De 7 officielle kostråd - godt for sundhed og klima

Med de nye officielle kostråd, følger også et stort arbejde for de der til dagligt arbejder med ernæring. Der skal undersøges, læses op på baggrunden, findes - og bestilles nyt materiale

Du kan læse mere om de nye officielle kostråd på altomkost.

Mette Theil, FaKDs formand: ”Så kom klimaet med i kostrådene. Det er et nyt hensyn. Og det er sundt for kloden, og fremtiden og CO2 aftrykket. Sundhed er meget mere end kost og klima, og vi ved som behandlere, at det er vigtigt at se på det hele menneske.

Kostrådene kan være lette og spændende for nogle - og svære og uoverskuelige for andre.

Derfor, sæt dig godt ind i hvor de større og nye ændringer er, og læs det uddybende materiale, som er tilgængeligt på altomkost.dk.

Kostrådene er forebyggende og skal ifølge Fødevareministeriet være med til at udvikle danskernes kostvaner i en sundere og klimavenlig retning. Men, mange mennesker har brug for din vejledning, for at få kostrådene passet ind i deres hverdag, lokale forhold og vaner. Og nogle skal desuden have dem tilpasset en sygdom eller andre ernæringsrelaterede udfordringer. For vi ved, at den individuelle tilgang, hvor det enkelte menneskes vaner, ønsker og behov er i fokus, er grundstenen for at lykkes med ændringer og fastholdelse af kostvaner.

Og det er det, vi kan – så nu er bare med at anvende dem i praksis.For det at kunne følge kostråd, kræver ofte jer!"

 

De 7 officielle kostråd, lanceret torsdag d. 7. januar 2021

 
  • Spis planterigt, varieret og ikke for meget
  • Spis flere grøntsager og frugter
  • Spis mindre kød - vælg bælgfrugter og fisk
  • Spis mad med fuldkortn
  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
  • Spis mindre af det søde, salte og fede
  • Sluk tørsten i vand