Coronas betydning for dig som ledig

I dag, d. 19. marts 2020, kom Folketinget med en samlet redningspakke for dansk økonomi herunder tiltag for ledige. Den kan du læse her. Når FTFa kommer med udmeldinger vil siden her blive opdateret med informationerne.

På grund af smittefaren ved Corona er der blevet besluttet en række forholdsregler for ledige. Det betyder bl.a., at du indtil videre:

Ikke er forpligtet til at stå til rådighed

Ikke er forpligtet til at søge jobs (fx skal din joblog ikke opdateres)

Ikke skal deltage i samtaler

Du vil få dine dagpenge som normalt, selvom du ikke står til rådighed.

 

I din periode skal du sørge for, at:

Dit cv på jobnet.dk er tilgængeligt

Du står tilmeldt som ledig på jobnet.dk

Sende dit dagpengekort den 24. marts

Du skal foreløbigt ikke stå til rådighed frem til den 29. marts 2020.

 

Ikke alle skal melde sig syge på jobnet.dk

Selvom du er blevet anbefalet at blive hjemme foreløbigt, betyder det ikke, at du skal sygemelde dig.

 

Du skal kun melde dig syg, hvis du er i en af disse tre scenarier:

Du har fået konstateret corona, og du er i isolation

Du er blevet pålagt karantæne af Styrelsen for Patientsikkerhed

Du er blevet ramt af anden sygdom

Der er lukket for fysiske møder i FTFa

Det betyder også, at vi ikke tager imod personlige henvendelser.

 

FTFa opdaterer løbende deres hjemmeside, så hold øje med den.