Danskernes sundhed anno 2033

  • Grøn gang sygehus
    Foto: Scanpix. ”Det handler om politisk mod, og der mangler stadig en reel satsning på forebyggelse. Man taler jo om, at patienterne skal hurtigt ud af hospitalet – men hvorfor skal de overhovedet ind?,” siger Ghita Parry.

Af Signe Kierkegaard Cain

Danskernes sundhed anno 2033

På temamødet ”Fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen”, på Glostrup Hospital talte Charlotte Glümer, der er forskningsleder på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden, om udfordringerne ved fremskrivning. Der er flere grunde til, at det kan være en svær opgave at forudsige udviklingen:

  • Der opstår nye sygdomme, som vi ikke kender til endnu.
  • Vi bliver bedre og bedre til at behandle – og det betyder blandt andet, at flere og flere sandsynligvis vil leve længere med kroniske sygdomme.
  • Tidligere opsporing og screening gør, at man opdager sygdomme tidligere.
  • Forekomsten af forskellige risikofaktorer ændrer sig hele tiden – det gælder for eksempel sundhedsadfærd. Et eksempel er diabetes. Når der de sidste 20 år er sket en voldsom stigning i antallet af danskere, der får diabetes, så skyldes det blandt andet både, at der har været en stigning i fedme og andre risikofaktorer, men også at dødeligheden af diabetes er faldet.

Det er altså ikke skudsikre prognoser, men Charlotte Glümer peger på følgende fremskrivninger af danskernes sundhed om tyve år:

  • I 2033 vil der i Region Hovedstaden være cirka 100.000 flere borgere med diagnoser i forhold til i 2013.
  • Andelen af borgere med kronisk sygdom vil stige. Konkret lyder fremskrivninger, at sygdomme som blodprop i hjertet, diabetes, KOL, slidgigt og rygsygdomme vil stige mellem 18 og 29 % fra 2013 til 2033.
  • Fra 2013 til 2033 forventer man, at gruppen af danskere på 85 eller derover vil stige med 90 %, mens gruppen af 75-84-årige vil stige med 61 %.
  • Dog vil en 75-årig i 2033 sandsynligvis ikke have den samme helbredstilstand som en 75-årig i 2013. Blandt andet forudser man, at en større andel af de ældre i fremtiden vil have en videregående uddannelse, og det mindsker risikoen for kroniske sygdomme.