Verdensmål - Metodik og Smag i det professionelle køkken

Nordjylland

Kom til temamøde hvor du bliver introduceret til en Værktøjskasse fuld af smag og metodik, samt bud på hvordan vi som professioneller køkkener kan arbejde med de 17 verdensmål.

7.000 frikadeller med en perfekt stegeskorpe. Kartoffelmos uden klumper. Og hjemmelavet is med den rigtige balance mellem syre og sødme. Det er en helt særlig opgave at lave mad til mange.

Den mestrer du, men måske kunne du bruge nogle nye kneb eller trænger til at genopfriske din metodik og sans for sensorik. På temamødet får du en grundig introduktion til den nye digitale værktøjskasse: metodikogsmag.dk

Metodikogsmag.dk er udviklet til dig, der arbejder i det professionelle køkken. Til dig, der er elev eller studerende. Eller til dig, der underviser i mad, metodik og sensorik.

Claus Angelo, smagsdanner og kulinarisk udvikler, står bag temadagen. Udover ham, består metodikogsmag.dk af chef for Mad og Måltider hos Odense Kommune, Gitte Breum. Ledende økonoma for produktionskøkkenet Plejecentret Lillevang hos Furesø Kommune, Tine Gram. Og fagjournalist, Caroline Boutrup Nielsen.

På temamødet får du

  • Grundig introduktion til metodikogsmag.dk
  • Viden om råvarer, metodik og sensorik
  • Kendskab til kemien i madlavning.
  • Metodikkers anvendelse i fx at tilføje umami til grønne retter eller forlængelse af kød i retterne
  • Præsentation af hvordan Odense Kommune i praksis arbejder med de 17 Verdensmål v/Gitte Breum, Chef for Mad og Måltider i Odense Kommune

Du udfordres undervejs af øvelser og smagsprøver, både dem til at putte i munden og udvalgte emner fra metodikogsmag.dk.

Tilmeld dig

Fakta

Sted:

Forsyningsvirksomhederne
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby

Dato og tid:

10-03-2020 14:30 - 17:30

Pris (momsfri):

Ikke-medlem kr. 400,00
Ikke-medlem: Elev eller studerende kr. 100,00
Medlem: Elev eller studerende kr. 50,00
Medlem: Fuldt medlemskab kr. 200,00
Medlem: Interessemedlemskab B og C kr. 200,00
Medlem: Ledig, pensionist eller efterlønner kr. 100,00
Medlem: På orlov eller revalidend kr. 150,00
Virksomshedsmedlem kr. 200,00

Tilmeldingsfrist:

25-02-2020 23:59:00

Max deltagere:

60

Kontakt:

Regionsformand Marian Aagaard

maa@kost.dk

21 34 20 63