2020 til og med 27. marts 2020 afholdt ferie, afspadsering og feriefridage vil disse dage indgå i de 5 dage. Du skal således ikke nu afholde nye dage oven på de dage du allerede har holdt.

Udover denne aftale vil der dog altid være tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Du anbefales derfor at tage kontakt til Kost og Ernæringsforbundet, hvis du er i tvivl, om din arbejdsgiver må tilsidesætte de normale varslingsregler.

På det offentlige område sendes medarbejderne, som ikke varetager kritiske/samfundsmæssigt nødvendige funktioner, hjem med løn med henblik på at arbejde hjemme.

Der gælder de samme varslingsregler vedrørende ferie for offentligt ansatte som for øvrige. Det vil sige, at for de grupper, som ikke meningsfyldt kan arbejde hjemmefra, er hovedreglen også, at arbejdsgiver kan varsle restferie med en måneds varsel.

Det er kun din restferie (eller ikke-afholdt hovedferie) for indeværende ferieår, som arbejdsgiver kan pålægge dig at holde inden 1. maj. Ferie, som du har optjent i 2019, kan først varsles til afholdelse efter 1. maj.

Hvis arbejdsgiver ændrer tidligere fastsat ferie, skal du have erstattet eventuelt økonomisk tab som følge af ændringen.

Jeg bliver sendt hjem og har aftalt ferie i hele eller en del af perioden?

Ferien vil og skal holdes som planlagt. 

Jeg er sat i karantæne, men skulle have holdt ferie:

Karantæne er sidestillet med sygdom og dermed en feriehindring. Du er derfor berettiget til erstatningsfrihed, når din karantæne er slut. Erstatningsferie aftales med din arbejdsgiver. Husk at fortælle din arbejdsgiver, at du er i karantæne på karantænes første dag.

Kan jeg få dagpenge, hvis jeg er sendt hjem uden løn?

Du kan kun sendes hjem uden løn, hvis du på din arbejdsplads er omfattet af en overenskomst, som giver dig mulighed herfor.

Er du privatansat og/eller omfattet af funktionærloven, kan du ikke hjemsendes uden løn. Det kan være at din arbejdsgiver forsøger at indgå en frivillig aftale med dig om at du hjemsendes uden løn, men du vil risikere, at få 3 ugers karantæne i a-kassen, før du kan få dagpenge.

Vælger din arbejdsgiver at afskedige dig, gælder dit sædvanlige opsigelsesvarsel, og du skal have fuld løn i hele opsigelsesperioden. Opfylder du ellers betingelserne, vil du have ret til dagpenge efter udløbet af din opsigelsesperiode.

Hvis du er omfattet af en overenskomst, som giver adgang til hjemsendelse, som f.eks. 3F’s Kantineoverenskomst, vil du have ret til dagpenge uden karantæne, hvis du har pligt til at vende tilbage til arbejdet efter hjemsendelsesperioden er overstået.

Din arbejdsgiver skal ikke betale G-dage, da der er tale om en force majeure situation.

Husk at melde dig ledig til jobcenter og A-kassen på første ledighedsdag.

FTF-A har guide til ny-ledige. De gældende rådighedskrav forklares her.  

Hvis du har en individuel kontrakt med opsigelsesvarsel, er du ikke berettiget til dagpenge, hvis opsigelsesvarslet fraviges. Kontakt Kost og Ernæringsforbundet, hvis din arbejdsgiver ikke overholder dit opsigelsesvarsel. 

Jeg er selvstændig og driver min egen virksomhed, hvilken hjælp kan jeg få?

Hvis du driver din egen virksomhed, med eller uden ansatte, har regeringen opstillet en række initiativer, der kan være med til at hjælpe din virksomheden i gennem krisen.
Du kan læse mere om de forskellige hjælpepakker her

Hvis du eller dine ansatte bliver syge, kan i få refusion fra første dag. OBS - en eventuel karantæne betragtes som sygdom.

Derudover er betaling af AM-bidrag, A- og B-skat samt moms udskudt.

Kan jeg blive testet for Covid-19?

Sundhedsstyrelsen har den 18.03.2020 udsendt nye retningslinjer for håndtering af Covid-19 i sundhedssektoren.

Det fremgår bl.a., at hvis man varetager en kritisk funktion i sundhedssektoren, og man oplever symptomer på Covid-19, så har man adgang til at blive testet hos sin læge. Testen laves med henblik på, at man hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdet (forudsat at testen er negativ).

Rent praktisk er det arbejdsgiver, der skal vurdere om det er hensigtsmæssigt med en hurtig raskmelding, og lægen der efter telefonisk konsultation skal vurdere symptomerne og henvise til en test.

Husk, at du også kan tage den digitale Covid-19 test her.

 

Hvem bestemmer, om jeg varetager en kritisk funktion?

Det er arbejdsgiveren, som vurderer, om man varetager en kritisk funktion i sundhedssektoren på baggrund af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen beskriver, at man varetager en kritisk funktion, hvis man er ansat i et kommunalt tilbud på sundheds- og ældreområdet herunder også tilbud i relation til socialområdet herunder fx plejehjem og plejecentre, madservice og indkøb, samt herberger, sociale botilbud, madpleje m.fl.

Du kan læse mere via dette link, som Sundhedsstyrelsen opdaterer løbende:

Hvad sker der, hvis jeg ikke vil arbejde, fordi jeg er bange for at blive smittet med Covid-19?

Udgangspunktet er, at du skal møde på arbejde, hvis din arbejdsgiver beder om det.

Hvis risikoen for at blive smittet på dit job er så konkret, at din sikkerhed, sundhed eller integritet er truet, vil du kunne blive hjemme med løn.

Hvis der er uenighed om det, kan du risikere, at du ikke har krav på løn, og at du i sidste ende bortvises, hvis der ikke vurderes at være en konkret og nærliggende fare for dit helbred.

Det bedste vil være at lave en aftale med din arbejdsgiver, om at du ikke kommer, men du vil ikke have ret til løn i perioden.

Det anbefales, at du konsulterer Kost og Ernæringsforbundet, inden du træffer beslutning om ikke at møde på arbejde, hvis du ikke kan nå til enighed med din arbejdsgiver. Det vil som tidligere nævnt, kunne få store konsekvenser for dit ansættelsesforhold.

Jeg har været ude og rejse, hvad skal jeg gøre?

Kommer du hjem fra udlandet, opfordrer Sundhedsstyrelsen kraftigt til, at du skal holde dig hjemme i 14 dage. 

Varetager du en kritisk funktion i sundhedssektoren, kan du tage kontakt til din arbejdsgiver med henblik på at aftale vilkår for din tilbagevenden. Man kan efter en konkret og individuel vurdering aftale, at man starter umiddelbart efter man er kommet hjem fra rejse. Man kan evt. få lavet en test hos lægen.

Det er arbejdsgiver, der skal sikre, at personale med symptomer på COVID-19 ikke møder på arbejde og risikerer at smitte kollegaer, patienter eller beboere. Arbejdsgiver skal informere alle ansatte om dette og indskærpe, at det overholdes. Arbejdsgiver skal ligeledes sende medarbejdere hjem, som udviser symptomer, der kan give mistanke om COVID-19.

Jeg er syg, hvornår må jeg gå på arbejde igen?

Hvis du har eller har mistanke om, at du har Covid-19, skal du være symptomfri i mindst 48 timer, inden du må gå på arbejde igen. Dette gælder hvis du fx har hoste, let feber eller forkølelse.

Det anbefales, at du ringer til din læge, som kan hjælpe med at vurdere dine symptomer i forhold til Covid-19.

Er du ansat i en kritisk funktion i sundhedssektoren, kan du gå på arbejde, hvis du har lette øvre luftvejssymptomer, og du er blevet testet negativ for Covid-19. Hvis din arbejdsgiver mener, at det er hensigtsmæssigt med en hurtig raskmelding, skal du ringe til din læge, som kan henvise til vurdering og test for Covid-19.

En i min hustand har Covid-19, hvad skal jeg gøre?

Hvis en person i din husstand eller anden nærtstående person, som du har været i tæt kontakt med, har Covid-19, og du udviser symptomer som hoste, let feber eller forkølelse, skal du blive hjemme, indtil du er rask.

Udviser du ingen symptomer, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du beskytter dig selv for at beskytte andre, ved, ligesom alle andre, at følge rådene om håndvask og håndsprit samt at vise hensyn og begrænse fysisk kontakt og sociale aktiviteter. Det betyder i praksis, at du godt kan gå på arbejde, så længe du ikke udviser nogen symptomer, selvom du har været i kontakt med en person som har Covid-19.

Jeg tilhører en særlig risikogruppe, skal jeg stadig møde på arbejde?

Personer som varetager kritiske funktioner i sundhedssektoren, skal som udgangspunkt møde på arbejde. Men tilhører du en særlig risikogruppe, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du flyttes til en anden funktion, hvis der er stor smitterisiko i din nuværende funktion. Du og din arbejdsgiver skal sammen se på den konkrete situation og vurdere smitterisikoen.

Her skal det vurderes, hvor stor eksponeringsrisiko den enkelte er udsat for i sin vanlige funktion, hvilke muligheder der er for omplacering til funktion uden oplagt smitterisiko, samt den ansattes egen trygheds- og risikovurdering.

Sundhedsstyrelsen definerer særlige risikogrupper som:

  • Ældre (især over 80 år)
  • Gravide (for en sikkerheds skyld)
  • Børn der lider af kroniske sygdomme (for en sikkerheds skyld)
  • Personer med kroniske sygdomme, fx

-Personer med hjertekarsygdom (gælder ikke velbehandlet hypertension)
-Personer med kronisk lungesygdom (gælder ikke velbehandlet astma)
-Personer med nedsat immunforsvar
-Personer med diabetes
-Personer med kræft

Har du kronisk sygdom i moderat eller svær grad fx meget forhøjet blodtryk eller astma, som ikke er velreguleret med medicin kan du betragte dig selv som værende i særlig risiko.

Er du velbehandlet og er din kroniske sygdom under kontrol, tilhører du IKKE en risikogruppe.

Du kan læse mere om ansatte i sundheds- og ældresektoren, der tilhører særlige risikogrupper, her.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er i særlig risiko eller har brug for særlig rådgivning, anbefales du at tale med din læge.

Er du utryg, bør du tage kontakt til din læge og drøfte, hvad det er, der gør dig utryg ved at møde på arbejde. Vurderer lægen, at der er en konkret risiko for din sundhed ved at gå på arbejde, skal du kontakte din arbejdsgiver og se, om i kan finde en løsning, fx ved at arbejde hjemmefra eller blive fjernet fra et arbejdssted, hvor du har meget personkontakt eller noget helt tredje.

Kan jeg få en bøde, hvis vi er mere end 10 personer på arbejde?

Nej, 10-personers reglen gælder ikke på arbejdspladser. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog, at arbejdsgiveren tager hensyn under planlægningen af arbejdet. Det gælder også i forhold til hvordan medarbejderne holder pauser og spisepauser. Det skal så vidt muligt holdes afstand mellem de ansatte.

Kan jeg blive bedt om at varetage andre funktioner?

Da vi befinder os i en helt ekstraordinær situation, og samfundet har brug for at alle sundheds- og samfundskritiske opgaver bliver varetaget, kan din arbejdsgiver bede dig om at udføre andre arbejdsopgaver end dem, du er ansat til at udføre. Som udgangspunkt skal de andre opgaver være inden for dit eget fagområde, men hvis det er nødvendigt, kan du også blive bedt om at varetage opgaver, som er uden for dit fagområde. Det kan være opgaver, som ikke kræver specialiseret viden.

En i min husstand tilhører en særlig risikogruppe, kan jeg blive hjemme fra arbejde?

Svaret er formentligt det samme som i punktet ”Jeg tilhører en særlig risikogruppe, skal jeg stadig møde på arbejde?”, men det er uafklaret.

Mit barn har Covid-19, hvad er mine rettigheder?

Hvis dit barn bliver smittet med Covid-19, så er du som forælder stillet på samme måde, som ved enhver anden barns sygdom.

Men du vil med meget stor sandsynlighed selv blive pålagt hjemmekarantæne, hvilket formentligt løser eventuelle pasningsproblemer.

Hvis dit barn er i hjemmekarantæne eller under hjemmeophold som følge af sundhedsmyndighedernes vejledninger, så betragtes barnet formentligt som sygt, og du har derfor samme rettigheder som ved anden sygdom hos barnet.

Da hjemmekarantæne/hjemmeophold som udgangspunkt pålægges hele husstanden, vil du formentligt også selv være i hjemmekarantæne.

Kan min chef varsle lønnedgang på grund af COVID-19??

Din arbejdsgiver kan godt varsle dig ned i løn, men der er mange bindinger, som gør, at det bestemt ikke er alle, som vil kunne varsles ned i løn.

Som udgangspunkt vil der være tale om en væsentlig ændring af din kontrakt, derfor kan en lønreduktion, først ske ved udløbet af dit individuelle opsigelsesvarsel.

Vælger din arbejdsgiver at opsige dig, med baggrund i at du ikke accepterer en sådan lønreduktion, kan der være tale om en usaglig opsigelse, men det er uafklaret, da vi er i en meget særlig situation, og din arbejdsgiver har derfor nok et stort spillerum.

Kontakt Kost og Ernæringsforbundet inden du siger nej til at acceptere lønnedgangen.

Min arbejdsgiver tager ikke myndighedernes anbefalinger alvorligt. Hvad kan jeg gøre?

Arbejdsmiljøloven fastslår, at arbejdsgiveren skal sørge for, at du kan udføre dit arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Herunder skal arbejdsgiveren gøre dig bekendt med eventuelle sygdomsfarer. Hvis du har en begrundet mistanke om, at din arbejdsgiver ikke lever op til disse forpligtelser, så skal du tage fat på din arbejdsmiljørepræsentant.

Hvis der ikke er en arbejdsmiljørepræsentant på din arbejdsplads, så kontakt Kost og Ernæringsforbundet.  

Hvad er arbejdsfordeling?

Arbejdsfordeling betyder at man i en virksomhed, eller i en afdeling i virksomheden, i en periode med nedsat aktivitet fordeler det arbejde som er blandt medarbejderne. De ansatte går på nedsat tid og får supplerende dagpenge svarende til nedgangen i arbejdstid. Arbejdsfordelingsordningen gør det muligt at nedsætte arbejdstiden i en periode, uden at de ansatte kan afskediges

Er der forskel på arbejdsfordeling med og uden overenskomst?

Ja, der er en forskel.

Hvis der i overenskomsten er adgang til at etablere arbejdsfordeling, sker det ved at arbejdsgiveren aftaler det med fagforeningen. Aftalen vil gælde for alle medarbejdere, som er ansat i henhold til overenskomsten. De enkelte medarbejdere kan således ikke selv beslutte, om de vil være omfattet af arbejdsfordelingsaftalen eller ej.

De ansatte som er omfattet af arbejdsfordelingen, kan få supplerende dagpenge så længe de er omfattet af arbejdsfordelingen forudsat at de opfylder de øvrige betingelser for at få supplerende dagpenge. 

Hvis der ingen overenskomst er, eller hvis overenskomsten ikke indeholder bestemmelser om arbejdsdeling, kan der indgås en kollektiv aftale mellem arbejdsgiveren og samtlige medarbejdere i virksomheden eller den del af virksomheden, som arbejdsfordelingen skal omfatte. Det kræver mindst to ansatte, at alle de ansatte som er berørt af aftalen er enige om at indgå aftalen, samt at vilkårene for arbejdsfordelingen er ens for alle. Her skal de enkelte medarbejder således beslutte, om de vil være omfattet af arbejdsfordelingen eller ej. Er der blot én medarbejder, som ikke ønsker at indgå aftalen, kan arbejdsfordelingen ikke etableres.

Hvilke betingelser gælder for en arbejdsfordeling?

Aftaler om arbejdsfordeling kan indgås for timelønnede, funktionærer og funktionærlignende ansatte.

Under den nuværende situation er regeringen gået bort fra kravet om, at en aftale om arbejdsfordeling skal anmeldes til jobcentret senest en uge før, den kan træde i kraft. Arbejdsfordelingen kan derfor igangsættes så snart den er anmeldt til jobcentret.   

 

Der findes 4 typer af arbejdsfordeling, og for nuværende kan man skifte mellem de forskellige typer når den igangværende er afsluttet.

Den oprindelige arbejdstid skal være nedsat med:

  •  Mindst 2 hele dage pr. uge (cyklus af en uges varighed)
  • 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed, eller (cyklus af 2 ugers varighed)
  • 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed, eller (cyklus af 3 ugers varighed)
  • 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed (cyklus af 4 ugers varighed).

Under arbejdsfordelingen, må arbejdsgiveren ikke afskedige ansatte på grund af arbejdsmangel i virksomheden, hvis arbejdsfordelingen omfatter hele virksomheden, eller i den virksomhedsafdeling eller den bestemte produktionsenhed, som arbejdsfordelingen omfatter. Hvis der sker afskedigelser af ansatte, der er omfattet af arbejdsfordelingen, så ophører arbejdsfordelingsaftalen.

Hvad er min retsstilling som elev?

Som udgangspunkt gælder det samme som for almindelige lønmodtagere med følgende undtagelser:

  • Elever kan ikke opsiges eller hjemsendes udenfor prøveperioden uden der er enighed om det.
  • Lønreduktion og/eller nedsættelse af arbejdstiden kan ikke aftales, medmindre der er enighed herom og hjemmel i overenskomsten. Nedsættelse af arbejdstiden kan medføre at uddannelsesperioden forlænges. Kontakt Kost og Ernæringsforbundet samt uddannelsesstedet for rådgivning herom.
  • Eleven kan kun pålægges arbejde, som er relevant for erhvervsuddannelsen. Der vil dog nok være bredere adgang til at pålægge eleven at udføre arbejde uden direkte relevans for erhvervsuddannelsen i den nuværende situation. Hvis du som elev oplever at skulle udføre arbejde uden relevans for erhvervsuddannelsen i højere grad end hvad du bør tåle, kan du hæve uddannelsesaftalen, hvis du behørigt har påtalt dette (gerne skriftligt). Eleven bør dog drøfte hæveadgangen og særligt alternativer til at ophæve uddannelsesaftalen med Kost og Ernæringsforbundet samt uddannelsesstedet inden der skrides til ophævelse da der er en vis procesrisiko i sådanne situationer.
  • Elever er i et oplæringsforhold og må som udgangspunkt ikke arbejde alene, så hvis alle udlærte igennem en længere periode er hjemsendt, skal eleven hjemsendes med fuld løn.
  • Muligheden for at pålægge elever overarbejde samt betalingen herfor er reguleret i den relevante overenskomst.

 

Hvad betyder aftalen om hjemsendtes eventuelle afholdelse af ferie/fridage?

Offentligt ansatte, der ikke helt eller delvist løser arbejdsopgaver i perioden frem til d. 13. april, kan blive pålagt at afholde afspadsering, fridage eller ferie i op til 5 dage under hjemsendelse. Aftalen, der gælder i staten, kommunerne og regionerne, betyder, at ansatte, der efter arbejdsgivers anvisning ikke varetager opgaver i hele eller dele af perioden fra 28. marts – 13. april 2020, kan blive pålagt at afvikle frihed i en periode på op til 5 arbejdsdage. Aftalerne omhandler kun perioden fra 28. marts 2020 til 13. april 2020.

Som ansat ”varetager man opgaver” og kan dermed ikke pålægges at afvikle frihed, hvis:
Man er på arbejde – enten i sin normale stilling eller i en anden stilling efter aftale med arbejdsgiver.  
Man er af arbejdsgiver blevet pålagt at kunne møde ind med kort varsel den pågældende dag.
Man er pålagt af arbejdsgiver at løse opgaver hjemmefra.
Du kan som ansat blive pålagt at anvende feriedage, dage fra 6. ferieuge, afspadsering og/eller flextid. Omsorgsdage og seniordage kan også anvendes efter ønske fra den ansatte.

Har du allerede fra 13. marts 2020 til og med 27. marts 2020 afholdt ferie, afspadsering og feriefridage vil disse dage indgå i de 5 dage. Du skal således ikke nu afholde nye dage oven på de dage du allerede har holdt.