Lederkonference 2020, Holdbar og bæredygtig ledelse: Du klarer det ikke alene

Alle regioner

Vi kan ikke længere stikke hovedet i busken eller tænke, at det går nok. Hvis kloden skal bestå, er vi nødt til at passe bedre på den og hinanden. Som leder har du et særligt ansvar - for at finde arbejdsmetoder og skabe handlinger, der sikrer en holdbar udvikling.

Lederkonferencen 2020 stiller skarpt på, hvordan du med din ledelse kan få dig selv, medarbejderne, samarbejdspartnere og borgerne til at ændre adfærd til fordel for en mere bæredygtig verden.

Brug verdensmålene som pejlemærker, skab socialt engagement, stabilitet og tillid, sæt klare mål og brug den gode fortælling, nudging og adfærdsdesign til at få følgeskab. Du klarer det ikke alene.

På konferencen får du en unik mulighed for at netværke, vidensdele og blive inspireret af andre lederkolleger fra mange forskellige typer af arbejdspladser.

Program

Den personlige fortælling gør en forskel

Vi forstår verden gennem de historier, vi hører og selv fortæller. Det placerer organisationen stærkt i andres bevidsthed, når fortællingen handler om at engagere sig verdens tilstand.

Sascha Amarasinha, ejer af Respond, der rådgiver virksomheder i kommunikation og ledelse.

Stilhed efter storm

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) blev i 2017 kendt for dårlig ledelse. Foreningens direktør fortæller, hvad der genskabte stabilitet, trivsel og tillid, indadtil og udadtil.

Laila Walther, direktør i LMS

Store ambitioner

Kost og Ernæringsforbundets undersøgelse blandt lederne viser, at der er behov for opbakning fra ledelse og politikere, hvis institutionerne skal begrænse klimabelastningen med 25 procent.

Michael Allerup, næstformand i Kost og Ernæringsforbundet

Det gælder livet selv

Ledelse er krævende, men også meningsfyldt. Det samme gælder FN’s verdensmål.

Mandag Morgen har samlet ti dogmer, der skal hjælpe dig med at bære ansvaret for en bæredygtig udvikling.

Når viden og vilje ikke er nok …

Lyt til adfærdsforskerne. De kan kunsten at få os til at ændre adfærd uden brug af hverken pisk eller gulerod. Hør, hvordan nudging kan hjælpe os i en bæredygtig retning.

Pelle Guldborg Hansen er adfærdsforsker ved RUC og CE af iNudgeyou. 

 

Målgruppe

For dig der er leder, mellemleder, teamleder med eller uden personaleansvar. For dig, der har ambitioner om at blive leder eller dig, som er under uddannelse. Eksklusivt for medlemmer af Kost og Ernæringsforbundet.

Find vej

Aalborg Universitet i København ligger tæt på:

Motorvej E20, Amagermotorvejen/Sjællandsbroen.

I gå-afstand fra Sydhavn S-tog station.

Bus 7A fra Københavns hovedbanegård stopper i gå-afstand.

Parkering

Gratis parkering - p-tilladelse fremsendes 14 dage før konference eller udleveres på dagen.

Forplejning

Konferencen byder på fuld forplejning. Er der noget køkkenet skal være opmærksom på, kontakt Karina Kyhn Andersen, kka@kost.dk

Afmelding

Bindende tilmelding fra 14 dage før konferencen.

Tilmeld dig

Fakta

Sted:

Aalborg Universitet, København
A.C. Meyers Vænge 15
Bygning B, Seminarium 0.06
2450 København SV

Dato og tid:

27-05-2020 09:00 - 16:30

Pris (momsfri):

Medlem: Elev eller studerende kr. 275,00
Medlem: Fuldt medlemskab kr. 1095,00
Medlem: Interessemedlemskab B og C kr. 1095,00
Medlem: På orlov eller revalidend kr. 545,00
Virksomshedsmedlem kr. 1095,00

Tilmeldingsfrist:

13-05-2020 12:00:00

Max deltagere:

100

Kontakt:

Mad- og måltidskonsulent
Karina Kyhn-Andersen

31 63 66 10
kka@kost.dk