Vi besøger et lokalt kafferisteri, hvor vi skal se og dufte, hvordan man rister kaffe. Rigtig gourmet-ristninger.
Bjørn, ristemesteren fra Hedekaffe, viser os rundt og fortæller om de forskellige kaffebønner og ristemetoder, Hedekaffe anvender i kafferisteriets ristninger. Dette kombineret med kaffesmagning af Hedekaffes egne kaffeblandinger, samt forsøg med nye opskrifter.
Vi får en gennemgang af proces fra bønnen til den færdige kop kaffe, dette forgår i kafferisteriet. Her kommer vi også til at smage på kaffen og får mere information om de enkelte blandinger og oprindelse.
Butikken har åbent, mens vi er der.
Om Hedekaffe:
Modsat de fleste andre typer kaffe, der produceres, er Hedekaffe ristet ved 200 graders varme, i 20 minutter. De fleste 'kommercielle' kaffemærker, man kan købe, er ristet ved 700 grader i et minut. Ved at riste kaffen, som vi gør det, får vi brændt de 'giftstoffer' væk, som giver den bitre smag i kaffen. Hedekaffe holder smagen i betydeligt længere tid, end den kommercielle kaffe gør. Det er disse kvaliteter, vi bruger i vores markedsføring, samt at kaffen er produceret lokalt.