Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

De holder på eleverne

  • Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ] Mikkel Bache [ f o t o ]

”Erhvervsskolerne er skraldespand for unge med store sociale problemer, og det går ud over de dygtige elever.”  Sådan lød det for nylig i en artikel om erhvervsskolerne. Debatten er ikke ny. De sidste ti års statistikker viser et generelt voksende frafald og en faldende tilgang til skolerne.

Sådan er det imidlertid ikke på Mercantec i Viborg, hvor man blandt andet uddanner ernæringsassistenter. På Mercantec erkendte man tilbage i 2005, at der på skolen ikke var de ressourcer, der skulle til for at håndtere en stor gruppe af unge og fastholde dem uddannelsesmæssigt.

− Derfor startede vi allerede på grundforløbet en målrettet, pædagogisk indsats, Pyramiden, kalder vi indsatsen. Der er et støttekoncept med nye tiltag og tilbud til de elever, som har et særligt behov for individuel støtte. Det forklarer uddannelseskonsulent Rikke Fjalland på Mercantecs hotel- og restaurantskole.

En myriade af støtte

Den intense ’Pyramideindsats’ for at fastholde eleverne har givet bonus. Fra 2006 til 2011 er frafaldet blandt eleverne reduceret fra 30 til 12 procent.

− Pyramiden er et netværk af rigtig mange forskellige indsatser, som er med til at skabe bedre rammer for og opbakning til indlæringen hos den enkelte elev. Det kan være alt fra studiecafe, fritidsaktiviteter, praktik i virksomheder, psykologbistand, inklusionsmedarbejdere, rus-middelskonsulenter, mentorer og elevcoaches.

Der er mulighed for læsehjælp, ordblindeundervisning og supplerende dansk og matematik − og helt særlige tiltag for unge med en anden etnisk baggrund end dansk, siger Rikke Fjalland.

Et ganske særligt tilbud er bedsteforældreordningen, som eleverne er utroligt glade for, fortæller hun.

− Bedsteforældrene bruges i undervisningen og har f.eks. fokus på elevernes sociale netværk, mødetid, opfølgning på lektier og aftaler − ofte i tæt samarbejde med fag- og kontaktlærerne.

− Bedsteforældre får elevernes tillid og fortrolighed og har en støttende og omsorgsfuld funktion i en hektisk og til tiderne kaotisk uddannelsesjungle.

Speeddating styrker profilen             

For ernæringsassistenterne på hovedforløbet er også samarbejdet mellem skolen og virksomhederne intensiveret. Blandt andet bruges praktikpladserklæringen som et værktøj til at sætte fokus på kompetencer og udviklingspunkter hos den enkelte elev.

− Vi udarbejder en handlingsplan for eleven i fællesskab med virksomhederne. Det synliggør elevens fokusområder. Det oplever alle som en styrke, det giver eleverne en ballast og motiverer dem til det videre forløb, siger Rikke Fjalland. Hun tilføjer, at events på skolen, det kan være speeddating og netværksdage, hvor virksomhederne besøger skolen, også er med til at styrke elevernes oplevelse af at have en tydelig faglig profil.

− Her mødes elever og virksomheder i et afslappet miljø og får en god snak om fremtidsmulighederne for eleverne. Jeg tænker, at vores kolleger rundt om i landet kunne indføre lignende ordninger. Det giver ro for eleverne på grundforløbet. Og større glæde hos dem, der vender tilbage i hovedforløbene.

 

FAKTA:

 

Ernæringsassistenterne i fokus

Tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning viser udviklingen i tilgang, frafald og fuldførte ernæringsassistentuddannelser i årene 2001-2010.

Tallene viser, at interessen for uddannelsen atter er steget, efter at have været faldende i nogle år. Men også, at stadig færre fuldfører uddannelsen.

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Så mange er gået i gang med udannelsen
385 484 421 377 372 298 271 239 256 367
Så mange er færdige med uddannelsen
481 429 352 321 340 295 255 256 204 175
Så mange har afbrudt deres uddannelse
111 105 98 88 106 94 73 67 46 71

www.uvm.dk

 

PERSPEKTIV

 

Reform skal give flere ernæringsassistenter

En reform af erhvervsuddannelserne og en ny fleksuddannelse, der skal resultere i, at flere elever tager en erhvervsuddannelse, ser ud til at være på vej. Reformen skal skærpe kravene til de, der søger ind på en erhvervsuddannelse. Det sker for at øge uddannelsernes prestige og give de dygtige, unge større udfordringer. De elever, der ikke umiddelbart kan opfylde kravene, skal tilbydes en ny ’fleksuddannelse’, der i løbet af to-tre år skal gøre dem ’uddannelsesparate’, f.eks. gennem målrettede forløb med højskole- og praktikophold.

www.uvm.dk - søg fleksuddannelse

 

FAKTA

 

Tre gode tip til fastholdelse af elever

  • Oparbejd et bredt netværk af indsatser, der støtter elevernes forskellige behov for hjælp.
  • Indgå i et tæt samarbejde med praktikstederne
  • Understøt elevernes passion for mad gennem dialog, støtte og tro på, at de alle kan noget unikt.

Kilde: Rikke Fjalland, Uddannelseskonsulent, Mercantec i Viborg.
www.mercantec.dk

Om erhvervsuddannelserne:

Om at fasthold eleverne:

Undervisningsministeriets eksempler på god praksis på fastholdelse på erhvervsskolerne:

Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser:

 

De tager os alvorligt

Til oktober vil Carina Hansen tælle med i statistikken over de unge, der har gennemført en erhvervsuddannelse. Hun bliver færdig som ernæringsassistent, og det sender hun en stor tak til sin praktikplads hos Odense Madservice for.

− For mig har praktikken været rigtig god. De sætter vores behov som elever meget højt, og vi lærer noget hver eneste dag. Hvor en kokkeelev måske kun får lov at skrælle kartofler det første halve år, får vi lov at prøve det hele. De giver os opgaver, så vi vedligeholder skoledelen og tager hele vores uddannelse meget seriøst. De lytter til os og vil virkelig gerne have gode ernæringsassistenter ud af os, konstaterer Carina Hansen.

Personligt følte hun sig også meget omsorgsfuldt taget imod, da hun efter tre måneders alvorlig lungebetændelse vendte tilbage til praktikpladsen.

− Det var enormt hårdt at starte igen, men jeg fik lov at starte blødt op. Jeg var i diæten tre timer om dagen, og jeg kæmpede virkelig for ikke at give op. Her var de meget omsorgsfulde og sagde, at jeg bare skulle tage det stille og roligt.
Der er ingen tvivl om, at praktikstedet har haft stor betydning for Carina Hansens glæde ved uddannelsen. For de to skoler, hun har gennemført grundforløb og hovedforløb på, har ikke imponeret hende. Her oplevede hun netop ikke at blive taget alvorligt.

− For eksempel taler lærerne direkte til de noget ældre elever i klassen − dem på 40-50 år. Men vi unge er der jo også for at lære noget, siger Carina Hansen, som er 20 år.

Hendes råd til både skoler og praktiksteder er at tage de unge alvorligt.

− Og støtte dem i det, de gør. Være gode til at pejle dem ind på det, de virkelig vil, i stedet for at foreslå en uddannelse, fordi der måske lige mangler elever − som jeg oplevede. Jeg startede på hg (handelsgrundforløb, red.), fordi min vejleder foreslog det, og jeg ikke lige vidste, hvad jeg ville. Det duede slet ikke for mig, så jeg sprang fra og fik et vikariat i et køkken. Her fandt jeg ud af, at jeg ville have en uddannelse i at lave mad.

Godt håndværk og god trivsel

Pia Christoffersen er økonoma og praktikvejleder for Carina Hansen hos Odense Madservice, hvor målet er at være en attraktiv arbejdsplads og tilbyde afvekslende praktikperioder for eleverne.

− De arbejder i storkøkkenet med kølemadsproduktion og i køkkenerne på de kommunale plejecentre. Det giver dem indsigt i, hvordan kølemaden færdigtilberedes, de deltager i tilberedning af dagens andre måltider, og de er tæt på beboerne og får respons på maden med det samme, fortæller hun.

Eleverne er også rundt i kommunens cafeer, hvor de stifter bekendtskab med kundebetjening og vigtigheden af at være serviceminded. Og de følger med chaufførerne ud til plejecentrene og til nye kunder for at få indblik i modtagelsen af maden og den personlige kontakt med brugerne.

Pia Christoffersen fremhæver, at der er fokus på såvel elevernes læring som trivsel. Det betyder blandt andet, at konflikter og problemer håndteres, når de opstår.

− På så stor en arbejdsplads er vi mange mennesketyper, og det kan indimellem give lidt gnidninger. Derfor er det vigtigt, at vi lærer eleverne at acceptere både kolleger og elevkammeraters forskelligheder. Samtidig stiller vi høje krav til deres faglighed, fordi vi vil give dem den bedst mulige uddannelse. Vi forventer, at de løser de opgaver, som ligger i de forskellige praktikperioder, men ved også, at ikke alle er lige glade for opgaverne i uddannelsesbogen. Så tager vi en snak om de enkelte opgaver, så også de, der ikke lige synes, det giver så meget mening at sidde med opgaver efter arbejdstid, fattes mod. Det gør vi for at klæde eleverne bedst muligt på til den afsluttende svendeprøve, men også for, at de både personligt og fagligt rustes til at søge job, når de er færdige.