UDSAT,Kost og Ernæringsforbundets årlige Arbejdsmiljøkursus 2020 (AMIR)

Alle regioner

Nu har du som nyvalgt eller mere erfaren arbejdsmiljørepræsentant mulighed for at komme på Kost og Ernæringsforbundets årlige arbejdsmiljøkursus. På kurset vil der være fokus på aktuelle temaer samt mulighed for erfaringsudveksling og diskussioner med kolleger fra andre køkkener om rollen som arbejdsmiljørepræsentant og arbejdet i arbejdsmiljøorganisationen.

Som tillidsvalgt er det vigtigt at tage stilling til, hvordan man får indflydelse på og kan præge arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. På temadagen vil sociolog Karsten Brask Fischer lægge op til en undersøgelse og diskussion af, hvordan platformen for indflydelse ser ud, når man er AMR. Målet er, at hver deltager får reflekteret over sine muligheder for indflydelse og hvordan platformen kan styrkes.

På kurset vil undersøgelsen af mulighederne for indflydelse bestå af fire elementer.

  • Det første handler om, hvordan vi tænker vores rolle som AMR, som især kommer til udtryk som den måde, vi skaber værdi på for arbejdspladsen. Her vil diskussionen især handle om, hvorvidt fokus på kerneopgaven kan styrke AMRs platform for indflydelse.
  • Det andet vi skal bruge til at blive klogere på platformen for indflydelse, er relationerne på arbejdspladsen, særligt til kolleger, ledelse og den faglige organisation. Argumentet er, at indflydelse handler om at balancere de relationer.
  • Det tredje element er at kigge på de forskellige måder, indflydelse kan tage form på: Gennem dialog hvor man bliver klogere, aftaler der forpligter og ved at håndtere individuelle problemstillinger.
  • Det fjerde element er at kigge på indholdet – det vi søger indflydelse på. Her vil fokus være på, at der er stor indflydelse at indhente, når man melder sig ind i arbejdspladsens udfordringer og medvirker til konkrete tiltag.

Program

9.30-9.45: Velkomst og rammen for indflydelse

9.45-10.15: Rollen som AMR – interesser, system eller kerneopgave?

10.15-11.15: Indflydelse gennem relationer på arbejdspladsen

11.15-12.15: Indflydelsens rum: Forskellige former indflydelse kan tage

12.15-13.00: Frokost

13.30-15.30: Indholdet – det vi søger indflydelse på

- Arbejdspladsens udfordringer: Ønsker vi indflydelse på dem?

- Medvirke til konkrete tiltag: Hvordan kan vi gøre det og stadig bevare platformen?

15.30-16.00: Opsamling på AMRs platform for indflydelse

Pauser indlægges løbende og efter behov. Processen vil foregå som en kombination af oplæg, gruppearbejde og fælles refleksion i plenum.

 

Tilmeldingsfristen var 14/05/2020 - 12:00

Fakta

Sted:

Severin Kursuscenter
Skovsvinget 25
5500 Middelfart

Dato og tid:

11-06-2020 09:30 - 16:00

Pris (momsfri):

AMIR kr. 0,00
Tillidsrepræsentant og suppleanter kr. 0,00

Tilmeldingsfrist:

14-05-2020 12:00:00

Max deltagere:

35

Kontakt:

Morten Seerup
Chefkonsulent
E: ms@kost.dk
M: 3163 6647