Corona: Q&A om coronavirus og dine vilkår

Skal jeg møde på arbejde?

Offentligt ansat: Du skal møde på arbejde, indtil du får anden besked af din arbejdsgiver.

Privat ansat: Du skal møde på arbejde, indtil du får anden besked af din arbejdsgiver.

Alle ansatte: Hvis du er syg, eller er usikker på om du kan smitte, så er sundhedsmyndighedernes anbefaling, at du sygemelder dig ud fra et forsigtighedsprincip. Det handler om, at man forsat forsøger at begrænse risikoen for smittespredning. Er du ansat i sundhedsvæsenet eller ældreplejen har du pligt til at være særlig opmærksom, hvilket også gælder din ledelse.

Hvem bestemmer, om jeg varetager en kritisk funktion?

Det er arbejdsgiveren, som vurderer, om man varetager en kritisk funktion i sundhedssektoren på baggrund af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen beskriver, at man varetager en kritisk funktion, hvis man er ansat i et kommunalt tilbud på sundheds- og ældreområdet herunder også tilbud i relation til socialområdet herunder fx plejehjem og plejecentre, madservice og indkøb, samt herberger, sociale botilbud, madpleje m.fl.

Du kan læse mere via dette link, som Sundhedsstyrelsen opdaterer løbende.

Hvad sker der, hvis jeg ikke vil arbejde, fordi jeg er bange for at blive smittet med Covid-19?

Udgangspunktet er, at du skal møde på arbejde, hvis din arbejdsgiver beder om det.

Hvis risikoen for at blive smittet på dit job er så konkret, at din sikkerhed, sundhed eller integritet er truet, vil du kunne blive hjemme med løn.

Hvis der er uenighed om det, kan du risikere, at du ikke har krav på løn, og at du i sidste ende bortvises, hvis der ikke vurderes at være en konkret og nærliggende fare for dit helbred.

Det bedste vil være at lave en aftale med din arbejdsgiver, om at du ikke kommer, men du vil ikke have ret til løn i perioden.

Det anbefales, at du konsulterer Kost og Ernæringsforbundet, inden du træffer beslutning om ikke at møde på arbejde, hvis du ikke kan nå til enighed med din arbejdsgiver. Det vil som tidligere nævnt, kunne få store konsekvenser for dit ansættelsesforhold.

En i min hustand har Covid-19, hvad skal jeg gøre?

Hvis en person i din husstand eller anden nærtstående person, som du har været i tæt kontakt med, har Covid-19, og du udviser symptomer som hoste, let feber eller forkølelse, skal du blive hjemme, indtil du er rask.

Udviser du ingen symptomer, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du beskytter dig selv for at beskytte andre, ved, ligesom alle andre, at følge rådene om håndvask og håndsprit samt at vise hensyn og begrænse fysisk kontakt og sociale aktiviteter. Det betyder i praksis, at du godt kan gå på arbejde, så længe du ikke udviser nogen symptomer, selvom du har været i kontakt med en person som har Covid-19.

Mit barn har Covid-19, hvad er mine rettigheder?

Hvis dit barn bliver smittet med Covid-19, så er du som forælder stillet på samme måde, som ved enhver anden barns sygdom. Hvis dit barn er i hjemmekarantæne eller under hjemmeophold som følge af sundhedsmyndighedernes vejledninger, så betragtes barnet formentligt som sygt, og du har derfor samme rettigheder som ved anden sygdom hos barnet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at personer med påvist Covid-19 isolerer sig i hjemmet væk fra andre, og undgår fysisk kontakt med personer i hjemmet.

Ansatte, der bor i husstand med en person, der er påvist med Covid-19, skal fortsat møde på arbejde, men være særligt opmærksomme på at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd. Man skal endvidere være særligt opmærksom på symptomer, og blive hjemme, hvis man får symptomer. Man skal endvidere huske at vaske hænder, inden hjemmet forlades.

Jeg tilhører en særlig risikogruppe, skal jeg stadig møde på arbejde?

Sundhedsstyrelsen har opdateret anbefalingerne om hvilke personer, der kan betragtes som værende i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19, samt hvorvidt man skal på arbejde.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at personer i øget risiko som udgangspunkt ikke behøver at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de daglig har kontakt med mange mennesker.

Personer i øget risiko, skal dog ikke udsættes for oplagt smitterisiko,  og skal ikke have kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for at have eller som har COVID-19. I sådanne tilfælde skal personer i øget risiko flyttes til anden opgave eller funktion, hvor der ikke er denne smitterisiko.

Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med fokus på det ufødte barn skal gravide medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektor samt gravide medarbejdere i dagtilbud 0-6 år fra graviditetsuge 28 have hjemmearbejdsplads uden udgående funktioner fra hjemmet. Såfremt hjemmearbejde ikke er muligt i den funktion eller ift. de opgaver, som den gravide medarbejder varetager, skal den gravide medarbejder fraværsmeldes.

Arbejdsgiver har ansvar for at arbejdsmiljøet er sikkert, herunder at det på arbejdspladsen er muligt at foretage væsentlige foranstaltninger i forhold til at mindske smitterisiko. I arbejdssituationer hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af værnemidler, skal arbejdsgiver stille disse til rådighed.

Der vil være få personer i øget risiko, som på baggrund af en konkret individuel vurdering fra deres læge, slet ikke bør møde på arbejde. I den konkrete og individuelle vurdering skal det bl.a. inddrages hvilke muligheder, der er for omplacering til arbejdsforhold, hvor der kan sikres afstand og hygiejne, samt den enkeltes egen trygheds- og risikovurdering ved den vanlige arbejdsopgave/-funktion.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at langt de fleste personer i øget risiko kan deltage i sociale sammenhænge, herunder også arbejdssituationer, hvis der tages hensyn til de særlige forholdsregler, herunder skærpet hygiejne og afstand.

Nedenfor er overordnet anført hvilke personer, der har eller kan have en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19, samt personer, hvor der alene er tale om en øget risiko ud fra et forsigtighedsprincip.

Personer, hvor det er veldokumenteret, at der er en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb

Personer med høj alder

Risikoen for ældre må ikke alene baseres på alder. Den enkelte ældres risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 afhænger i væsentlig grad af, hvor rask, frisk og rørig, man er, om ens funktionsniveau er godt og af ens fysiske formåen og aktivitet, fx om man går ture, cykler eller tilsvarende. Det betyder også noget, om man vanligvis kan klare sig i eget hjem.

Det er veldokumenteret, at følgende – som dog skal anskues i sammenhæng med ovenstående – er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb:

• personer over 70 år og særligt personer over 80 år

• personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme

Beboere i plejebolig

Beboere i plejebolig vurderes at være i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 baseret på kombinationen af høj alder, typisk en eller flere kroniske sygdomme og nedsat funktions- og aktivitetsniveau.

Personer med overvægt

Risikoen ved overvægt skal også ses i sammenhæng med den samtidige tilstedeværelse af andre kroniske sygdomme, som fx ved overvægt kan være diabetes eller hjertekarsygdom. Det er veldokumenteret at følgende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb:

 • Personer med svær overvægt med BMI over 35

 • Personer med svær overvægt med BMI over 30 og samtidig kronisk

   sygdom

Personer, hvor det må antages, der er en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb

Følgende sygdomme eller tilstande

• Svær hjertekarsygdom, fx svært hjertesvigt, alvorlig arvelig eller medfødt hjertesygdom, nylig blodprop i hjertet mv

• Svær lungesygdom, fx svær astma eller KOL, alvorlige lungesygdomme eller voksne med kronisk respirationsinsufficiens tilknyttet respirationscenter (dog ikke patienter med velbehandlet søvnapnø) mv

• Lungekræft, udbredt (metastatisk) kræft uanset kræfttype, strålebehandling mod lunger, eller hvor lungerne rammes samt pneumonitis som bivirkning til immunterapi

• Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion (eGFR < 15, plasma albumin < 20)

• Kronisk leversygdom med komplikationer

• Dårligt reguleret diabetes med HbA1c > 70 mmol/mol, uanset diabetes-type – især opmærksomhed ved samtidig svær overvægt, hjertekarsygdom eller svær nyresygdom

• Tilstande med nedsat ernæringstilstand og påvirket almentilstand, fx svære

   mavetarmlidelser, korttarmssyndrom

• Muskulære, neuromuskulære og neurodegenerative sygdomme og tilstande, der medfører nedsat hostekraft eller problemer med at komme af med slim fra luftvejene, fx ALS, myasteni, svære myositter og bindevævslidelser, senfølger til apopleksi mv

• Fremskreden demenssygdom, uanset baggrund for denne, og personer med let til moderat kognitiv svækkelse og samtidig høj alder og komorbiditet

 

Nedsat immunforsvar

• Sygdomme med nedsat immunforsvar, fx primær immundefekt, myelomatose, seglcelleanæmi, vaskulit mv

• HIV-positive med udtalt immundefekt

· Immunhæmmende behandling, herunder kemoterapi, højdosis steroid og biologiske lægemidler

• Transplantation foretaget inden for de seneste seks måneder

 

Visse børn med kronisk sygdom

Visse børn med kronisk sygdom eller særlige tilstande han have en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, typisk børn, der under omstændigheder uden epidemi med COVID-19, også har særlige foranstaltninger fx særlige forhold i forbindelse med skolegang eller pasning i dagtilbud. Disse børn har sygdomme eller tilstande, der vanligt følges i specialambulatorier i sygehusregi, og får derigennem individuel vurdering og rådgivning.

For yderligere information klik her.

Personer uden fast bopæl

Ingen eller lav boligstandard, lille eller ingen adgang til hygiejnefaciliteter og vanskelighed ved at holde fysisk afstand på herberg mv medfører en øget risiko for smitte. Personer uden fast bopæl har endvidere ofte kronisk sygdom, særligt infektionssygdomme som hepatitis og tuberkulose, KOL mv. Kombinationen af øget smitterisiko og forekomst af kronisk sygdom hos personer uden fast bopæl medfører en øget risiko for alvorligt sygdomsforløb.

Personer, hvor der alene er tale om et forsigtighedsprincip

Gravide

Gravide kan være mere modtagelige over for infektioner. Gravide har dog samme sygdomsmønster som den øvrige befolkning, dvs. det er ikke påvist, at gravide har en øget risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 eller har en øget dødelighed. Tilsvarende er heller ikke påvist for det ufødte barn. Der er dokumentation for, at nogle gravide, der indlægges med COVID-19 i 3. trimester, forløses ved kejsersnit før tid, og at barnet hermed fødes før terminen med de dertil hørende risici. Ud fra et hensyn til det ufødte barn, men også til den gravide, betragter Sundhedsstyrelsen gravide som en risikogruppe i forhold til COVID-19.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er i særlig risiko eller har brug for rådgivning, anbefales du at tale med din læge.

Det gælder for alle, at er du utryg, bør du tage kontakt til din læge og drøfte, hvad det er, der gør dig utryg ved at møde på arbejde. Vurderer lægen, at der er en konkret risiko for din sundhed ved at gå på arbejde, skal du kontakte din arbejdsgiver og se, om I kan finde en løsning, fx ved at arbejde hjemmefra eller blive fjernet fra et arbejdssted, hvor du har meget personkontakt eller noget helt tredje

En i min husstand tilhører en særlig risikogruppe, kan jeg blive hjemme fra arbejde?

Bor man i husstand med en person, der er i øget risiko, kan man i udgangspunktet godt gå på arbejde eller komme i dagtilbud. Det gælder også, hvis man arbejder i sundheds- eller ældresektoren, eller andre sektorer hvor man kan være i tæt fysisk kontakt med andre mennesker. Det er sundhedsstyrelsens vurdering, at pårørende til en person i øget risiko ikke i sit arbejde skal have kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for at have eller har COVID19. I sådanne tilfælde skal pårørende til personer i øget risiko flyttes til anden opgave eller funktion, hvor der ikke er denne smitterisiko.

Jeg er bange for at sende mit barn i dagtilbud, kan jeg vælge at holde mit barn hjemme?

Du har som udgangspunkt ikke ret til fravær fra dit arbejde, fordi du ikke ønsker at sende dit barn i skole eller dagtilbud, fordi du er bange for smitte.

Det skal således aftales med din arbejdsgiver, og du kan evt. anmode om at bruge ferie eller afspadsering.

Vil din arbejdsgiver ikke imødekomme dit ønske om fravær, vil du skulle møde på arbejde, og en udeblivelse vil kunne medføre bortvisning for ulovlig udeblivende.

Kan jeg blive testet for Covid-19?

Sundhedsstyrelsen har den 18.03.2020 udsendt nye retningslinjer for håndtering af Covid-19 i sundhedssektoren.

Det fremgår bl.a., at hvis man varetager en kritisk funktion i sundhedssektoren, og man oplever symptomer på Covid-19, så har man adgang til at blive testet hos sin læge. Testen laves med henblik på, at man hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdet (forudsat at testen er negativ).

Rent praktisk er det arbejdsgiver, der skal vurdere om det er hensigtsmæssigt med en hurtig raskmelding, og lægen der efter telefonisk konsultation skal vurdere symptomerne og henvise til en test.

Husk, at du også kan tage den digitale Covid-19 test her.

 

Jeg er syg, hvornår må jeg gå på arbejde igen?

Hvis du har eller har mistanke om, at du har Covid-19, skal du være symptomfri i mindst 48 timer, inden du må gå på arbejde igen. Dette gælder hvis du fx har hoste, let feber eller forkølelse.

Det anbefales, at du ringer til din læge, som kan hjælpe med at vurdere dine symptomer i forhold til Covid-19.

Er du ansat i en kritisk funktion i sundhedssektoren, kan du gå på arbejde, hvis du har lette øvre luftvejssymptomer, og du er blevet testet negativ for Covid-19. Hvis din arbejdsgiver mener, at det er hensigtsmæssigt med en hurtig raskmelding, skal du ringe til din læge, som kan henvise til vurdering og test for Covid-19.

Kan jeg blive bedt om at varetage andre funktioner end dem jeg er ansat/uddannet til?

Ja, fordi vi befinder os i en helt ekstraordinær situation, og samfundet har brug for, at alle sundheds- og samfundskritiske opgaver bliver varetaget, kan din arbejdsgiver bede dig om at udføre andre arbejdsopgaver end dem, du er ansat til at udføre. Som udgangspunkt skal de andre opgaver være inden for dit eget fagområde, men hvis det er nødvendigt, kan du også blive bedt om at varetage opgaver, som er uden for dit fagområde. Det kan være opgaver, som ikke kræver specialiseret viden. Det gælder naturligvis stadig, at din arbejdsgiver skal sikre, at du ikke kommer til skade, når du er på arbejde. Derfor er det vigtigt, at du modtager konkret instruktion i forhold til de opgaver, som du skal udføre, og de forudsætninger du har i forhold til din uddannelse eller erfaring. Din arbejdsgiver skal herefter føre tilsyn med, at opgaverne bliver udført korrekt.

Min arbejdsgiver tager ikke myndighedernes anbefalinger alvorligt. Hvad kan jeg gøre?

Arbejdsmiljøloven fastslår, at arbejdsgiveren skal sørge for, at du kan udføre dit arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Herunder skal arbejdsgiveren gøre dig bekendt med eventuelle sygdomsfarer. Hvis du har en begrundet mistanke om, at din arbejdsgiver ikke lever op til disse forpligtelser, så skal du tage fat på din arbejdsmiljørepræsentant.

Hvis der ikke er en arbejdsmiljørepræsentant på din arbejdsplads, så kontakt Kost og Ernæringsforbundet.  

Kan jeg få en bøde, hvis vi er mere end 10 personer på arbejde?

Nej, 10-personers reglen gælder ikke på arbejdspladser. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog, at arbejdsgiveren tager hensyn under planlægningen af arbejdet. Det gælder også i forhold til hvordan medarbejderne holder pauser og spisepauser. Det skal så vidt muligt holdes afstand mellem de ansatte.

Er Covid-19 en arbejdsskade?

Smitte med Covid-19 kan efter en konkret vurdering anerkendes som en arbejdsskade.

For at kunne få erstatning som følge af at man er blevet smittet med Covid-19 på sin arbejdsplads, skal det kunne sandsynliggøres, at smitten er sket på arbejdet.

Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring skriver at, hvis man er udsat for en risiko i sit arbejde, er det normalt tilstrækkeligt til, at man kan sandsynliggøre, at smitten er sket der. Det vil som udgangspunkt omfatte faggrupper, som har tæt borgerkontakt.

I alle tilfælde foretages en konkret vurdering, men det er krav at diagnosen Covid-19 er stillet.

Er du blevet testet positiv for Covid-19, og har du i din stilling tæt borgerkontakt anbefaler Kost og Ernæringsforbundet, at det anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring.

Anmeldelse kan ske enten ved at din arbejdsgiver anmelder sagen, at lægen som behandler dig, anmelder det eller ved at du selv udfylder denne  blanket.

Hvad er min retsstilling som elev?

Som udgangspunkt gælder det samme som for almindelige lønmodtagere med følgende undtagelser:

  • Elever kan ikke opsiges eller hjemsendes udenfor prøveperioden uden der er enighed om det.
  • Lønreduktion og/eller nedsættelse af arbejdstiden kan ikke aftales, medmindre der er enighed herom og hjemmel i overenskomsten. Nedsættelse af arbejdstiden kan medføre at uddannelsesperioden forlænges. Kontakt Kost og Ernæringsforbundet samt uddannelsesstedet for rådgivning herom.
  • Eleven kan kun pålægges arbejde, som er relevant for erhvervsuddannelsen. Der vil dog nok være bredere adgang til at pålægge eleven at udføre arbejde uden direkte relevans for erhvervsuddannelsen i den nuværende situation. Hvis du som elev oplever at skulle udføre arbejde uden relevans for erhvervsuddannelsen i højere grad end hvad du bør tåle, kan du hæve uddannelsesaftalen, hvis du behørigt har påtalt dette (gerne skriftligt). Eleven bør dog drøfte hæveadgangen og særligt alternativer til at ophæve uddannelsesaftalen med Kost og Ernæringsforbundet samt uddannelsesstedet inden der skrides til ophævelse da der er en vis procesrisiko i sådanne situationer.
  • Elever er i et oplæringsforhold og må som udgangspunkt ikke arbejde alene, så hvis alle udlærte igennem en længere periode er hjemsendt, skal eleven hjemsendes med fuld løn.
  • Muligheden for at pålægge elever overarbejde samt betalingen herfor er reguleret i den relevante overenskomst.

 

Jeg er selvstændig og driver min egen virksomhed, hvilken hjælp kan jeg få?

Hvis du driver din egen virksomhed, med eller uden ansatte, har regeringen opstillet en række initiativer, der kan være med til at hjælpe din virksomheden i gennem krisen.
Du kan læse mere om de forskellige hjælpepakker her

Hvis du eller dine ansatte bliver syge, kan i få refusion fra første dag. OBS - en eventuel karantæne betragtes som sygdom.

Derudover er betaling af AM-bidrag, A- og B-skat samt moms udskudt.

Får jeg løn, hvis jeg ikke skal møde på arbejde?

Offentligt ansatte: Som udgangspunkt ja.

Privat ansatte: Det afhænger af dine konkrete ansættelsesvilkår. Spørg din arbejdsgiver og ring evt. ind til sekretariatet på 31 63 66 00, så vi kan hjælpe dig med en afklaring.
 

Der er to særlige ordninger, som nu gælder for privatansatte.
Private virksomhederne har mulighed for at hjemmesende ansatte med fuld løn og få 75 % refusion fra statens side. Lønmodtagerne skal bidrage med 1 uges ferie, afspadsering eller periode uden løn. Ordningen skal gælde hele virksomheden.
Hvis du er ansat under en 3F overenskomst har 3F sammen med flere arbejdsgiver aftalt hjemsendelse indenfor overenskomsten. Er du omfattet af en sådan aftale kan du få dagpenge fra A-kassen.

Kan jeg få dagpenge, hvis jeg er sendt hjem uden løn?

Du kan kun sendes hjem uden løn, hvis du på din arbejdsplads er omfattet af en overenskomst, som giver dig mulighed herfor.

Er du privatansat og/eller omfattet af funktionærloven, kan du ikke hjemsendes uden løn. Det kan være at din arbejdsgiver forsøger at indgå en frivillig aftale med dig om at du hjemsendes uden løn, men du vil risikere, at få 3 ugers karantæne i a-kassen, før du kan få dagpenge.

Vælger din arbejdsgiver at afskedige dig, gælder dit sædvanlige opsigelsesvarsel, og du skal have fuld løn i hele opsigelsesperioden. Opfylder du ellers betingelserne, vil du have ret til dagpenge efter udløbet af din opsigelsesperiode.

Hvis du er omfattet af en overenskomst, som giver adgang til hjemsendelse, som f.eks. 3F’s Kantineoverenskomst, vil du have ret til dagpenge uden karantæne, hvis du har pligt til at vende tilbage til arbejdet efter hjemsendelsesperioden er overstået.

Din arbejdsgiver skal ikke betale G-dage, da der er tale om en force majeure situation.

Husk at melde dig ledig til jobcenter og A-kassen på første ledighedsdag.

FTF-A har guide til ny-ledige. De gældende rådighedskrav forklares her.  

Hvis du har en individuel kontrakt med opsigelsesvarsel, er du ikke berettiget til dagpenge, hvis opsigelsesvarslet fraviges. Kontakt Kost og Ernæringsforbundet, hvis din arbejdsgiver ikke overholder dit opsigelsesvarsel. 

Får jeg løn, hvis jeg er i karantæne?

Karantæne, der er igangsat af de danske sundhedsmyndigheder, er at ligestille med sygdom, og du vil derfor som udgangspunkt have ret til løn. Det afhænger dog af dine helt konkrete ansættelsesvilkår. Hvis du eller dine kollegaer tidligere har fået løn under sygdom får i det også nu.

Ring til sekretariatet på 31 63 66 00, hvis du har spørgsmål.

Mine arbejdstider er ændret pga. Covid-19, hvad gælder?

Står du i en situation hvor din arbejdstider er ændret helt eller delvist, er udgangspunktet, at overenskomster og arbejdstidsregler stadig gælder.

Det vil sige, at du skal honoreres som vanligst for tilkald, over- og merarbejde, omlagt tjeneste, aften- og weekendtjeneste mv.

Dog har Arbejdstilsynet dispenseret fra hviletids- og fridøgnsreglerne, således at 11 timers reglen og retten til et ugentligt fridøgn midlertidigt ikke gælder. Men det er vigtigt at huske, at du skal kompenseres på et senere tidspunkt, hvis du har fået mindre hvileperioder eller har fået inddraget dit fridøgn.

Fravigelse kan kun ske, når det er nødvendigt for virksomheden for at kunne opretholden af konkrete arbejdsprocesser i virksomheden, som er ekstraordinært belastede på grund af Covid-19.

Arbejdstilsynet har oplyst, at i de virksomheder hvor der ikke kan ydes kompenserende fridøgn, skal virksomheden søge at beskytte medarbejderne gennem flere pauser, perioder med mindre belastende arbejde og lignende arbejdsorganisatoriske tiltag.

Du kan læse mere på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Hvad er arbejdsfordeling?

Arbejdsfordeling betyder at man i en virksomhed, eller i en afdeling i virksomheden, i en periode med nedsat aktivitet fordeler det arbejde som er blandt medarbejderne. De ansatte går på nedsat tid og får supplerende dagpenge svarende til nedgangen i arbejdstid. Arbejdsfordelingsordningen gør det muligt at nedsætte arbejdstiden i en periode, uden at de ansatte kan afskediges

Er der forskel på arbejdsfordeling med og uden overenskomst?

Ja, der er en forskel.

Hvis der i overenskomsten er adgang til at etablere arbejdsfordeling, sker det ved at arbejdsgiveren aftaler det med fagforeningen. Aftalen vil gælde for alle medarbejdere, som er ansat i henhold til overenskomsten. De enkelte medarbejdere kan således ikke selv beslutte, om de vil være omfattet af arbejdsfordelingsaftalen eller ej.

De ansatte som er omfattet af arbejdsfordelingen, kan få supplerende dagpenge så længe de er omfattet af arbejdsfordelingen forudsat at de opfylder de øvrige betingelser for at få supplerende dagpenge. 

Hvis der ingen overenskomst er, eller hvis overenskomsten ikke indeholder bestemmelser om arbejdsdeling, kan der indgås en kollektiv aftale mellem arbejdsgiveren og samtlige medarbejdere i virksomheden eller den del af virksomheden, som arbejdsfordelingen skal omfatte. Det kræver mindst to ansatte, at alle de ansatte som er berørt af aftalen er enige om at indgå aftalen, samt at vilkårene for arbejdsfordelingen er ens for alle. Her skal de enkelte medarbejder således beslutte, om de vil være omfattet af arbejdsfordelingen eller ej. Er der blot én medarbejder, som ikke ønsker at indgå aftalen, kan arbejdsfordelingen ikke etableres.

Hvilke betingelser gælder for en arbejdsfordeling?

Aftaler om arbejdsfordeling kan indgås for timelønnede, funktionærer og funktionærlignende ansatte.

Under den nuværende situation er regeringen gået bort fra kravet om, at en aftale om arbejdsfordeling skal anmeldes til jobcentret senest en uge før, den kan træde i kraft. Arbejdsfordelingen kan derfor igangsættes så snart den er anmeldt til jobcentret.   

 

Der findes 4 typer af arbejdsfordeling, og for nuværende kan man skifte mellem de forskellige typer når den igangværende er afsluttet.

Den oprindelige arbejdstid skal være nedsat med:

  •  Mindst 2 hele dage pr. uge (cyklus af en uges varighed)
  • 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed, eller (cyklus af 2 ugers varighed)
  • 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed, eller (cyklus af 3 ugers varighed)
  • 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed (cyklus af 4 ugers varighed).

Under arbejdsfordelingen, må arbejdsgiveren ikke afskedige ansatte på grund af arbejdsmangel i virksomheden, hvis arbejdsfordelingen omfatter hele virksomheden, eller i den virksomhedsafdeling eller den bestemte produktionsenhed, som arbejdsfordelingen omfatter. Hvis der sker afskedigelser af ansatte, der er omfattet af arbejdsfordelingen, så ophører arbejdsfordelingsaftalen.

Kan min arbejdsgiver varsle lønnedgang på grund af Covid-19??

Din arbejdsgiver kan godt varsle dig ned i løn, men der er mange bindinger, som gør, at det bestemt ikke er alle, som vil kunne varsles ned i løn.

Som udgangspunkt vil der være tale om en væsentlig ændring af din kontrakt, derfor kan en lønreduktion, først ske ved udløbet af dit individuelle opsigelsesvarsel.

Vælger din arbejdsgiver at opsige dig, med baggrund i at du ikke accepterer en sådan lønreduktion, kan der være tale om en usaglig opsigelse, men det er uafklaret, da vi er i en meget særlig situation, og din arbejdsgiver har derfor nok et stort spillerum.

Kontakt Kost og Ernæringsforbundet inden du siger nej til at acceptere lønnedgangen.

Kan min arbejdsgiver pålægge mig afspadsering uden varsel?

Afspadsering skal som udgangspunkt varsles med fire døgn i kommuner og regioner og 80 timer i staten. For private virksomheder beror det på det, der er aftalt i ansættelseskontrakten.

Det er forventeligt, at arbejdsgiverne for at reducere omkostningerne, gør brug af muligheden for at varsle afspadsering. Arbejdsgiveren kan alene varsle afspadsering, som allerede er optjent. Man kan dog aftale, at man afholder ikke-optjent afspadsering, således at man kommer til at skylde, men det anbefales ikke.

Det er ofte forskelligt medarbejderne imellem hvor meget man har på sin afspadseringskonto, og dermed vil der være forskel i, hvor meget de enkelte medarbejder kommer til at afspadsere.

Offentligt ansatte, der ikke løser arbejdsopgaver i perioden frem til d. 13. april, kan blive pålagt at afholde afspadsering, fridage eller ferie i op til 5 dage under hjemsendelse. Aftalen som vedrører ansatte i staten, kommunerne og regionerne, betyder at ansatte, der efter arbejdsgivers anvisning ikke varetager opgaver i hele eller dele af perioden fra 28. marts – 13. april 2020, kan blive pålagt at afvikle frihed i en periode på op til 5 arbejdsdage. Aftalerne omhandler kun perioden fra 28. marts 2020 til 13. april 2020.

Har du allerede fra 13. marts 2020 til og med 27. marts 2020 afholdt ferie, afspadsering og feriefridage vil disse dage indgå i de 5 dage. Du skal således ikke nu afholde nye dage oven på de dage du allerede har holdt.

Kan min arbejdsgiver pålægge mig at afholde ferie uden varsel?

Udgangspunktet er, at restferie skal varsles med en måneds varsel, før den kan afholdes, med mindre andet aftales mellem dig og din ledelse. Dvs. at du altid frivilligt vælge at afholde din restferie.

Dog befinder vi os i en helt ekstraordinær og uforudsigelig situation, hvilket kan  begrunde ganske korte varsler og ændring af allerede aftalt ferie.
 

For de offentlige ansatte har regeringen givet arbejdsgiver en mulighed for at bruge 5 dages ferie eller afspadsering uden varsel.

Offentligt ansatte, der ikke løser arbejdsopgaver i perioden frem til d. 13. april, kan blive pålagt at afholde afspadsering, fridage eller ferie i op til 5 dage under hjemsendelse. Aftalen som vedrører ansatte i staten, kommunerne og regionerne, betyder at ansatte, der efter arbejdsgivers anvisning ikke varetager opgaver i hele eller dele af perioden fra 28. marts – 13. april 2020, kan blive pålagt at afvikle frihed i en periode på op til 5 arbejdsdage. Aftalerne omhandler kun perioden fra 28. marts 2020 til 13. april 2020.

Har du allerede fra 13. marts 2020 til og med 27. marts 2020 afholdt ferie, afspadsering og feriefridage vil disse dage indgå i de 5 dage. Du skal således ikke nu afholde nye dage oven på de dage du allerede har holdt.

Du kan som ansat blive pålagt at anvende feriedage, dage fra 6. ferieuge, afspadsering og/eller flextid. Omsorgsdage og seniordage kan også anvendes efter ønske fra den ansatte.

Har du allerede fra 13. marts 2020 til og med 27. marts 2020 afholdt ferie, afspadsering og feriefridage vil disse dage indgå i de 5 dage. Du skal således ikke nu afholde nye dage oven på de dage du allerede har holdt.

Udover denne aftale vil der dog altid være tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Du anbefales derfor at tage kontakt til Kost og Ernæringsforbundet, hvis du er i tvivl, om din arbejdsgiver må tilsidesætte de normale varslingsregler.

På det offentlige område sendes medarbejderne, som ikke varetager kritiske/samfundsmæssigt nødvendige funktioner hjem med løn med henblik på at arbejde hjemme.

Der gælder de samme varslingsregler vedrørende ferie for offentligt ansatte som for øvrige. Det vil sige, at for de grupper, som ikke meningsfyldt kan arbejde hjemmefra, er hovedreglen også, at arbejdsgiver kan varsle restferie med en måneds varsel.

Det er kun din restferie (eller ikke-afholdt hovedferie) for indeværende ferieår, som arbejdsgiver kan pålægge dig at holde inden 1. maj. Ferie, som du har optjent i 2019, kan først varsles til afholdelse efter 1. maj.

Hvis arbejdsgiver ændrer tidligere fastsat ferie, skal du have erstattet eventuelt økonomisk tab som følge af ændringen.

Må min arbejdsgiver inddrage min hviletid/mit fridøgn?

Står du i en situation hvor din arbejdstider er ændret helt eller delvist, er udgangspunktet, at overenskomster og arbejdstidsregler stadig gælder.

Det vil sige, at du skal honoreres som vanligst for tilkald, over- og merarbejde, omlagt tjeneste, aften- og weekendtjeneste mv.

Dog har Arbejdstilsynet dispenseret fra hviletids- og fridøgnsreglerne, således at 11 timers reglen og retten til et ugentligt fridøgn midlertidigt ikke gælder. Men det er vigtigt at huske, at du skal kompenseres på et senere tidspunkt, hvis du har fået mindre hvileperioder eller har fået inddraget dit fridøgn.

Fravigelse kan kun ske, når det er nødvendigt for virksomheden for at kunne opretholden af konkrete arbejdsprocesser i virksomheden, som er ekstraordinært belastede på grund af Covid-19.

Arbejdstilsynet har oplyst, at i de virksomheder hvor der ikke kan ydes kompenserende fridøgn, skal virksomheden søge at beskytte medarbejderne gennem flere pauser, perioder med mindre belastende arbejde og lignende arbejdsorganisatoriske tiltag.

Du kan læse mere på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Jeg bliver sendt hjem og har aftalt ferie i hele eller en del af perioden?

Ferien vil og skal holdes som planlagt. 

Hvad betyder aftalen om hjemsendtes eventuelle afholdelse af ferie/fridage?

Offentligt ansatte, der ikke helt eller delvist løser arbejdsopgaver i perioden frem til d. 13. april, kan blive pålagt at afholde afspadsering, fridage eller ferie i op til 5 dage under hjemsendelse. Aftalen, der gælder i staten, kommunerne og regionerne, betyder, at ansatte, der efter arbejdsgivers anvisning ikke varetager opgaver i hele eller dele af perioden fra 28. marts – 13. april 2020, kan blive pålagt at afvikle frihed i en periode på op til 5 arbejdsdage. Aftalerne omhandler kun perioden fra 28. marts 2020 til 13. april 2020.

Som ansat ”varetager man opgaver” og kan dermed ikke pålægges at afvikle frihed, hvis:
Man er på arbejde – enten i sin normale stilling eller i en anden stilling efter aftale med arbejdsgiver.  
Man er af arbejdsgiver blevet pålagt at kunne møde ind med kort varsel den pågældende dag.
Man er pålagt af arbejdsgiver at løse opgaver hjemmefra.
Du kan som ansat blive pålagt at anvende feriedage, dage fra 6. ferieuge, afspadsering og/eller flextid. Omsorgsdage og seniordage kan også anvendes efter ønske fra den ansatte.

Har du allerede fra 13. marts 2020 til og med 27. marts 2020 afholdt ferie, afspadsering og feriefridage vil disse dage indgå i de 5 dage. Du skal således ikke nu afholde nye dage oven på de dage du allerede har holdt.

Jeg er sat i karantæne, men skulle have holdt ferie:

Karantæne er sidestillet med sygdom og dermed en feriehindring. Du er derfor berettiget til erstatningsfrihed, når din karantæne er slut. Erstatningsferie aftales med din arbejdsgiver. Husk at fortælle din arbejdsgiver, at du er i karantæne på karantænes første dag.

Kan min arbejdsgiver aflyse min ferie, fordi der er brug for al arbejdskraft?

Ja, men det skal på nuværende tidspunkt ske efter de gældende ferieregler i din ansættelse. Inddrages din ferie har du ret til erstatningsferie og eventuelle omkostninger til f.eks aflysning af allerede betalt ferie for dig og din familie. Dette skal dækkes af arbejdsgiver.

Hvis jeg aflyser min rejse til et land, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til, kan jeg så udskyde min ferie til et andet tidspunkt og gå på arbejde?

Kun, hvis du aftaler det konkret med din arbejdsgiver jf. de gældende ferie- og arbejdstidsregler for din ansættelse. 

Jeg har været ude og rejse, hvad skal jeg gøre?

Kommer du hjem fra udlandet, opfordrer Sundhedsstyrelsen kraftigt til, at du skal holde dig hjemme i 14 dage. 

Varetager du en kritisk funktion i sundhedssektoren, kan du tage kontakt til din arbejdsgiver med henblik på at aftale vilkår for din tilbagevenden. Man kan efter en konkret og individuel vurdering aftale, at man starter umiddelbart efter man er kommet hjem fra rejse. Man kan evt. få lavet en test hos lægen.

Det er arbejdsgiver, der skal sikre, at personale med symptomer på COVID-19 ikke møder på arbejde og risikerer at smitte kollegaer, patienter eller beboere. Arbejdsgiver skal informere alle ansatte om dette og indskærpe, at det overholdes. Arbejdsgiver skal ligeledes sende medarbejdere hjem, som udviser symptomer, der kan give mistanke om COVID-19.

Kan min arbejdsgiver pålægge mig at blive testet for Corona?

Det korte svar er ja, men der skal være nogle betingelser, som skal være opfyldt.

Din arbejdsgiver har ret til at pålægge dig at blive testet, og få testsvaret at vide, hvis det har en væsentlig betydning for indsatsen på sundhedsområdet. Det følger af den hastevedtagne: ”lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme” i forbindelse med Corona-pandemien.

Det vil primært være personer, som arbejder indenfor sundheds- og ældreområdet, der vil blive omfattet heraf. Årsagen er, at personer uden symptomer kan smitte andre uden at vide det. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at man tester medarbejderne på disse områder, for at mindske smittespredningen. Er man testet positiv for corona, skal man nemlig ikke i tæt kontakt med personer som er særligt sårbare.

Arbejdsgivere inden for andre områder, kan hvis forholdene på det pågældende sted særligt taler for det, også kunne kræve at medarbejderne skal testes.

Om en medarbejder skal testes, skal bero på en konkret vurdering af arbejdsgiveren. Udgangspunktet er, at du skal samtykke til at testen tages, men ønsker du ikke at blive testet, vil det i sidste ende kunne få ansættelsesretlige konsekvenser for dig, da din arbejdsgiver altså kan kræve at du bliver testet.

Jeg er blevet pålagt at blive testet for Corona uden for arbejdstiden. Kan min arbejdsgiver det?

Ja, din arbejdsgiver kan pålægge dig at blive testet uden for arbejdstid.

Er det tale om før eller efter din normale arbejdstid, vil det skulle betragtes som mer- eller overarbejde, hvilket skal følge reglerne herfor i henhold til den arbejdstidsaftale, som din arbejdsplads er omfattet af.

Hvis du er blevet pålagt at blive testet på din fridag, betragtes det som en inddragelse af fridagen, ligesom hvis du var blevet indkaldt til at møde på arbejde på din fridag. Du skal derfor også i denne situation honoreres i overensstemmelse med den arbejdstidsaftale, som din arbejdsplads er omfattet af.

Har du langt til det nærmeste test sted, så husk, at du også kan få kørselsgodtgørelse.

Min arbejdsgiver har tilbudt mig at blive testet, hvordan skal jeg forholde mig til det?

I det omfang du ikke er blevet pålagt at tage en test, er det helt frivilligt, om du skal tage imod tilbuddet fra din arbejdsgiver. Hvis du tager imod tilbuddet, og testen ligger udenfor almindelig arbejdstid, er det noget du gør i din fritid, og det skal derfor ikke betragtes som arbejdstid i henhold til arbejdstidsaftalen som din arbejdsplads er omfattet af. Du vil heller ikke have krav på at få kørselsgodtgørelse.